Katten Mini Handsome

 


Historien om Mini Handsome

 

Fortalt af Benedikte

Dette er mini Handsome, opkaldt efter min egen store smukke grækerkat som han ligner på en prik.

Han blev bragt til mig i weekenden efter man have fundet hans mor og søskende døde, formodentlig forgiftet. Han var i kramper og jeg tænkte det mest barmhjertige var at aflive ham, problemet var bare det var weekend, så ingen dyrlæger var til stede på de nabo-øer som jeg normalt bruger - Ios har ingen dyrlæge.

Så jeg måtte give ham alle antidoterne mod rottegift, og så vente til mandag Han stoppede med at have kramper, men var så bevidstløs mere eller mindre de næste 2 dage.

Men da mandag kom, var vejret blevet så dårligt at alle færger var aflyst, så stadig kunne han ikke blive aflivet. Jeg måtte bare instrueres over telefonen i hvad jeg skulle gøre, såsom at give drop, og alskens indsprøjtninger, jeg havde dog stadig ikke store forventninger om at han overlevede.

Så stor var min forbavselse da jeg en dag blev mødt af meget gal hvæsende killing i boksen, han ville ikke stikkes mere. Sikke dog et godt tegn, men vi var absolut ikke venner.

Nu går det fremad dag for dag, og dyrlægerne mener ikke jeg skal give op, de har håb for ham, og hvis de har, ja så har jeg også, og han er også begyndt at hoppe, lege og spiser som har han aldrig fået mad før.

Og skulle han komme helt igennem så er han allerede blevet tilbudt et hjem i Danmark, så jeg krydser alt for at denne lille smukke "dreng" bare skal klare det.

Nu vil HAN ikke stikkes mere......

 

 

 

 

Site MapContact UsOther PETA Sites