TIL FORSIDEN

Siden er opdateret den 1. juni 2009

 

 

HVEM ER VI?

 

 

 

Benedikte er kommet på den græske ø Ios siden 1988 og har boet der meget af tiden. Der gik ikke længe før hun ikke kunne ignorere de mange dyr på gaden som blev åbenlyst overset, hvis ikke direkte mishandlet. Et sterilisationsprogram blev som det første igangsat på øen, og derefter et adoptionsprogram. I mange år sendte hun katte med hjem til Danmark med familie og venner.

Senere begyndte Benedikte at sende hunde og katte til andre europæiske lande, en heldig hund kom sågar helt til Canada. Hun kom så i kontakt med Lone K herhjemme, og det blev starten på et samarbejde, og starten på et nyt liv for endnu flere dyr som Lone fandt hjem til i Danmark. Benedikte er formand for foreningens bestyrelse.


Benedikte og Alfie

Lone satte hele projektet i søen i 2000, da hun første gang var på ferie på Chios. En lille forkommen, skambidt og sulten hund kom og lagde hovedet i hendes skød, og så var hun solgt… den hund MÅTTE bare med hjem til Danmark….det kom hun, og i dag stortrives hun som familiehund med fast plads under dynen om natten.

Året efter tog Lone igen til Chios, og denne gang faldt hun over 4 små hvalpe som var smidt i en grøftekant, og kan man tage én hund med hjem, kan man vel også tage 4! Som sagt så gjort, og der gik ikke lang tid før de var afsat til familier rundt om i landet….og så var ideen og grundstenen til Græske Hunde lagt. Lone er medlem af foreningens bestyrelse.


Lone i flyveren med Chios, som var
den første græker vi fik til Danmar
k

Marianne er vores uundværlige webmaster som dagligt opdaterer hjemmesiden. Marianne og hendes familie adopterede i 2001 Alvilda (der var én af de 4 hvalpe Lone K fandt i grøftekanten). Da vi fik brug for en med forstand, tid og lyst til at hjælpe med vores hjemmeside, tilbød Marianne sin hjælp. Det er nu helt uundværligt for os, da der skal skiftes tekst og billeder dagligt. Uden Marianne kunne vi ikke have en så opdateret og levende hjemmeside som vi har nu. Marianne er næstformand i bestyrelsen og laver også grafisk arbejde. Hun er, sammen med Benedikte, den der gør et stort arbejde for både at vores sag tages op politisk, og for at øge det internationale samarbejde mellem de organisationer der hjælper dyrene i Grækenland. I 2005 fik Alvilda og resten af familien en ’lillebror’, nemlig græske Freddy.

Marianne med Alvilda og Freddy

Peder Christian har i mere end 10 år beskæftiget sig med foreningsarbejde, så med al sin erfaring og viden er han et stort aktiv for Græske Hunde. Vi er utrolig glade for at have fået ham med på projektet.

Peder Christian er valgt ind i bestyrelsen, og er i sin egenskab af kasserer den daglige administrator af vores økonomi.

Peder Christian med nogle af sine hundevenner

Lone og hendes familie var i lang tid skrevet op til en græsk hund, og efter det første store træf i maj 2004, hvor de for første gang hilste på nogle af de 4-benede grækere, blev de mere og mere involveret i projektet. De tilbød sig som plejefamilie, og det viste sig hurtigt at være en aftale alle var så glade for, at de efterhånden har haft så mange græske plejebørn at vi er holdt op med at tælle.

Lones kærlighed til dyrene er uden grænser, og hele familiens tålmodighed og opbakning er enorm, så hun er med tiden blevet så involveret i Græske Hunde, at det var helt naturligt at hun skulle sidde i bestyrelsen i vores nye forening. Her vil Lone uden tvivl være med til at præge arbejdet for de græske hunde og katte i en positiv retning, og vi og dyrene er heldige at have fået hende med.

Lone med Gustav og Carla

Ruth var den lykkelige ejer af to dejlige græske hunde og i august 2005 tog Ruth en tur til Athen for at hente en mor med hvalpe hjem til Danmark. Ruth tabte sit hjerte til 'Sissy', som hvalpenes mor kom til at hedde, og Ruths flok blev udvidet med endnu en græsk hund, og i februar 2006 blev flokken udviddet med den 4 heldige 'græker'. Før det havde Ruth længe med sin store viden og sine kompetancer været en aktiv gæst i vores gæstebog og i vort forum - altid med fornuftige svar og en god holdning til tingene - og vi er stolte af nu at have fået Ruth med på vores hold. Ruth har samlet trådende for os med hensyn til plejefamilier, og har fået stablet både et besøgshold og et udrykningshold på benene. Vi er utroligt glade for at have fået Ruth med i vort daglige arbejde.

