 |
|
|
|
Ruths tur til Athen i august
2005
Fortalt af Ruth Egerod
Bemærk at vi desværre ikke kan
opgive navnene på vores kontaktpersoner i Grækenland, da
de frygter repressalier fra rabiate grupper der er modstander af det
arbejde der gøres for de herreløse dyr - bl.a. den gruppe
der arrangerede at vores 7 hunde blev konfiskeret i Piraeus - derfor
omtaler vi dem konsekvent som 'vores kontaktperson'. Det er uhyggeligt
at dette er nødvendigt, når man tænker på at
dette er mennesker der gør et enormt stykke arbejde for at hjælpe
dyr i nød og betaler alt af egen lomme. Det er ikke til at forstå
at vi befinder os i et 'moderne' EU land i året 2005.....
Min tur til Athen
Den 1. august drog jeg af sted på en minitur
til Athen, med henblik på at hente Mamma og hendes 6 hvalpe hjem
til Danmark. Jeg kunne ikke nå at rejse hjem samme dag og første
ledige plads hjem var den 3. august. Jeg fik tilbudt at bo hos vores
kontaktperson, som er en af de piger, der arbejder for hundene, og som
gør en kæmpe indsats, i Athen.
Det var med lidt bankende hjerte jeg tog af sted, idet jeg aldrig har
rejst udenlands alene. Men det gik godt. Jeg blev modtaget i lufthavnen
af vores kontaktperson og blev budt velkommen med knus og kram. Efter
at have fundet bilen, drog vi mod vores kontaktpersons hjem i Glyfada.
Her blev jeg modtaget med åbne arme af vores kontaktpersons datter
hendes mand samt en hjælper der bor hos dem. Jeg blev vist rundt
og fik lov at hilse på alle dyrene. I forgården bor der
3 hunde, hvoraf 2 pragtfulde tæver gerne skal have et hjem i Danmark.
I baggården boede der 2 hunde og 15 katte. Inde i huset var der
2 små hunde. Alle hundene ville have haft en kummerlig tilværelse,
hvis de ikke havde mødt Vores kontaktperson. Den ene af de små
hunde havde fået brækket begge forben og kun fordi vores
kontaktperson tog den til dyrlæge og gav den et hjem, lever den
i dag. Hele huset med de omkringliggende gårde (de har ikke haver
ligesom os, men gårde med masser af krukker og beplantninger)
var hegnet omhyggeligt ind. Skulle en hund eller kat forvilde sig udenfor
ejendommen, ville den blive slået ihjel omgående med rottegift
af naboerne, som hader dem.
At naboerne hader hunde og katte, gør vores kontaktpersons store
engagement i dyrene og deres velfærd, overordentligt besværligt.
Hun skal hele tiden sikre sig, at dyrene er låst inde og også
helst sikre, at hundene, der lever i bjergene og andre steder, ikke
kommer for tæt på hendes hjem. Dette er meget svært.
Hundene kommer ned fra bjerget og sidder og venter på hende. De
elsker hende, ved at det er hende, som kommer med mad og vand hver dag.
De følger efter bilen op i bjergene, hvor de bliver fodret.
Om aftenen, den første dag, kørte vi til stranden, hvor
vi spiste aftensmad. Her gik flere hunde rundt. De blev fodret hver
dag af dem, der ejede Tavernaen, men når den lukker efter turistsæsonen,
er hundenes skæbne uvis.
Næste morgen kørte vi op i bjergene, fulgt af hundene,
som sad udenfor og ventede. Der var bl.a. 2 voksne drenge, sønner
af de to tæver, der boede indenfor hos vores kontaktperson. De
har desværre ingen chance for at finde et hjem idet de ikke er
tamme. Når jeg stod med ryggen til dem, kom de hen og slikkede
mine hænder, men bevægede jeg mig, var de straks på
vej væk. Første stop var ved et sted, hvor der stod en
masse ragelse og hvor nogle grækere holdt ænder, høns
og kaniner. Her holdt en masse katte til. De blev fodret og fik frisk
vand og killingerne killingemælk. Smukke katte var det, men hold
op, hvor var der mange.
Næste stop, var ved et lillebitte hus, som bare var en betonbygning
på ca. 1 x 2 m., det havde givet ly til mange hunde bl.a. Pluto
og Felix. Desværre havde ejeren givet Vores kontaktperson forbud
mod at bruge det og derfor blev hundene fodret udenfor og det rene vand
forsøgt gemt under noget græs. Man skal tænke på,
at der var ca. 40 gr. varmt og det stod og fordampede.
Så kørte vi videre til et andet tilsvarende hus, hvor 3
hvalpe kom snigende op til huset. De var meget sky, men nogle skønne
Pluto/Felix lignende hvalpe. De har dog heller ingen chance for et liv
i Danmark idet de var halvvilde.
Herefter blev der fodret i en vejside, hvor nogle hunde holdt til og
sluttelig fodrede vi under en gammel forladt togvogn. Her var hundene
meget sky og en gik på tre ben.
Hele vejen var vi blevet fulgt af de 2 drenge og en sort tæve,
der 10 dage forinden var blevet steriliseret og hun ville meget gerne
snakke og kløs på maven.
