TIL FORSIDEN   Siden er opdateret den 24. januar 2012   HILSNER TIL GRÆSKE HUNDE Nedenfor kan du se nogle af de dejlige hilsner vi har modtaget fra familier der har valgt at adoptere en græsk hund. Tusind tak til alle der har taget sig tid til at sende os en hilsen. Det er DEJLIGT at se hvor mange glade og heldige hunde - og hundejere - der er rundt omkring i Danmark :) På en trist dag, er det denne side man skal besøge, for at huske at det hele nytter noget....     Hej alle sammen. Først vil jeg gerne takke Sonja for at have fundet mig i min elendige tilstand i Grækenland, hvor hun tog mig til dyrlæge, og gav mig noget at spise samt kærlighed. – Nå, men det er heldigvis længe siden, og har snart glemt det hele, for nu er jeg flyttet til Danmark, hjem til min nye familie.. Min familie består af mig selvfølgelig, samt mine to firbenede brødre og vores to mennesker, samt noget de kalder en fugl og en kanin, og så har de taget 2 kattekillinger til sig, som havde brug for hjælp sagde de. Da jeg kom hertil vidste jeg ikke rigtig hvordan man legede med de andre hunde, og slet ikke hvordan man leger med mor og far. Men det har storebror Kenzo lært mig, selvom han godt nok var lidt voldsom i starten, men nu har jeg taget revanche og er ligeså farlig som ham, jeg kan nemlig også knurre og gø når jeg leger, faktisk bedre end ham synes jeg selv… Og så er jeg meget hurtigere end ham, og nogle gange får jeg løbet ham helt træt, har jo opdaget hvor sjovt det er at lege, så kan slet ikke stoppe igen. Så mor og far siger det er godt jeg har to brødre, så de kan få lidt ro engang imellem, synes nu ellers de trænger til at røre sig lidt mere, sådan som de kan ligge og dase nogle gange.. Kenzo og jeg har fundet på en leg der hedder, hvem kan komme først ned til hegnet mens vi ser hvem der kan gø højest af de hunde der kommer forbi, det er super sjovt, undtagen hvis mor er hjemme. For hun stopper det med det samme og så rynker hun øjenbrynene på sådan en mærkelig måde, men Kenzo har fortalt at når mor gør sådan, så synes hun vi har været uopdragne (hvad det så end betyder?) og Kenzo stopper med det samme, så det gør jeg selvfølgelig også… Cody gider ikke sådan noget, han er altid inde hos far, mor kalder ham for fars hund… Selvom Kenzo var den eneste vagthund i huset inden jeg kom, så må jeg sige det er godt de fik mig, for han er da vist ikke hvad han har været, nogle gange må jeg virkelig hjælpe ham med at fortælle, når der er fare på færre og noget ikke er som det skal være.. specielt om natten, der må jeg virkelig hjælpe ham og vække hele huset, så vi alle sammen er på vagt. Cody min lillebror (kalder ham min lillebror fordi jeg bestemmer, men mor siger han er min storebror, vist noget med alder, siger hun?) nå, men min lillebror må altså ikke kigge ind til kaninen for det er min… så når han kommer for tæt på buret så spæner jeg hen for at jage ham væk, mens jeg gør ad ham, han skal ikke se eller lege med min kanin… Og kattene, ja det er et værre renderi, da jeg jo gerne vil bestemme hvor de skal gå, og om de må lege sammen, og hvornår de må snakke med drengene. Så travlt det har jeg da fået… Efter jeg fandt ud af at den store runde ting med noget de kalder dyner? Var købt kun til mig. (de første tre dage nægtede jeg at røre den med så meget som et hundehår, vidste jo ikke hvad det var, selvom mor prøvede ihærdigt at vise mig at jeg kunne træde op og få godbidder, næh nej, den går ikke her!) Måtte jeg i starten lære mine brødre at jeg IKKE deler seng med nogen, og de måtte heller ikke låne den, når jeg ikke selv brugte den, den er jo købt KUN til mig… bare fordi min mor siger de plejer at dele både senge, huler og sofa, så gjorde jeg det ikke. Det kunne de godt glemme alt om… Men altså efter jeg har fået overtalt mor og