Ruth med Bobba og Carla

 

Linda står for at skaffe sponsorfoder og medicin til dyrene i Grækenland. Linda vidste altid at hendes hjerte bankede for dyrevelfærd, og derfor var hun ikke sen til at tilbyde sin hjælp til dyrene. Udover at skaffe foder og medicin, skaffer Linda også halsbånd, legetøj og alt hvad der ellers kan bruges af ting til at gøre hverdagen lettere for både gade- og internathunde.

Linda har været frivillig mange gange på internater i Grækenland, og kender derfor alt for godt situationen for både internats- og gadedyrene. Hun har selvfølgelig også selv en græsk internatshund fra Skiathos. Og med Lindas hjælp så er der nu en del flere dyr der ikke behøver at gå sultne i Grækenland, og det er de taknemmelige for.

Linda med sin hund

 

Mona er koordinator for vores besøgshold. Besøgsholdets arbejde er en væsentlig del af Græske Hunde, og dermed er Monas centrale rolle i denne opgave ligeledes en vigtig del af arbejdet.

Mona har hele fire dejlige grækere, nemlig Boobo, Znugi, Daboula og Melis, og et utal af heldige plejehunde har været gennem Monas hjem, og dermed fået en ønskestart i deres nye land.

Mona har sin egen hjemmeside, hvor man kan følge med i hendes liv med hunde og plejehunde: www.poteland.dk

 

 

 

Billede på vej

 

 

 

 

Line adopterede i maj 2005 en græsk hund fra Chios, og blev hurtigt meget engageret i vores arbejde. På den flotte hjemmeside www.graeskegadehundes-hjemmesider.dk, har Line samlet historier om græske hunde, der er kommet til Danmark, og er redaktør på Græske Gadehundes Forum.

Det er også Line der med dygtighed og kompetance har opnået den meget fordelagtige aftale med Gartnernes Forsikring, som vores adoptivfamilier har stor glæde af, og sidst, men ikke mindst står Line for bestilling og design af vores merchandise.

I 2006 er lille Mimos – endnu en græsk hund - blevet medlem af Lines familie af mennesker, katte og hunde.

Line med sine tre hunde

Lotte er endnu en lykkelig ”græker-ejer”, der brænder for at hjælpe dyrene. Lotte er meget aktiv i forbindelse med vores arrangementer, og yder en stor indsats i mange sammenhænge.

Senest har Lotte påtaget sig den store opgave med lagerføring og udsendelse af vores merchandise.

 

Lotte til hundetræf

Jette har et stort hjerte der banker for dyrene. Vi har for længst mistet overblikket over helt hvor mange hunde og katte der har fået et lykkeligt liv hos Jette og hendes familie, for slet ikke at tale om de mange plejedyr, der får den bedst mulige start på deres nye liv i huset i Randers.

Vi er så heldige at have Jette som formidler, og hun fungerer endvidere som koordinator for vores formidlerer.

 

 

 

Billede på vej

 

 

 

 

 

Formidlerne er ansvarlige for at finde de helt rigtige familier til vores dejlige hunde. Et arbejde der kræver forstand på både hunde og mennesker, og som ikke altid er lige misundelsesværdigt. Vores formidlere leverer en fantastisk præstation, og uden deres arbejde ville vi slet ikke kunne hjælpe så mange hunde som vi gør til et godt og værdigt liv i Danmark.

 

Formidlermøde

samt vores plejefamilier og besøgshold, vores trofaste og dygtige støtter i Danmark - indsamlere, sponsorere, arrangører af støttearrangementer og loppemarkeder, vores 'kassedame' Birthe der sørger for at transportkasserne altid er i det rigtige land - og mange flere dejlige mennesker som støtter og hjælper.......

og ikke mindst en håndfuld fantastiske, dedikerede mennesker i Grækenland, der bruger deres liv på at hjælpe de uønskede, udstødte og forhadte dyr i deres eget land, og som af den grund selv er ofre for mistro, hån og forfølgelse i en sådan grad at de desværre ikke tør lade os vise billeder af dem her.

 

BESTYRELSEN

 

Benedikte Bjerre
Formand

Marianne Wehlast
Næstformand

Peder Christian Pedersen
Kasserer

Lone Charpentier

Lone Korsgaard

 

 

 

FORENINGENS VEDTÆGTER


CVR nr. 30 74 17 65

 

Eventuelle spørgsmål vedr. regnskab etc. bedes rettet til kasserer@graeskehunde.dk