Alle steder vi kom blev vand- og foderskåle rengjort og fyldt
med frisk mad og vand. Et kæmpe arbejde, som Vores kontaktperson
udøver hver dag, 365 dage om året i regn og slud el. 45
gr. varme og bagende sol og med lungebetændelse eller what ever.
Ikke en eneste dag bliver sprunget over. Disse hunde lever kun i kraft
af Vores kontaktperson og hendes ligestilledes frivillige arbejde. Ikke
nok med det er frivilligt, hun og de andre betaler alt af egen lomme,
lige fra foder og dyrlæge til sterilisation og internatsophold
mv.
Vores kontaktperson fortalte at en dag, hun kom kørende af en
vej med midterrabat, så hun en kat blive kørt over, i den
modsatte vejbane. Hun skyndte sig at dreje omkring og kørte tilbage
mod katten. Inden hun nåede derhen så hun den blive kørt
over en gang til. Hun troede den var død, men så den bevæge
sig ganske lidt. Hun samlede den op og kørte til dyrlægen
og bad ham gøre en ende på dens lidelser, hvis den ikke
kunne reddes. I dag mange uger efter er katten klar til at få
sig en familie og vores kontaktpersons pung adskillige Euro lettere.
Dette er hverdagen for dyrene i Athen.
Efter vi havde været i bjergene og fodret dyrene, kørte
vi ud til internatet, hvor Mamma og hvalpene var. Her mødte jeg
en pragtfuld tæve og hendes pragtfulde hvalpe. Mamma var så
blid og dejlig. Hun udstrålede en fantastisk ro og det på
trods af de kummerlige kår hun levede under. Hun var radmager,
men hvalpene struttende af sundhed.
Mamma og hvalpe skulle vaskes før hjemrejsen næste dag
og det var virkelig tiltrængt. Den plads de havde at være
på, var på ca. 2½ kvm. Her blev der leget, tisset
og skidt, hvilket betød, at man slæbte rundt på afføring
under poterne, som så blev tørret af i pelsen på
lillebror el. storesøster. Så rene det var de bestemt ikke.
Men de fik alle et bad og vi andre bad til, at de ville holde sig rene
til næste dag, hvilket var svært under de omstændigheder.
Om aftenen kørte vi igen til stranden. Her mødtes vi med
en anden af vores kontaktpersoner og 2 unge hollændere, som boede
hos hende. De var medlem af en organisation i Holland/Belgien, som arbejder
med det samme formål som Græske Hunde. Skulle man få
lyst til at læse mere om deres arbejde, kan det gøres på
www.sosstrays.be. Der er lavet et link på GH’s hjemmeside.. Det
var en hyggelig aften med masser af snak om hunde i Grækenland.
På vej til stranden var vi lige omkring politistationen og fik
stemplet et papir, som vores kontaktperson havde udfærdiget og
hvori der stod, at hun ejede hundene og at jeg havde tilladelse til
at tage dem med til Danmark.
Næste morgen var vi igen i bjergene og fodre dyrene inden afgang
til internatet og derfra videre til lufthavnen. Mamma udviste igen den
store ro og overbærenhed overfor sine 6 små banditter. Hun
tog det hele med stoisk ro og vi ankom i ro og orden til lufthaven,
hvor vi efter megen snak frem og tilbage fik tjekket hundene ind. Herefter
kom det værste. Det var at sige farvel til Vores kontaktperson,
vel vidende at hun stod alene tilbage med alle problemerne, nemlig hundene
og kattene. Flere gange mens jeg var der, så jeg tårer og
smerte i hendes øjne over den håbløse situation.
Tænk sig, at vide at ens arbejde aldrig får ende og at for
hver gang du hjælper en hund, så står der mange flere
og venter på ens hjælp. Jeg ville ønske jeg kunne
være blevet og have hjulpet hende og hundene. Flere gange mens
jeg var der faldt snakken på det trøstesløse arbejde
med hundene og flere gange så jeg tårerne på vej frem
i hendes øjne og jeg måtte skynde mig at aflede hende,
for ellers var jeg bare begyndt at stortude.
Som de fleste nok ved, så har jeg beholdt Mamma og jeg har opkaldt
hende efter den ”store” græske pige jeg mødte i Athen,
nemlig vores kontaktperson. På den måde vil jeg aldrig glemme
det hun og de andre frivillige gør for de græske hunde.
| 
De meget smukke - og sultne - katte
|
Her venter de 2 drenge, hvis mødre
bor hos vores kontaktperson,
og den sorte ny-steriliserede tæve på, at vi kører
videre til deres fodersted
|
Så er vi der - endelig - syntes de
at sige
|
Vores kontaktperson og tæven, som
forhåbentlig
på et tidspunkt kommer til DK
|
De tre hvalpe, som dukkede op umiddelbart
efter at Mamma og
hendes hvalpe var kommet på internat
|
Så fodres der under togvognen. Den
lille hund her var meget sky
og gik kun på 3 ben
|
De to smukke tæver, der bor hos vores
kontaktperson
og som venter på at komme til DK |
Mamma og hendes hvalpe efter et velfortjent
bad.
Det er buret bagved de boede i |
|
|