far til at vi (her mener jeg altså mig) må ligge og putte i sengen om natten sammen med dem. Så må de andre da godt låne min kurv. Selvom det er hyggeligt når både mor og far ligger og sover, så er det altså endnu bedre når far tager på arbejde meget tidligt eller har natarbejde, så kan jeg nemlig rigtig brede mig Dog siger far jeg nogen gange har indtaget hans plads hvis han står op for at tisse. Men det passer ikke, han skal jo op alligevel… Når vi er ude og gå tur, så er der ret mange farlige mennesker og hunde, så derfor når jeg ser nogen, så skynder jeg mig at gø rigtig højt af dem, og så løber jeg om bag storebror Kenzo, så er jeg i sikkerhed.. Han er jo både større og stærkere end mig, og så kan han se ret frygtindgydende ud, (ved det, synes jo selv han så farlig ud, da jeg kom til min nye familie) Selvom han er ret så sød, ja faktisk så er vi nok lidt kærester i det smug, for vi kan rigtig godt lide at slikke hinanden og putte sammen.. og vi leger hele tiden og mor siger jeg har fået charmet ham, som ingen anden hunhund har formået. Fordi han ellers kun synes bolde og tove er det bedste at lege med, også selvom der er lækre hundedamer, der prøver at charme ham… Jeg er ret mor glad, så jeg følger altid efter hende rundt i huset og i haven. Hun forkæler os alle ret meget, men tror hun elsker mig mest, fordi jeg skynder mig altid op og putter i sofaen, så snart hun sætter sig. Jeg er også rigtig god til at hjælpe til med at pakke ud, når mor har købt ind. Hun siger jeg er den hurtigste til at finde ud af hvilke poser der er kød i Og jeg hjælper altid til med at ordne kaninen og fuglen, selvom jeg må jage lillebror Cody væk. (han påstår han altid har hjulpet mor med det, også før jeg kom til, men det tror jeg ikke på jeg er jo meget bedre til det end ham). Jeg har fået mig en anden god legekammerat det er min kusine Freja, hun er ret skæg hun hopper altid rundt de mest beskidte steder, når vi er ude at gå tur. Mor kalder hende søløve sælen, vist noget med et underbid, så hun ligner en sød søløve sæl. Nå men hun er i hvert fald den bedste til at finde de største mudderhuller, og det er bare superskægt at hoppe rundt i Men skal altid skylles når vi kommer hjem, efter sådan en dejlig dag med mudderbad, tror ikke mor ved hvor sundt det er for en skinnende sund pels, prøver ellers altid at smutte udenom… Selvom jeg hurtigt blev ret tryg ved det hele derhjemme og med menneskene omkring mig, så var jeg i starten ret bange for når mor tog mig ud i bilen alene for at køre ud (at træne) så tvivlede jeg stærkt på om det nu også var rigtigt, eller om hun ville aflevere mig et sted, og specielt hvis der kom nogen hen til bilen sammen med mor. Så vendte jeg måsen til dem og lukkede øjnene og gjorde mig helt tung i benene, så jeg ikke kunne gå… Men nu hvor jeg har fundet ud af at jeg må blive boende, sådan for alvor, er jeg begyndt at lære Kenzo nye tricks til hvordan man bedst holder vagt, nemlig ved at stå på bagben op med forbenene i vindueskarmen og så kan vi rigtig holde øje og skælde dem ud som ikke må gå forbi ude på vejen. Der er altså ret mange, så det er noget af et job, kan i nok forstå… Nå men det var vist noget af en opdatering fra mig Sender lige nogle billeder af mig og mine ”søskende” Vov Vov fra Kaysa og hendes familie P.s. Jeg er for resten vokset 6 centimeter i højden, så nu er jeg blevet en rigtig STOR hund. Samt at jeg har lært at hyle/tude MEGET HØJT (ligesom ulvene) når vi skal ud og træne eller andet rigtig sjovt I år bliver ARGOS 7 år, og som det fremgår af et par af de medsendte billeder, er han blevet en stor flot hund, som for øvrigt besluttede at ville ligge i sin kurv, da han blev 5 år og 1 dag! Der skete også andre bemærkelsesværdige ændringer med ham, så det virkede som om han var kommet