TIL FORSIDEN

 

 

HVALPEFABRIKEN I ATHEN

 

 

Anette Selch har været Athen og mødt de reddede hvalpe der bor hos vores kontaktpersoner.
Læs Anettes beretning her (pdf)

 

Nogle af vores kontakter i Athen fik et tip om at der var en hvalpefabrik der solgte Shih Tzu, Beagle, Chow-Chow og Yorkshire Terrier hvalpe, og at tingene ikke var som de skulle være, så de besluttede sig for at undersøge forholdene ved at udgive sig som købere.

Det viste sig hurtigt at intet var som det skulle være, og desværre var det kun et fåtal af de mange hunde de nåede at redde, da langt de fleste allerede var døde.

De resterende havde en mængde af problemer, såsom skab, infektioner, underernæring o.s.v. Disse hunde er nu fordelt mellem frivillige plejefamilier og kenneler, hvor de vil blive passet og plejet.

På billederne ses nogen af de hunde der bor hos vores hvalpepassende familie, der har taget 7 af disse hunde ind, og sørger for at de får al den kærlighed og pleje som de har brug for.

Billederne viser også at hundene fra hvalpefabrikken var i så elendig en forfatning at det var nødvendigt med både gummihandsker og ekstra tøj udenpå ens normale tøj, for at mindske risikoen for at føre skab o.s.v. videre til de andre hunde som vores kontaktpersoner er i berøring med.

Græske Hunde har lovet at vi vil hjælpe med den dyre pleje af nogen af de 40 hunde, men vi har brug for Jeres hjælp. Vores midler er på nuværende tidspunkt meget små, da interessen for græske hunde er dalet, i takt med at der nu tilbydes adoption af hunde fra mange andre lande.

Vi er ikke kede af denne konkurrence, for så længe organisationerne der tilbyder hunde til adoption gør det på en etisk forsvarlig måde, hvor de samtidig arbejder med at gøre noget ved årsagerne til problemerne i de respektive lande, mener vi at enhver hund der bliver hjulpet, er et skridt i den rigtige retning.

Ikke desto mindre er og bliver de græske dyr vores hjertesag, og det er meget trist og hårdt at skulle sige nej til at hjælpe i et tilfælde som dette - for selvom interessen for græske hunde er dalende, falder behovet for hjælp desværre ikke tilsvarende.

 

DERFOR:

KAN DU UNDVÆRE ET BELØB - LILLE SOM STORT - TIL AT HJÆLPE DISSE HUNDE PÅ VEJ,
MODTAGER VI - OG DE - DET MED STOR TAKNEMMLIGHED.

Reg. nr. 0890 Konto nr. 2040898

Handelsbanken, Amaliegade, København K

Kontoen hedder Græske Hunde, c/o Peder Christian Pedersen

MÆRK: Hvalpefabrik

På forhånd tak for hjælpen......

 

© 2009 Graeske Hunde, Denmark - Registered charity no. 30 74 17 65 - All Rights Reserved - Designed by Marianne Wehlast

 

 

Site Map Contact Us Other PETA Sites