Athen - februar 2005

En stakkels lille fyr

fortalt af Benedikte

 

Denne her lille fyr mødte Annette og jeg den dag vi ankom til Athen. Vi skulle lige ned og handle lidt i et supermarked, og der stod han så og tiggede om mad.

Jeg måtte jo hen og hilse og da jeg strøg ham under hagen mærkede jeg straks at noget ikke var som det skulle være; han var fuldstændig ru og fyldt af sår. Efter at have set mere nøje på ham så kunne jeg se at han havde alle de klassiske tegn på Leishmania (Kalazar) en parasit sygdom som findes i Sydeuropa. Det er blandt andet en af dem vi tester for med blodprøve. Klassiske tegn er svære skindproblemer og overgroede negle, det er en sygdom som kan behandles, men ikke helbredes og i hans tilfælde var det så langt fremskredet at aflivning var det eneste humane.

Annette løb ind for at købe tørresnor til at holde ham med, mens jeg talte og nussede med ham. At se den lille hund live op og hoppe rundt da han fik vist lidt venlighed var noget af det sørgeligste jeg længe har oplevet. Han lugtede så grimt at han højst sandsynligt var blevet skubbet og sparket væk i lang tid, da folk er bange for sygdomme.

Imens vi sad og ventede hos dyrlægen lagde han sit hoved i mit skød, og jeg nussede ham på hovedet, han sad med lukkede øjne og det var tydeligt at han bare nød at endelig blive rørt igen, sådan som han så ud var det nok længe siden. Jeg græd indvendig da han bare var den dejligste lille hund og kan ikke fatte hvordan man kan ignorere ham på gaden og ikke hjælpe ham i stedet.

Nå, for at afslutte hans historie så fik han fred, og forhåbentlig er han nu et bedre sted som kun dyrene kender.

Se hans klør på billedet et typisk Leishmania tegn, og også hans ører der er ved at rådne væk. Hans hud var helt tør og revnet og blødte forskellige steder.

Det var den stakkels lille fyrs historie.

 

 

 

 

 

 

Site MapContact UsOther PETA Sites