sig over, hvad han havde oplevet i Grækenland. Fra den dag begyndte han at ville være HUND og så på os men nye øjne, og han ville også tillade at vi rørte ham i ansigtet af egen fri vilje. Stor dag. Nu kommer han hen og lægger hovedet på vores knæ, og af egen fri vilje putter sig ind til os når vi ser fjernsyn. Han planlægger endda, hvor og hos hvem han skal hygge sig, kan vi tydelig se. Det er stadig en stor glæde at bo sammen med Argos Jensen (som vi kalder ham) og da vi har to Phalener har han altid nogen at lege med. At de små hunde vejer 3 og 5 kg er uden betydning, for de har det fint sammen. Mange gode Nytårshilsner til dig Benedikte og til alle andre som gør en god gerning for Græske Hunde.   Kære alle, specielt Benedikte og Jette Her fra Tåstrup vil jeg lige sende jer en hundehilsen og sige tak for at jeg kom til Danmark i april. Jeg er Tashi (tidligere Happy) og rendte rundt i en sigøjnerlejr i Grækenland. Så blev jeg samlet op og et billede blev lagt på jeres hjemmeside. Så sad der en kvinde i Tåstrup og syntes at jeg så sød ud, og så endte jeg med at komme med Benedikte i en flyver. I lufthavnen var jeg noget betænkelig, specielt da jeg helt alene skulle gå med disse fremmede mennesker. Og ind i en bil, det ville jeg ikke. Men så satte kvinden sig ind, og hun virkede jo ok, hun talte sødt til mig, og så hoppede jeg ind. Så sad vi sammen hele turen. Da vi kom derhen, der viste sig at være hjem, så gik vi en lille tur og manden kom med en anden hund, der skulle med ud at gå. Hjemme igen gik vi alle ind i huset. Siden har vi været sammen. Min hundesøster er ok, lidt gammel og langsom, men sød nok. Og hun passer bestemt på mig, hvis hun tror en anden hund er efter mig. Som om jeg -en gadehund- ikke kan klare mig selv, men det er da sødt. I sommer var vi på telttur, og det var altså noget koldt, specielt fordi jeg lige var blevet total plysset. Men så gav min mor mig tæppe på om natten. Og herhjemme har jeg fået sneget mig op i sengen om natten. Først måtte jeg ikke, men så var John ikke hjemme en nat, og så syntes mor vist, at det var hyggeligt at have mig ved siden af. Og nu er jeg en trofast benvarmer om natten. Jeg er faktisk meget forkælet her, der er ingen der råber efter mig, og jeg bliver kløet og nusset, når jeg vil. På gaden siger folk: nej, se en sød lille hund- det må være mig, de mener. Jeg har også lært af storesøster, at om morgenen laver man en lille dans for mor, så får man mad. Og mine menneskestoresøstre er også vilde med mig. Når de passer mig, får jeg lov at være i sengen hele tiden. De synes det er sjovt, at jeg kravler rundt oven på dem. Så tusind tak for at give mig mulighed for at vise, at jeg er en dejlig familiehund. Jeg elsker min nye familie og de elsker mig. Og tak for at I bliver ved med at redde andre græske hunde. Mange vov Tashi.   En lille hilsen fra Buller som kommer fra Chios og nu nyder livet i Nordsjælland.   Så er det vidst på tide med en lille hilsen fra Bertil (Petros) :) Bertil er ved at være en stor dreng, han vejer ca 8,5 kg nu og han må være plus minus 7 måneder, så han er jo snart voksen:) Han ville ikke rigtig spise i starten, men han var glad og frisk, så det var vi nu ikke så bekymrede for.. Og nu spiser han næsten alt vi serverer for ham... Vi går til hundetræning en gang om ugen, og det går stille og roligt fremad. Han havde lidt svært ved i starten at komme helt hen til os, fordi han ikke ville have snor på, men det blev hurtigt meget bedre:) Han er rigtig dygtig til sit, dæk og indkald, men tror alt andet kommer til at tage lidt tid, for godbidder er ikke særlig spændende (heller ikke lever, frikadeller eller pølser) så når vi har trænet 10 min, så sidder han bare og glor ud i luften, og så kan du ellers lokke og sige "på plads" alt det du vil :D Men han er super dygtig til at komme når vi kalder, også selv om der er andre hunde, og så tror jeg på resten kommer undervejs:) Han er dygtig til at møde andre hunde, især hvis de er mindre end ham selv.. Er de store og for voldsomme bliver han lidt bange og kan næsten kravle op i armene på os:) Han elsker at lege med bold og alt man kan "hive fyldet ud af" :) Bamser, bløde bolde osv. er fantastisk og kan, som du kan se på billedet, fylde næsten hele stuen ;) Han er ikke særlig meget alene for jeg har ham med hjem på gården i Tune (og leger med græske Rasmine og to andre hunde) de dage jeg ikke skal arbejde, og de andre dage er han med Martin på det værksted - han arbejder og er "vagthund" (dvs bjæffer lidt når der kommer nogen, og når de så kommer tæt på ham stikker han af og gemmer sig... tøsedreng;) Han elsker at køre bil og har fået et fint bur med dyne, legetøj og vandskål så det er luksus:) Vi har ham ofte med på "camping" i weekenderne hos Martins forældre og det ligger lige ud til vandet - det elsker han!! At hente bold i vandet er bare det fedeste og han er også med ude og sejle kajak.. Selvfølgelig med redningsvest :D Når jeg er til ridestævner i Jylland er han også med - kan indimellem være lidt svært at finde et sted at bo hvor man må ha hund, men det er lykkedes ind til nu:) Nå men vi ville også bare lige sende en "lille" hilsen og lidt billeder af fantastiske Bertil, som man ikke kan forstå man nogenside har ku leve uden:) Vi kunne ikke have ønsket os en mere fantastisk hund!! Og vil gerne sige tusind tak til alle jer fra græskehunde for det store arbejde i gør. Det er fantastisk!! Hvis vi fik en krone for hver gang vi bliver stoppet på gaden pga den lille charmetrold med det blå øje, ja - så var vi millionærer snart :) Hver gang fortæller vi historien om lille Bertil der blev fundet på gaden, hvorefter græske hunde reddede ham og lod os adoptere ham - vi håber det kan være med til at få endnu flere til at adoptere en græsk gadehund.. Det kan godt være der dukker nogle særheder op undervejs, men man får ikke en meget mere hengiven hund som er glad bare du er i nærheden:) Tusind tusind tak for lille Bertil - vi ville ikke undvære ham for noget!! Mange hilsener Bertil, Martin og Mette     Hej Jette & Gitte. En lille kærlig hilsen fra Roskilde. Det griber os mange gange om hjertet hvor sød og kærlig Bine er på trods af en hård start i Grækenland. De små søde og sjove ting hun indeholder viser sig også nu - bla. når hun begraver en hundemad i sin kurv for at spise den senere, falder i søvn når jeg børster hende, kaster sig i gulvet når nogen vil klappe hende for tænk nu hvis man kunne blive nusset lidt på maven osv... Det er næsten som at få barn. Man kravler rundt med kameraet, for sjov og nuttet er hun og vi deler gerne med alle når hun gør noget sjovt eller kan noget nyt...folk omkring os må tro at vi er total skøre. Bine er lige så stille begyndt at spise hundemad, logre med halen og har nu lært at sitte. Vi er meget stolte af hende :o) Nu har hun fået sin egen familie, vi håber at kunne opveje alle de dårlige oplevelser hun må have haft. Så et stort tak herfra for alt I har gjort, vi er SÅ taknemmelige for at have hende i vores liv. Mange kærlige hilsener Rikke, Kim, Emil og Noah. En lille hilsen fra Frodo nu Kenzo. Som billederne viser er han faldet godt til i Frederikshavn, der er ingen tvivl om han føler sig hjemme og nyder det. Men som I også kan se af billederne er det også lidt hårdt, syntes Kenzo at passe på 3 drenge og tumle med dem så han sover en del i løbet af dagen mens de er i skole. Han er dog ikke overbevist om de kan gå i bad selv så når de skal det, går Kenzo med under bruseren og sørger for tæerne er ordentlig rene.....:-), til stor morskab for ungerne. Når de skal i