TIL FORSIDEN

Siden er opdateret den 17. februar 2009

 

 

KASANDRA - LÆNKEHUNDEN FRA THEOLOGOS

Kasandra har som tusindvis af andre græske hunde levet det meste af sit liv i en lænke.

En dag blev det for meget. Et ægtepar, der besøgte landsbyen Theologos, fandt hunden og så i hvilken elendig forfatning, hun befandt sig i. Det lykkedes at få hende befriet fra sin lænke, og Kasandra, som hunden nu blev døbt, blev anbragt hos Suzanne på Thassos internatet.

 

 

 

 

Kasandras halsbånd, som havde siddet på hende, siden hun var hvalp, var "vokset ind" i hendes hals.

Halsbåndet måtte "skæres ud". Det var en smertefuld oplevelse for Kasandra, ligesom det må ha' været uhyre smertefuldt at ha' båret halsbåndet.

Dette sker for mange lænkehunde i Grækenland. Hundeejerne, der lænker deres hunde og fodrer dem lejlighedsvis, har ikke tanke for, at hunden vokser fra sit halsbånd. Hundeejerne husker knapt nok, at de har en hund i deres varetægt.

Livet som lænkehund i Grækenland består alene i at vogte en bunke gammelt skrammel, der henligger på et stykke jord udenfor byen. Ofte har de hverken ly for solen, kulden, regn eller sne. Sådan var forholdene også for Kasandra.

Men Kasandra lever nu i fuld frihed på The Gingerbread Sanctuary. Hun er en stor dejlig bamse og en af de største hunde på "internatet".
Det bedste hun ved er at blive kløet og kælet. Hun søger nu kontakt med fremmede selvom hun stadig er en smule reserveret, da hun ikke har gode erfaringer med disse to-benede skabninger. Kasandras ejer fandt vej til internatet og krævede at hun blev tilbageleveret, men da han blev truet med politianmeldelse for misrøgt og grov forsømmelse, opgav han sit ærinde.

Kasandra bliver hos Suzanne, hvor hun nyder friheden og de andre hundes selskab. Dem er der desværre altid for mange af....

 

 

Kasandra da hun ankom til internatet

 

Såret på Kasandras hals hvor lænken var vokset fast

 

Kasandra hilser på

 

Kasandra får sig en krammer

 

Suzanne og Kasandra, der er en rimelig stor hund. Billederne er lidt 'støvede' for det har ikke regnet i flere måneder....