OLIVER'S FOUNDATION


Vi er rigtigt mange hundeejere, der har fået øjnene op for Oliver's Petfood. Her hos Græske Hunde har vi i lang tid nydt godt af Oliver's sponsering og støtte til diverse projekter. Som de fleste af jer sikkert ved, donerer Oliver's 5% af den pris du betaler for din hunde/kattemad til Græske Hunde, når blot du angiver at du har lært Oliver's at kende via vores hjemmeside.

I februar 2007 donerede Oliver's endvidere en bærbar PC til Græske Hunde, hvilket er en kæmpe hjælp f.eks. på Ios, hvor vi tidligere har måttet benytte os af en internet café for at kommunikere med omverdenen. Se den flotte pc her

Vi er utroligt glade for den støtte vi får og den imødekommenhed vi altid møder, når vi samarbejder med Oliver's, og derfor synes vi det er på sin plads også at gøre opmærksom på OLIVER'S FOUNDATION, som gør et stort og flot stykke arbejde for dyr.

På vores opfordring har Oliver's grundlægger Christian Degner-Elsner og Oliver's Foundations formand Gitte Breaum, kort beskrevet nogle af de andre spændende aktiviteter, der finder sted i Oliver's regi. Som I selv kan læse er Oliver's langt mere end blot højkvalitetsfoder til vores elskede dyr. Oliver's arbejder nemlig for mange forskellige dyr - over hele verden:

 

OLIVER’S FOUNDATION

Formanden fortæller…

Da jeg for godt 2 år siden blev spurgt om formandsposten kunne være noget for mig, havde jeg ikke drømt om hvilken kæmpe udvikling fondet skulle gennemgå på så kort tid – og udviklingen fortsætter.

Et af de første projekter OLIVERS´S Foundation støttede var Animas kampagne ”flået levende” kampagne, hvor hunde og katte indfanges og skinnet flås af dyrene mens de stadig lever. (www.anima.dk)

Vi har doneret penge til en husstandsomdelt folder omhandlende forhold og muligheder for hunde man ikke længere ønsker eller skal have passet i Grønland. Mange grønlændere har en anden indgangsvinkel til at holde hund, end vi har her i landet og Susanne driver et internatet på frivillig basis og gør et kæmpe stykke arbejde for hunde og katte i Grønland. (www.dyrenesvenner.gl)

Når aktuelt, stiller fondet i samarbejde med den lokale politistation, dusør i sager om dyremishandling. Det skaber altid fornyet interesse for at finde gerningsmændene, og sender et langsigtet signal – Don’t even think about it!

September var måneden hvor startskuddet til vores fuglefodringsprojekt lød. Vi havde kontaktet 35 børnehaver og daginstitutioner og tilbudt dem at medvirke til at vinterfodre havens vilde fugle. Fondet leverede både foder hus og kvalitets foder, samt Dansk Ornitolog Forenings brochure om korrekt fodring og med billeder af de fugle der kunne tænkes at besøge børnenes foder hus. Med dette projekt giver vi også de helt unge børn indsigt i omsorg for dyrene omkring dem.

Til jul pakkede vi en bil med hundemad og lidt lækkerier og kørte ind til de hjemløses tilholdssted på Sundholmvej og sørgede for at deres bedste venner havde en ekstra god jul. Dette projekt er nu blevet en tradition og Kbh. Kommune glæder sig over at vi støtter op om nogen af de hårdest ramte medborgere.

I starten af året her har vi adopteret 2 orangutang unger – mr. and mrs. Jones. De er begge omkring 1 år og vi har endvidere købt ca. 800m2 regnskov der skal bruges af orangutangcentret i Borneo til genudsætningsskov for orangutangerne når de er i stand til at klare sig selv. Det er de typisk i 4-5 års alderen. Vi er meget spændte på at følge udviklingen for mr. and mrs. Jones.

Endvidere har vi to projekter klar til støtte. Det ene omhandler galgoer – myndehunde der mishandles på den mest forfærdelige måde, når de ikke præsterer konkurrenceløb som forventet og så støtter vi Græske Hunde med et stort neutraliseringsprojekt i Grækenland .

Afslutningsvis arbejder vi med 2-3 langsigtet projekter som vi vil kunne præsentere løbende henover 2007.

Dyr har også følelser og det ved vi i fondet, derfor støttet vi projekter hvor vi ved vi gør en forskel.

Med venlig hilsen
Formand for OLIVER´S FOUNDATION
Gitte Westen Breaum

 

Du kan besøge Oliver's Foundation her: www.olivers-petfood.com/foundation.asp

 

 

 

Site MapContact UsOther PETA Sites