skole om morgenen stjæler han skoene og napper dem i sokkerne så de ikke kan komme ud af døren, så det kan godt tage lidt ekstra tid at komme afsted for tiden....han elsker og ligge i sofa og slænge sig og det kan ikke blive bedre hvis så ungerne også gider nusse imens. Han har fuldt adopteret os. Vi øver hver dag med at sitte og dække og gå pænt men han er stadig lidt vilje døv :-) Kenzo er meget glad for sine godbidder, så glad at vores små kludetæpper i stuen skal bruges som gemmesteder, så de bliver flyttet en del rundt med, og kan han se sit snit til det gemmer han godbidder i sprækker i sofa, hvilket mor her ik er såå glad for..... Nu venter vi bare på der er plads på hvalpehold heroppe så vi kan træne lidt mere med at lystre. Kenzo er vadet ind i alle vores hjerter fra dag et og vi er så glade for vi valgte lige netop ham, for der er ingen tvivl om han hører hjemme her. Kære Linda, Du må sørme undskylde, at jeg ikke har skrevet til dig før nu, men jeg har simpelthen ikke haft tid. Jeg har haft forfærdelig meget at se til. Jeg har i over et år forsøgt at komme op i sofaen (som er beklædt med læder). Min mor har hele tiden sagt, at det vil hun ikke have, så i ca. 13 måneder slæbte hun eller far min sækkestol ind i stuen ved siden af sofaen, og jeg plejede som regel at fortælle dem, hvornår det skulle foregå, nemlig ved at jeg for op igennem entreen med et af tæpperne. Tæpperne fik jeg af Sara. Jeg tror nok, at Sara var meget ked af det, da hun afleverede mig her. Det var jeg også - de første ca. 10 dage, hvor jeg sad og kiggede på den dør, hun var gået ud af - men nu har jeg fået sat skik på mine mennesker, så de ved nøjagtig, hvordan jeg ønsker at blive behandlet. Min far og jeg går tur hver formiddag, en slags snusetur på ca. 20 minutter. Om eftermiddagen er det min mors tur, og hun betragter det hele som motion, for vægten skal holdes nede, altså min. I øjeblikket vejer jeg ca. 19,6 kg, men mine forældre - og dyrlægen - synes, at jeg skal ned på 19,3 kg. Så du kan tro, at vi går stærkt. For at dysse hende (min mor altså) lidt ned, spiser jeg græs ind imellem, og jeg vælger altid de udsøgte sorter, så kan jeg nå at få pusten igen. De sidste par dage er vi gået ud imod skoven, og lige før skoven er der en schæferhundetræningsplads, men de er der jo kun en eller to gange om ugen, så der gik vi ind, og Mor prøvede at få mig til at gå gennem et rør, men dér sætter jeg grænsen, men det kan da godt være, at jeg tør en anden dag. - Vi spadserer ca. 45 minutter hver dag og møder også sommetider andre hunde. Der er nogle få hunde, som jeg godt kan lide, så vi snusehilser, men alle dem, der gør, værdiger jeg ikke et blik. Hvad bilder de sig ind. Jeg holder lige en pause til i morgen, for det er blevet lidt sent, og jeg skal have min aftensmad nu. Så, nu er jeg tilbage igen, og der er gået en hel uge, siden jeg dikterede til min mor sidst, så du kan forstå, at jeg ikke keder mig. Jeg kom væk fra "diskussionen" om plads i sofaen. Det var min far, der i begyndelsen af april sagde, at han syntes, at det var synd, at jeg "skulle ligge på gulvet" i sækkestolen, og for at blive fri for at høre på det, gik min mor med til det, og nu ligger jeg udstrakt på totrediedel af sofaen, mens mor sidder og kryber sammen på den sidste trediedel. Hun passer på, at jeg ikke falder ned, for en gang imellem ruller jeg i søvne om på ryggen, og så kommer der lynsnart en fod for at forhindre min tur ned på gulvet. Det er nu også rart med lidt kontakt. Jeg har 2 meget vigtige opgaver, nemlig katte og duer. Kattene kommer inde fra naboen. Der er 3 af dem, så de kan jo nok holde mig beskæftiget. De spadserer simpelthen oppe på toppen af raftehegnet, og jeg synes ligefrem, at de griner af mig, så jeg gør som en rasende. Så er der dueparret, og