Jeg hedder Gitte F og er plejemor og kontakt person for nogen af hundene i GH, og så tager jeg af og til en tur til Athen, for at hente hunde hjem.
Denne fortælling omhandler min seneste tur til Athen, hvor Benedikte (hun vil fremover bliver omtalt som ”B”) og jeg bl.a. lejede en bil og besøgte diverse hunde, der bliver passet i og omkring Athen, af de dejlige damer der har viet deres liv og hverdag til at hjælpe alle disse hunde, der bliver smidt på gaden, når grækerne er trætte af dem.
Jeg blev hentet i lufthavnen af Maria, en ældre dame, der hjælper til på Farmen (et privat ejet internat), hun kan kun græsk, men vi kender hinanden og kan tale sammen via tegnsprog og fagter.
Vel ankommet til Farmen (som ligger ca. 25 min. kørsel fra lufthavnen), var jeg ude og sige hej til de hunde jeg kender fra tidligere besøg, samt til de nye hunde der er kommet til siden sidst.
Da det kun var ca. 3 uger siden jeg var der sidst, kunne de fleste af hunden kende mig igen, så jeg blev modtaget med masser af møs og hoppen af mig, så selvom der var ca. 30 grader, så var jeg tvunget til at gå med lange bukser for ikke at blive kradset til blods af kontaktsøgende og glade hunde, der hoppede op af mig, for at sige hej. Men hold op hvor er det dejligt at møde disse hunde som bare vedbliver med at være kontaktsøgende og glade for mennesker, på trods af det de har været udsat for.
“Min” Smukke Kafetoula, som jeg kendt siden hun var 6 uger gammel, og blev smidt af foran Farmen med sine 5 søskende,
for unge, fyldt med orm og dehydreret. Noget som er hverdag på Farmen !!!!
Spisetid :)
Dagen efter mødte jeg B, hvor vi lejede en bil (det er rigtig spændene at køre rundt i Athen), har nu lært at Fuld Stop skilte betyder “ KØR “:). Og så satte vi kursen mod Tina, som har sine hunde diverse stede, da hun ikke kan have dem alle sammen hjemme.
Ham her bor i et forladt hus, hvor han kan komme og gå som han
vil. Tina er naturligvis forbi hver dag, for at fodre og vande ham.Tiffy’s gruppe. (det er Tiffy helt til højr ). De er 6 hvalpe, men kun 4 af dem dukkede op da vi var der. På trods af at de bor på gaden, så var de alle 4 meget kontaktsøgende.
Disse 2 smukke søskende (tæven tv.) bor sammen med en anden hund, på en forladt grund.
Manma og Tram’s gruppe. De bor i et sommerhusområde. B hoppede ud af bilen og gik i forvejen med dem. Den lille prik ved siden af B er Tramp.
Jeg måtte have et øje på hver finger for ikke at køre de andre hunde ned, da de hellere ville følges med mig og bilen.
Mad :)
Den brune tæve til højre, dukkede bare op en dag, rad mager og meget sulten,
vi kunne se at hun havde haft hvalpe, men hvor de er vides ikke !!!!
Hun er nu en del af denne gruppe.
Tatiana og Canelia. De bor ved et tomt sommerhus. Canelia havde noget, som havde sat sig fast bag i p.g.a. hendes lange pels. Så bevæbnet med en gryde med vand og en kniv, gik B i gang med at gøre hende ren, imens jeg holdt hende. Jeg forundres gang på gang over disse hunde, for her sad vi, to vildt fremmede og hun fandt sig bare i det hele med logrende hale, og jeg som sad i den “gode” ende fik indtil flere møs. Det er utroligt så venlige de er, over for os mennesker, på trods af det, de er blevet udsat for af os !!!!!!!
Efter at have kørt rundt efter Tina og sagt hej til nogen af “hendes“ hunde, satte vi kursen mod Emy’s lille internat. Hun var på en velfortjent ferie, så vi sørgede for rengøring og fodring.
Da vi var der, kom der en ung pige og hendes mor, som kommer jævnligt og tager sig af hundene og går tur med dem, og som også tager nogen af dem i pleje af og til.
På vejen var vi også forbi 2 ældre tæver for at fodre dem (fik desværre ingen billeder af dem), den ene mødte jeg første gang i 2007, da hun havde et kuld hvalpe i et hul i jorden. De er begge to nu blevet steriliseret, så der ikke kommer flere uønskede hvalpe. De er begge to sky og bange for mennesker, så de kommer til at tilbringe deres liv på bjerget.
Emy’s lille internat ligger tæt på Athen, lidt oppe af et bjerg, ved en losseplads, så her kan de gå i fred.
Hundene bliver tilset flere gange dagligt, og kommer ud i løbegården.
Tæven her blev smidt af med sine hvalpe, hvoraf der nu kun er 2 tilbage.
