Vi har fået den mest rørende historie fra Peter og hans familie om hvordan de fik jordens bedste hund:

FETA

- en solstrålehistorie fra Kreta

I juli 2005 var vi på vores årlige tur til Chania Camping i 14 dage.

Allerede den første dag, lagde vi mærke til en familie med to mindre børn som tilsyneladende havde taget en herreløs hund til sig. Vist nok en blanding af terrier og puddel.

Den fulgte dem overalt og vi fandt senere ud af, at de kaldte den for Krølle og at det var en hunhund.

En rigtig gadehund...

Da den første uge var gået, skulle nogle af vores venner hjem og vi stod ved bussen for at vinke farvel.

Børnefamilien med Krølle skulle også hjem, men uden Krølle, som gjorde alt for at komme med i bussen.

Den hoppede sågar ind i bagagerummet men blev gang på gang smidt ud af chaufføren.

Både forældrene og børnene græd som pisket og det gjorde vi andre for den sags skyld også. Det var bare så synd for hunden som jo bare ville med sin ”nye” familie hjem.

Bussen kørte, og tilbage stod den lille hund.

Min kone, Pia, og hendes veninde, Joan, snakkede frem og tilbage om, hvad man kunne gøre for kræet….

Joan sagde så, at hun havde lovet sine børn en hund på et tidspunkt og at Krølle, hvis børnene var med på idéen, skulle være den.

Det var de, og de næste par dage gik så med, at Krølle blev fodret, kælet for og bare nusset om, for at se om hun ville acceptere Joan og hendes børn.

Via guiden, kontaktede Pia og Joan en tysk dame i Chania som stod for adoption af græske hunde. Nu blev det store apparat sat i gang.

Den tyske dame sendte så en vogn, som hentede Pia, Joan og Krølle. Krølle blev chippet, vasket, registreret, fik lavet hundepas og et vaccinationsprogram blev sat i værk. Herefter tilbage til campingpladsen. Alle var glade.

Desværre kun i kort tid.

Krølle ikke kunne lide når Joans børn kom løbende ind i teltet eller lavede hurtige bevægelser som børn nu gør. Hun knurrede af dem og både Joan og børnene blev faktisk bange for den lille hund. Hun ville så ikke have den med hjem alligevel!!! Så blev min kone godt nok sur og sagde, at det kunne man BARE ikke.

Vi havde selv kort forinden måttet aflive vores elskede hund, Larsen, som vi havde haft i 14. år. Schæfer/Rottweiler. Han havde hoftedysplasi og kunne til sidst ikke gå mere. Vi havde bestemt os for, at der skulle gå et stykke tid før at vi igen skulle have en hund. Sådan skulle det ikke være!!

Pia spurgte så vores datter og mig, om vi så ikke skulle tage Krølle med hjem. Store protester fra os begge. Vi havde stadig Larsen i vores sind. MEN kvinder er gode til at overbevise og Pia er ingen undtagelse.

Vi kunne jo også se, at det var synd at efterlade Krølle som nu havde bundet sig til to familier i lige så mange uger.

For at gøre en lang historie kort, så kom Krølle i karantæne, vi tog hjem og jeg hentede hende da karantænen var slut.

I starten ændrede vi hendes navn til Fedte, grundet hendes pels på Kreta, men
senere blev det til Feta!!

Hun er jordens dejligste hund. Bedste ven med vores kat Chili og også med de fleste katte på vores vej. De jagtes kun for syns skyld og får så en slikker, hvis hun er så heldig at de stopper :o)

Man har vel venner på vejen

Feta og Chili vil gerne i haven

Halloooo - vi vil gerne ud!!

... og så vil jeg gerne ind, tak!

Feta slapper af i køkkenet

Det er MIN køkkenstol!

Hun kan stadig knurre af Pia og Sofie-Louise men det er kun for at vise, at hun passer på sin elskede redningsmand - mig - som fra starten ikke engang ville have hende med hjem :o)

Med venlig hilsen

Peter Christensen, Bagsværd