de er nærmest de værste. De sidder oppe på en af antennerne, og de ved lige bestemt, at jeg ikke kan nå dem, så de kigger bare hånligt ned på mig, eller også lader de, som om jeg ikke eksisterer. Om aftenen er det nødvendigt at vende den persienne, som jeg kan ligge og kigge ud af, så "jeg bliver fri for at hidse mig op", og selvfølgelig også for, at mine mennesker kan få lov til at se TV nogenlunde i fred. Jeg har i nogen tid gået og tænkt på min fødselsdag. Jeg ved ikke om jeg fylder 5 år, eller 6 år her i sommer. Forresten er der sommetider nogen, der synes, at jeg ser ældre ud, og det bliver jeg lidt sur over, for jeg synes selv, at jeg er så elegant og smuk. Mine mennesker kalder mig deres lille charmetrold. Så, nu slutter jeg, for jeg er træt af at diktere, og min mor skal jo også lave mad til os allesammen. Jeg får lige min far til at indsætte et par billeder, så du kan se, hvor vred jeg kan se ud, når duerne skal have et fur. De kærligste hilsner fra Bella c/o: L. & B. Nyborg     Hej alle sammen. Det er slet ikke til at forstå, men i morgen har vi haft Homer 1 mdr. Det går bare så godt med ham (og os). Han er simpelthen bare så dejlig, han er fuld af tillid til os og vi får bare rigtig mange møsser af ham. Han er ikke bange for noget, tværtimod er han nu begyndt at vogte huset på en god måde. Han gør hvis der er lyde han synes ikke skal være der, og så kommer Ashia til hjælp, hun viser ham også hvad der er ok og ikke. Det er lidt sjovt, 1. Gang jeg skulle støvsuge, var jeg meget opmærksom på ikke at skræmme ham, Ashia bryder sig nemlig ikke om det. Med det samme støvsugeren gik i gang, kom Homer løbene logrende hen til mig, sådan. Det kan godt nok være at Ashia kiggede lidt. Da han 1. Gang var med i sommerhuset, var vi så glade, grunden var nemlig hegnet ind efter alle kunstens regler. Da det så blev mørkt var Homer forsvundet. Aldrig har jeg været så bange. Vi fandt ham langt oppe af vejen, hvor han straks lagde sig ned da vi kaldte, godt nok for det. Vi kunne bare ikke finde nogle mangler ved indhegningen og forstod simpelthen ikke hvordan kan kunne komme ud. Næste dag, så vi at han sprang op på en liggestol, og op med poterne på terrassehegnet, og vips, var han ude. Nu har han fået øgenavnet: Fjederen. Han elsker bare sommerhuset og vandet. Om aftenen er han så træt at han simpelthen kniber øjnene godt i, og så godnat. Ashia og Homer hygger sig rigtig i hinandens selskab, men engang i mellem er Ashia lidt for meget, så forstår han at sige fra, det er rigtig dejligt. Nå, men nu vil jeg slutte, vi skal nemlig en tur i skoven. Til sidst vil jeg sige rigtig mange tak til jer alle, fordi I har taget jer så godt af Homer, han er bare vores guldklump. Vi skal nok holde jer løbende orienteret om hvordan det går Kærlig hilsen Isabella og Arne     Kære Lone, jeg fik lyst til at sende dig en update på Vega (dengang Misha), som jeg adopterede via dig for godt og vel 4 år siden. For jeg kan huske at hun havde en særlig plads i dit hjerte dengang :-). Hun er nu blevet 5 år og den mest vidunderlige hundepige i hele verden. Vega får masser af gode gå-ture, og hun har en masse dejlige hundevenner, som vi tit møder og leger med på vore ture. Lige pt. er hun dog lidt trist fordi hun mistede sin bedste ven, Speedy (min anden gamle græker) for et par uger siden, jeg måtte gå den ulykkelige sidste tur til dyrlægen. Han blev 12 år men er trods bevidstheden om at han har haft et skønt hundeliv frygtelig savnet af både mig og Vega. Men hvor der bliver taget, bliver ofte også givet, og jeg er for nylig blevet mor til en lille pige, som Vega i den grad har taget til sig som sin egen hvalp! Det er bare SÅ sødt at betragte hende, hun våger over lille Luca og er altid ved hendes side, klar til at rydde op efter gylp (adr..) og checke ble :-). Jeg glæder mig til at følge de 2, efterhånden som Luca vokser op - bedste venner! Havde hende med i mødregruppe hvor hun fungerede som babyalarm og trofast hentede os hver gang en lille var vågnet i sin barnevogn på altanen. Der var jo mange "hvalpe" at passe på og det var drøn morsomt at se hvordan hun trippede rundt og passede på alle. Jeg kan også fortælle at hun var rigtig dygtig til at lære at sove i sofaen (hun plejede jo at sove under min dyne rullet sammen ved min mave), og hver aften pakker jeg hende ind i hendes tæppe, for ja hun elsker stadigvæk at putte sig helt væk, og kysser hende på panden og fortæller hende at hun er "mors dejlige hundepige". Af sjove ting kan jeg fortælle: - at hun selv går ud på badeværelset for at blive vasket når vi har været på fælleden, - at hun ELSKER at blive frotteret med håndklæde efter regnvejr, noget vi har en hel lille leg ud af, - at hun hænger i vindueskarmen og snakker med gadens hunde (og ham den ældre herre der bor over for os), - at hun hiver al indmaden ud af sine tøjdyr og bagefter komme med "det tomme dyr" så jeg skal putte indmaden ind igen, - at hun snakker med, når jeg taler i telefon, - og at hun fræser rundt i vores seng og kaster med dyne og puder når hun er rigtig glad! Mange hilsner fra Nadia     Hej Græske hunde En hilsen fra Marley tidligere Edward. Vi hentede Marley i lufthavnen den 7. januar i år, en dejlig stor dreng på 6 mdr., som var meget glad for de frikadeller fra Netto, som jeg havde medbragt. Marley elsker selskab, vil rigtig gerne snakkes med. Han holder meget af sit legetøj især bolde, bamser og puder lever ikke så længe, men bliver godt gnasket igennem :) Hope der er 2 år og Marley leger rigtig meget sammen, de tumler hver eneste dag. Han er en rigtig dejlig fyr, fylder snart 1 år (20.juni). Vi kan kun sige, at vi har fået en skøn hund, der er blevet mere og mere tillidsfuld overfor os. Han følger en, ved altid hvor vi er. Her i huset er vi alle både mennesker og de 2 andre hunde glade for vores nye familiemedlem, Marley hører til her,og det tror jeg også godt, han ved nu. Jeg kan kun opfordre folk til at give gadehunde/internatshunde en chance for du får så meget igen - et kærligt blik, et smaskkys og oceaner af hengivenhed. Kærlig hilsen Marley og familie   I september sidste år ankom ZOU ZOU til Kastrup. Min mor og jeg stod spændt og ventede, og endelig kom den lille prinsesse. . . . der så ikke ville ud af sin transport kasse. Men. . .vi havde jo fået et godt tip af jer, så ved hjælp af en pakke kyllinge pølser, blev hun vores hund. Allerede der burde vi have vidst hun var en lille tiggeprinsesse, der elsker mad, helst menneskemad. Tørfoder er absolut ikke et hit, og det økologiske vådfoder spises kun af nød. Desværre er vi så forelskede i hende, at hun tit får sin vilje og derfor har taget en del på. Ups….dyrlæge Uffe skælder os ud. Vi arbejder på at få tabt to kilo igen. Hun har været syg to gange . En gang efter vanddrikkeri af fuglebadet, fik hun tarmbetændelse og for nylig slog hun sin skulder, og fik smertestillinde der ødelagde hendes mave. Men hun har det godt igen og dyrlæge Uffe ved hvad hun ikke kan tåle nu. Derudover er hun bare verdens sødeste og gladeste lille tyksak. Har sovet i min mors seng fra starten med egen dyne. Hun har sin egen stol, sin egen pude og sin egen have som hun vogter til ug. Hun kan ikke lide trafik, fyrværkeri og torden. Børn er heller ikke et stort hit, men hun gør bare. Til gengæld er hun meget glad for mine marsvin, som hun forsøgte at æde da de skulle præsenteres. Så den fest er slut. Til sidst kan vi kun sige tusind tak til de mennesker , der har passet så godt på hende og givet hende en ny chance i livet, for det fortjener hun virkelig og jeg tror hun har