Der er heldigvis indlagt vand på stedet.
Her leger B med vandet og hundene :)
Tæven tv. uden for indhegningen, mødte jeg også i 2007. Kan desværre ikke huske hendes navn :(, men hun går løs ved lossepladsen og kommer glad for at snakke, men da hun har Leishmania, er hun ikke til adoption. Hun havde en makker, som desværre er død nu, Emy har så fundet en ny hanhund til hende, men indtil nu bliver han bare jagtet væk :( - måske kommer hun til at holde af ham med tiden, så hun ikke skal gå rundt alene.
Efter at have taget os af Emy’s hunde, kørte vi til Kheratsini, som er en industrihavn i Athen, hvor der bor flere små grupper af gadehunde.
Det var første gang jeg besøgte Kheratsini, og da jeg har haft en plejehund (Noller) som kommer der fra, var jeg naturligvis meget spændt på at se stedet. At der kan bo hunde på dette sted, er mig totalt uforståeligt, der er næsten intet grønt !! Kun skibe, bygninger og asfalt !!!
De første hunde vi mødte var en tæve og en hanhund, som holdt til hos en “sigøjner”, som boede under åben himmel, han havde en drømmeseng og en plastik stol, og da vi kom, lå tæven og sov under hans drømmeseng :)
Vi havde taget nogle dåser hundemad med, som de begge to kastede sig over, med største velbehag :) sigøjneren fik nogle pakker smøger og noget vin, og så var han glad.
Der bor flere små grupper af hunde i havnen, som er stor, og heldigvis bliver de behandlet rimeligt pænt, det var dog ikke alle, der turde komme os nær, men de bliver fodret og vandet af de mennesker der bor der, og arbejder har deres daglige gøremål på havnen. Så de var alle sammen i god foderstand, men meget beskidte.
Som dansker er det meget svært at forstå, at man kan “tillade” at have hunde på denne måde, og det er mig ganske uforståeligt, at de kan overleve sådan et sted !!!!! Men ikke desto mindre, er der flere af hundene der har boet og overlevet på dette sted i flere år !!
Hvor ville jeg dog ønske, at alle disse dejlige hunde, som jeg har mødt på denne tur, kunne opleve at få sit eget hjem. Opleve hvad det vil sige, at være en forkælet dansk familie hund .
Disse to holder til hos en sigøjner, som bor på gaden / havnen. Tæven (med ryggen til) ville gerne snakke med os, hanhunden skældte os bare ud,
men dåsemaden ville de begge gerne have :)
Denne flok ville ikke hen til os. Den ene kender B fra tidligere, han har desværre et reb om halsen, som burde fjernes, men han er så sky,
at det ikke er lykkedes endnu.Disse 2 tæver har boet på havnen i flere år. De logrede og især den ene snakkede løs, og de blev glade for at se os (nok mest B, som de har mødt før), men er nu blevet så sky at de ikke tør komme helt hen til en. De er begge blevet neutraliseret.
Endnu en lille flok på havnen, og disse ville gerne have kontakt. Især den brune med halsbånd på. Han er blevet kastreret.
Du skal ikke bare tage billeder, Du skal snakke med mig :)
Han var bare så kær og venlig, og havde vi haft et sted at gøre af ham, var han kommet med os...
Det kan godt være vi bor på en beskidt industrihavn, men derfor
kan vi godt lege.Nok en ny flok. Da vi stoppede bilen, kiggede den store sorte og hvide hanhund på os, og vi var ikke helt sikre på, om han nu var venlig !!!!!
Det var han, rigtig meget :) Han ville hellere nusses, end have dåsemad. Desværre kan han aldrig komme til Danmark, med den nye hundelov.
Den brune tæve var også utrolig kontaktsøgende og med et bad og en gang børstning, ville hun blive endnu smukkere, end hun er nu :)
Må jeg ikke nok komme med jer ???????????
Smukke, dejlige og kontaktsøgende hunde, der som så mange andre, bare er blevet smidt væk, til en uvis skæbne på en beskidt industri havn i Athen.
Hvor ville jeg dog ønske, at vi kunne redde dem alle !!!!
At skulle forlade disse hunde på Kheratsini, er den værste oplevelse jeg har haft, på nogen af mine ture til Athen.
Det var med en klump i halsen, da vi måtte køre fra dem og de løb efter bilen, indtil jeg gassede op og vi kørte fra dem. At se dem i bakspejlet og vide, at de skulle blive tilbage på dette trøsteløse sted, var ikke nogen rar oplevelse.
Det gør naturligvis også ondt at forlade hundene på Farmen, hos Tina og Emy, men her ved jeg, at der er nogen der holder af dem og tager sig af dem dagligt, og der bliver snakket med dem hver dag, hundene på Kheratsini lever bare et farligt, uelsket og gråt liv.
til forsiden
