| |
Anders Hallgren, ’Hundens gyldne regler’
En god bog at læse for dig der ønsker at vide
noget om hundens grundlæggende adfærd. Bogen giver dig
ligeledes svar på, hvorfor din hund reagerer som den gør
i mange situationer.
Anders Hallgren, ’Forstår du din hund?’
Hvorfor gør din hund, når det ringer på
døren? Hvorfor hopper din hund op af gæsterne? Hvorfor
trækker din hund i snoren? Og mange andre ting kan du få
svar på i denne let læselige bog.
Anders Hallgren, ’Problemhund og hundeproblemer’
Denne bog beskriver mange eksempler på uhensigtsmæssige
adfærd, som vores hunde kan tilegne sig. Du får samtidig
også en opskrift på, hvordan du selv kan træne med
problemerne. En rigtig god bog at læse, hvis man vil forebygge
at problemer opstår i stedet for at helbrede, når først
problemerne er opstået.
Anders Hallgren, ’Den gamle hund’
En god bog at læse for dig, der ønsker at vide,
hvordan du stimulerer din gamle hund, da den ligesom alle andre hunde
også har sine behov og evner.
Cecilie Køster og Morten Egtved, ’Klikkertræning for
din hund’
Denne bog lærer dig de grundlæggende teoretiske
principper i klikkertræning, og ikke mindst hvordan du træner
efter disse principper i praksis.
Gwen Bailey, ’Hvad tænker din hund?’
Hvorfor jagter din hund sin egen hale? Hvorfor ruller hunden
sig i ildelugtende ting? Få svar på disse og en række
andre spørgsmål i denne bog. Bogen viser og fortæller
også om en lang række af de signaler, din hund bruger
i forhold til mennesker og andre artsfæller.
Irene Jarnved, ’Fra hvalp til hund’
Hvis du overvejer at anskaffe dig en hvalp, så giver
denne bog dig et godt indblik i, hvad det kræver af tid og overskud
at opdrage en hvalp. Hvis du i forvejen har hund, og derfor skal have
introduceret to hunde for hinanden, giver bogen dig også nogle
gode råde til det. Bogen beskriver hvalpens udvikling op til
1-års alderen.
Irene Jarnved, ’Hunden i hverdagen – forebyggelse og løsning
af adfærdsproblemer’
Denne bog giver dig et godt indblik i, hvorfor det er så
vigtigt, at vi stimulerer vores hunde både fysisk og mentalt.
Det handler om at forebygge, at din hund får en uhensigtsmæssig
adfærd, men har den allerede fået det, giver bogen også
nogle gode råd til, hvordan du selv kan arbejde med det.
Roger Abrantes, 'Hunden alene hjemme'
Bogen indeholder et helt fast program, som du bør
læse, INDEN du får din nye hvalp/hund hjem. Træningsprogrammet
tager ca. 3 uger at udføre, såfremt du arbejder med det
hver eneste dag.
Turid Rugaas, ’På talefod med hunden – de dæmpende signaler’
Bogen til dig der ønsker at forstå, hvad din
hund forsøger at fortælle dig. Bogen tager udgangspunkt
i de dæmpende signaler (også kaldet konfliktmindskende
signaler), som vores hunde konstant bruger. Du kan også selv
lære at bruge disse signaler, når du kommunikerer med
din hund.
OBS! Der findes naturligvis mange andre gode og spændende
hundebøger, men hvis du for eksempel går på biblioteket
efter litteratur, så skal du lige være opmærksom
på, at de bøger du læser er skrevet indenfor de
sidste 10 år. Der er nemlig sket en rivende udvikling indenfor
hundeverden, og alt omkring indlæring og hundeforståelse
vil ofte være forældet i de ældre bøger. |
|