SPONSERFOKUS

 

 

OLIVERS PETFOOD


 

OLIVER´S PETFOOD er i den grad ét af de danske firmaer, som har bidraget mest til Græske Hundes arbejde i både Danmark og i Grækenland. Firmaet har gennem mange år hjulpet utallige nødlidende dyr rundt om i verden, og vi er i Græske Hunde evigt taknemmelige for, at de også har valgt at støtte dyrene i Grækenland.

OLIVER´S PETFOOD har oprettet et fond specielt beregnet til at støtte dyreværnsarbejde, og Græske Hunde har i forbindelse hermed været så heldig at modtage tusindvis af kroner til omfattende neutralisationsprogrammer på både gadeplan og på de internater, vi støtter.

At firmaet virkeligt brænder for at hjælpe dyr, beviste de også i vinteren 2007, hvor de igangsatte OPERATION X-MAS, hvor de donerede foder til nødlidende hunde i Grækenland, Spanien og Polen.

Generelt er der aldrig den mindste tøven, når vi henvender os til OLIVER´S PETFOOD: De er altid klar til at hjælpe dyrene. Således har de altid sponsoreret fantastiske præmier til diverse arrangementer i Danmark, f.eks. " Skøn som du er" udstillingen i foråret 2007 på Bellahøj samt til vores julekalendre og tombola ved Græske Hunde megatræffene.

Ligeledes i dagligdagen yder OLIVER´S PETFOOD en kæmpe hjælp til Græske Hunde. Når adopterede hunde ankommer til Danmark, modtager de alle velkomstpakker fra OLIVER`S PETFOOD, således ejerne fra dag 1 har mulighed for at vælge det bedste foder til deres firbenede familiemedlem. Vi har også en unik aftale med firmaet om, at de donerer 5 % ved enhver handel hos dem, hvis køberne nævner Græske Hunde ved bestilling. Herved bliver der på årsplan indsamlet langt over 10.000 kr, som bruges på de hunde og katte i Grækenland, der fortsat mangler en hjælpende hånd.

Vi kunne blive ved med at gentage os selv, men endnu engang skal der lyde en kæmpe tak til OLIVER´S PETFOOD for det enestående samarbejde.

Kontaktperson hos OLIVER´S PETFOOD er grundlægger og direktør, Christian Degner-Elsner. OLIVER’S Petfood er en af Danmarks største leverandører af måltider til hunde og katte, men de er nok mest kendt for deres enestående service med levering til døren og som firmaet med hjertet på rette sted.

Teamet i OLIVER’S er alle passionerede dyrevenner. I front har stifteren af OLIVER’S Christian Degner-Elsner stablet et fond på benene, der de sidste parår har sendt mere end 250.000 kr. videre til dyr i nød.

Om årsagen til den helhjertede støtte til Græske hunde siger han; ”GH og de fantastiske mennesker der gør en forskel for hunde og katte i Grækenland fortjener al den støtte vi kan give – enhver der har rejst under varmere himmelstrøg ved at hunde, katte, ja dyr i det hele taget er mere udsatte, og har brug masser af omsorg og kærlighed”

Fremtiden ser lys ud for virksomheder der har tanke på mere og andet en blot profit, og blandt OLIVER’S ønsker til fremtiden, er at kunne dels donerer endnu mere til dyr i nød samt en endnu større bevågenhed fra aktive forbrugere, der støtter op om OLIVER’S filosofi med kun at bruge ingredienser der er godkendt til menneskeføde og absolut afstand til brug af dyreforsøg i udviklingen og ved smagstests.

Du kan læse mere om OLIVERS - og bestille deres produkter på: www.olivers.dk

 

Christian Degner-Elsner sammen med sin egen border collie, Genie, og en labrador fra kontoret.