2008 - Året der gik

Vi her i Græske Hunde vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår, mens vi ser tilbage på nogle af de dyr vi har hjulpet lidt på vej, enten økonomisk eller rent praktisk.

GH hjælper og sponsorer mange flere dyr end dem som I alle ser, da mange af dem aldrig kommer til adoption i Danmark, men uden økonomisk støtte fra jer derude, så ville vi ikke kunne gøre det, og vi håber for dyrene på jeres fortsatte støtte i det nye år, så vi fortsat sammen kan gøre en forskel.

Her er et lille udklip af nogle af de dyr vi har mødt og sponsoreret på vores vej, og fra dem og os vil vi gerne sige tak :)

 

Farmen er et af de steder vi har støttet et stykke tid, både med at neutralisere og med at adoptere nogle af hundene til Danmark..
Men uanset hvor meget vi gør, så virker det altid som om der kommer flere dyr til end vi kan hjælpe, det er både fysisk og økonomisk umuligt for os at gøre alt det vi gerne ville, og der er stadig for mange dyr der lever et ikke for os godt nok liv der..

 

 

Hunde på farmen søger konstant kontakt - desværre får de ikke nok, det er umuligt for de få mennesker der tager sig af dem..


 

 

Dyrlæge på Ios i sommeren 2008

Da den eneste måde at holde bestanden af gadedyr nede på er at neutralisere, og samtidigt lære de lokale om at gøre det samme, så er det en vigtig del af vores arbejde.

Det er ikke de forhold vi er er vant til det herhjemme fra, men dyrlægerne i Grækenland er rutinerede i at arbejde på den måde, og den ene gang var det et køkken der fungerede som et operationsrum, den næste gang var det en terrasse.

 

 

 

Tassos opererer på Ios

Margarita opererer på Ios

- sådan kan det også gøres :)


 

ARGUS

Blikket i Argus' øjne fortæller hele hans historie:

 

Argus før

 

Argus efter Marys kærlige pleje:

 


 

JOHNNY

Skønne Johnnie med de 3 ben, som vandt vores alles hjerter, og som nu lever lykkeligt i Danmark..

 

 


 

PHOENIX

Hvem husker ikke historien om Phoenix? Den kan stadig læses på siden "Historier" - den endte rigtigt lykkeligt :)

 

Phoenix før

 

Fra Phoenix' nye liv i Danmark:

 


HILDA

Hilda var en af de heldige hunde. Gammel og med et liv der absolut ikke er misundelsesværdigt bag sig, et liv med hvalpe efter hver løbetid, lænket, uden kærlighed eller venlige ord..

Men Hildas held vendte sig, og nu lever hun et liv i luksus hos et fantastisk ægtepar, der ikke var bange for at åbne deres hjem og hjerter for at gøre en forskel for en hund der virkelig fortjente det.

Hvor længe Hilda har igen, det betyder intet, det eneste der betyder noget for dem, er at hun dør elsket og forkælet, og vidende at der findes godhed i mennesker.

Vi kan ikke takke Hildas fantastiske familie nok for den forskel de har gjort for hende.

 


 

Lady blev fundet blind på gaden, og da hende der samlede hende op tog hende til dyrlægen, sagde han bare hun skulle sætte hende tilbage...
Det kunne hun selvfølgelig aldrig finde på, og Lady har nu fået den hjælp hun behøver og et tilbud om et hjem.

 

 


 

Denne lille hund blev også fundet med en øjenbetændelse der havde endt med at ødelægge hans syn, men også han fik den behandling han havde brug for, og han har fået tilbudt et hjem.

 

 


 

Denne hund blev efterladt i bjergene som hvalp, og det tog mange måneder og en fælde til at fange hende: Det var i sidste øjeblik da hendes halsbånd var vokset ind i hendes hals, og hun var også allerede gravid. Derfor blev hun steriliseret med det samme inden hun blev genudsat i en fodergruppe.

 

 


 

Desværre er det ikke alle dyrene der klarer det, og det gjorde denne lille killing ikke efter hun var blevet påkørt..

 

 


 

Der er stadig alt for mange killinger der får Clamydia og ender med at miste deres øjne, og vi må aflive rigtig mange hvert eneste år..

 

 


 

Desværre sker det at børn får dårlige vaner, og begynder at mishandle dyr uden forældrene sætter ind og stopper det.
På Ios var der en flok lokale børn der igennem måneder havde systematisk dræbt killinger på alverdens måder, fra at skære dem i stykker til at brænde dem levende..
Benedikte gik til politiet, som reagerede prompte ved at kalde familierne op på politistationen, og fortælle dem at det ikke er okay, og at de i fremtiden ville blive holdt ansvarlige for deres handlinger. Så politiet gjorde heldigvis endnu engang deres arbejde.

 


 

BAGUETTE

 

Baguette som var forsøgt hængt, efter hun tydeligvis først var blevet forsøgt sultet ihjel..

Hun bor i dag hos en dejlig familie i Tyskland.


 

Denne hoppe på Ios var tydeligt undervægtig, så Benedikte gik i en dialog med ejeren og tilbød at sponsorere hendes foder for at få hende på fode igen.

Det var sin sag at få kørt hø frem og tilbage i en personbil, men hvor der er en vilje..

 


 

Sassy som fik chanen og blev opflasket. Hun lever nu et liv som forkælet kat i Danmark sammen med hunden Charlie der også er fra Ios.

 

Sissy som har overlevet mange år på Ios gader.

 

 

 


 

ATHENA blev kørt over, og gik på gaden med sine ben i denne tilstand..

 

GH betalte for hendes behandling, og så fin blev hun:


 

Et uhyggeligt billede fra dagens Grækenland. Denne hund blev hængt i et stykke nylonsnor.

I et desperat forsøg på at komme fri, har hun fået poten viklet ind i løkken, og hun overlevede ikke.

 

 

 


 

Nogle af de mange katte som vi har fået steriliseret denne sommer.

 

 


 

Odeseas blev efterladt udenfor vores hvalpepassende families hus, og de tog ham selvfølgelig ind.
Han viste sig at have en masse problemer, men vi valgte at lade ham leve og sponsorede hans behandling, så selv om han er en gammel hund, så får han chancen for at dø hos en familie der elsker og forkæler ham som han fortjener det..

 

 


 

DHASKALIO - hundene

Ja hvem husker ikke disse skønne hunde som fik igangsat en stor redningsaktion, og nu lever i sikkerhed i Danmark og

Tyskland efter at være blevet reddet fra en øde ø..

 

 


 

I håbet om at det kommende år vil bringe bedre tider for dyrene i Grækenland ønskes alle et rigtigt godt nytår.