Samos - maj 2005

En lille historie fra en turist i Grækenland

Vi har modtaget en hilsen fra Bellas nye familie. Historien er så rørende at vi har valgt at dele den med jer der besøger vores hjemmeside. Bellas mor skrev til os:

……. Tilgiv mig, hvis dette bliver lidt langt, men jeg er så lykkelig, og jeg har behov for at dele ud af min glæde. Jeg har en fornemmelse af, at I nok er de eneste, der helt forstår, hvad jeg føler.

Da jeg præsenterede den nyhed for min familie, at jeg havde fået en lille græker, blev det mødt med protester. Ikke fordi min familie er "ond", men fordi (og det har jeg vist ikke fortalt) at jeg på en ferierejse til Samos i 1997 blev adopteret af en skøn lille hvalp. Jeg gav ham ikke mad, for det var vi blevet advaret imod, jeg kælede bare lidt med ham, men det var nok til, at han nødigt lod mig ude af syne. Han fandt lynhurtigt ud af, hvor jeg opholdt mig om natten, og han lå så dér foran hotellet, sammenkrøbet og ventede på, at jeg skulle komme, hilste hjerteligt og fulgte mig så langt, som han turde gå. Da det havde stået på i 3 dage, overgav jeg mig. Den hund skulle bare med mig hjem.

Han lignede Bella meget, men var meget mager, fuld af lopper og tæger og lidt udmattet. Jeg fik arrangeret et møde med en dyrlæge, som gav os en gratis konsultation (er det ikke skønt?) Han udfyldte den attest, vi skulle bruge, jeg købte halsbånd og en transportkasse til Zeus og rejselederne arrangerede, at vi kunne få ham med hjem som håndbagage i flyet.

Så begyndte jeg at give ham mad. Dåseskinke, for vi kunne ikke få hundemad, jeg vaskede han i havet, pillede tægerne af ham og kælede alt, hvad jeg kunne. Hotelejeren på det hotel, jeg boede på, blev helt hysterisk, råbte op om at hunden var syg, at han ikke ville have den på sit område, men heldigvis var han gift med en dame fra Australien, og hun var godt klar over, hvad min hensigt var, så den sidste nat spærrede hun terrassen af, så Zeus kunne være dér, og vi kunne være sikre på at få ham med hjem.

I flyet blev han storforkælet af stewardesserne, vi kom hjem. Zeus blev behandlet mod lopper og orm, men desværre viste det sig, at han var alt for traumatiseret. 3 måneder senere måtte jeg gå den tunge gang til dyrlægen og få ham aflivet. Mit hjerte bløder stadig for Zeus, det elskede lille hundebarn. Da jeg så Bella på Jeres hjemmeside, tænkte jeg straks på Zeus. Jeg har ikke dårlig samvittighed, for han fik en chance, og da det nu ikke kunne gå, fik han i det mindste en værdig død.

Senest i weekenden havde jeg besøg af en kusine. Hun er fra Ungarn, og der har de lidt samme holdning til dyr, som de har i Grækenland, selv om de trods alt ikke bare sætter dem på gaden. Hun er nok den der mest har skældt mig ud, "Det er jo ikke dit problem", "en gadehund kan aldrig tilpasse sig", " du ved ikke, hvad du får", den slags har hun sagt. Men da hun var her faldt hun pladask for Bella (som alle gør) og jeg viste hende nogle af de billeder af de mishandlede dyr, som I har på hjemmesiden.  Det endte med, at hun græd.

Og så søde, smukke Bella. Jamen hun er bare det skønneste, sødeste, blideste lille hundebarn. Hun er bare så skøn, andet kan jeg ikke sige om hende. Hun har vist accepteret mig som Alpha-hun, og min datter som en god veninde. Selvfølgelig laver hun lidt unoder, men det er slet ikke noget, jeg overhovedet gider, at hidse mig op over. Hun er vild med andre hunde og små børn, og vi er begyndt at træne nogle få kommandoer. De skal jo til. Hun kender betydningen af "sit", "nej", "læg dig" og "slip".

Det er en fornøjelse at gå tur med hende. Når hun er i snor, trækker hun aldrig, og når jeg slipper hende, spæner hun ganske vist i forvejen, men så stopper hun op, venter på, at jeg skal indhente hende og spæner af sted igen. Det virker som om, at hun har fået fuld tillid til os, for vi har været nødt til at efterlade hende herhjemme et par gange, men hun ødelægger ikke noget, og jeg har ikke hørt hende pibe. Det er nærmest som om Bella altid har været her. Hun har lært mine signaler at kende, og jeg har lært hendes. Vi får mange gode år sammen, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Jeg sender dig et billede af Zeus, så I kan se, hvor meget han lignede Bella, og jeg tror godt, I ved, hvad jeg mener, når jeg siger, at havde Bella været en problemhund, havde jeg gerne givet de 2.000 kr. igen, men det er hun heldigvis ikke. Det er et sats at investere så mange penge i en hund, som man kun har set et billede af, men jeg håber, at andre også tør satse, og jeg håber, at der bliver arbejdet på at ændre grækernes holdning til disse smukke, skønne dyr."

ZEUS fra Samos

 

 

 

Site MapContact UsOther PETA Sites