TIL FORSIDEN

Siden er opdateret den 26. april 2009

 

 

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

 

 

 

 

Det har i mange år været sådan, at os der arbejder med dyrene i Grækenland har haft så travlt med netop det, at vi ikke har haft kræfter og tid til at starte et bredere samarbejde organisationerne imellem.

Der er organsationer fra mange lande der har fået øje på problemerne i Grækenland, og kæmper for dyrene, og vi har nu indset nødvendigheden af også at bruge kræfter på at få et større samarbejde i stand, så vi står stærkere overfor myndigheder og politikere, både i Grækenland og i vores respektive lande. Du kan se billeder fra demonstrationen i Athen i vores nyhedsarkiv.

 

 

Græske Hunde tager meget aktivt del i opbygningen af dette samarbejde, bl.a. var vi initiativtagere til en demonstration i Athen i maj 2006, som blev et vigtigt led i den spirende dialog. Siden da er samarbejdet organisationerne imellem vokset, og vi begynder at kunne se resultater af vores samarbejde i flere sammenhænge.

Vi samarbejder bl.a. med følgende organisationer:

Coalition In Defense of Animals in Greece (CIDAG) - CIDAG er den største sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationer og privatpersoner i Grækenland. CIDAG står bl.a. bag kompagnen "Condemned by them - saved by us".

Society for the Protection of Stray Animals (SPAZ) - Græsk organisation der siden 1987 har arbejde på at forbedre forholdene for herreløse dyr i Athen og omegn.

Ilioupollis Animal Welfare Union - Græsk organisation i Athen. Græske Hunde har arbejdet sammen med personerne bag organisationen i mange år før Iliopolis Animal Welfare Union blev dannet, og har den dybeste respekt for deres arbejde.

SAWA - Santorini Animal Welfare Association. En organisation på Santorini der hjælper uønskede dyr. Én af SAWAs stiftere er dyrlægen Margarita, som er den dyrlæge Benedikte i mange år har benyttet når hun er i Grækenland.

Chios Animal Welfare Society - Chios Animal Welfare Society arbejder hårdt for at gøre noget ved de meget store problemer der er på øen med både uønskede hunde og katte, men også æsler og andre dyr.

Welfare for Animals Global - Den amerikanske organisation WAG har i mange år arbejdet med at forbedre forholdene for dyrene i flere lande, og specielt i Grækenland. WAGs stifter Marijo Gills kæmper en utrættelig kamp, og er ganske frygtløs. Marijo har boet mange år i Grækenland, og kender forholdene til bunds. Græske Hunde har haft kontakt med Marijo i flere år og vi udveksler løbende oplysninger med WAG og har samarbejdet i flere sammenhænge.

Arche Noah, Tyskland - En hjemmeside om det fantastisk store stykke arbejde Arche Noah gør, og har gjort gennem mange år, for at hjælpe hunde i Grækenland.

Greek Animal Rescue (GAR), England - Greek Animal Rescue (GAR) er grundlagt i 1989, og har gjort et kæmpe stykke arbejde for Grækenlands dyr.

Greek Animal Rescue, Canada - Den canadiske afdeling af GAR, der har eksisteret siden 1998.

GAWF England - Endnu en engelsk organisation der arbejder hårdt for at forbedre forholdene i Grækenland.

CHANSHUND, Sverige - CHarity for ANimals Society i Sverige hjælpe dyr i nød i flere lande.