mange gode år endnu, det siger dyrlæge Uffe også. Vi forsøger at sende et par billeder med til jer, hun er ikke vild med at posere men vi har da nogen gode . Mange Hilsner fra Zou Zou til de søde damer og fra os, Elise og Betina Christiansen       Her er en lille hilsen fra Almas søde familie. Jeg vil sige at det går HELT fantastisk med Alma. Hun er faldet rigtig godt til, og man kan se på hende, at hun ved det er her hendes hjem er. Hun er utrolig dejlig, og jeg og familien får en masse kysser af hende. Om aftenen sover hun oppe hos min mor og far, men hun vækker dem kl. 5.00 om morgenen med kysser i hovedet. Hehe :) Ja, jeg har ikke andet at sige, end at det ikke kan gå bedre med hende hos os, og Emma og Freja leger SÅ godt med Alma, og omvendt.     Hej Mona, Jeg håper I har en rigtigt god påske! Jeg vil bare sende nogle billeder og en opdatering om Jack, som nu heter Dexter. Jeg har prøvet at sende billeder til Græskehunde på facebook, men jeg får det ikke til at virke... Dexter har faldet til ro her hos oss, vi hygger os vildt meget. Han er også bedste ven med Chewbacca, min spanske gadehund, og de kommer sammen så godt. Vi går også ud sammen med Georg, også en gadehund fra Grækenland ( husker ikke hvad han havde for navn tidligere ) og en smuk dame fra USA, Josie, også hun er fra internat! Meget international hunde-flok men andre ord :) Dexter lærer tricks lynhurtigt og kan også gå uden snor. Han kan "sitt" og "opp" ( så står han på bagbenen ) Han har også en ny sommer frisyr då han har det mega varmt med all den pæls på ;) Han elsker at køre bil - mærkligt nok - men det gør han. Dexter står gerne med snuden mod forruden og spejder efter spændende ting. Dexters favoriteplads hjemme er i vinduet, alle der passerer på gaden må jo checkes, måske går der nogen skummelt type og då siger Dexter fra ;) Samtidligt vil jeg sige at I gør et fantastiskt styk arbejde og jeg takker for att I findes derude, I gør en stor forskel og vi er ihvertfald meget glade for vores nye lille hund!! Tusen tak, Unnie W Martinsen     En varm hilsen fra Dolly, prinsessen af Valby. Allerede fra første møde smeltede søde Dolly vores hjerter ved at komme i fuld firspring og hoppe op på skødet for at blive nusset og kysset, og hun er bestemt et rigtigt nussehovede der elsker at ligge i ske i sofaen og at få en masse kyssere på sine dejlige bløde ører, eller putte sig helt tæt ind til os under den varme dyne inden sovetid om aftenen. Dolly er simpelthen bare den sødeste lille prinsesse og hun charmerer simpelthen alle hun møde på sin vej, store som små, hunde som mennesker. Når vi går ture i Søndermarken får hun altid lov at løbe løs og lege med alle de andre hunde, og selvom hun lige de første par dage var lidt forsigtig, skal jeg love for at hun er rigtig social, og leger også gerne med de store hunde, graver flotte huller og sopper i et lille vandhul hun har fundet. Det at være på landet og at være gårdhund, det kan hun bestemt også godt bruge, og hun vil meget meget gerne lege med de søde katte ude i stalden, hestene og køerne får dog lidt skæld ud, men de er jo også ret så store i forhold til hende. Allerede efter to dage havde Dolly lært at 'sitte' og vente når vi skal krydse veje, så da Søren en aften lige glemte at man skal stoppe og vente før man går over vejen, sad Dolly lige så pænt og kiggede på ham fra fortovet på den anden side, for hun kendte jo godt reglerne ;) Hun elsker sit plys pivdyr så højt, at det allerede har måtte syes to gange for at kunne klare et par rusketure mere, og hun er altid klar til en gåtur så snart hun hører selen og snoren komme frem. Lille prinsesse-Dolly er alt hvad vi på nogen måde kunne ønske i en hund, og vi er bare så lykkelige for at hun valgte at komme med os hjem og bo, og vi kan ihvert fald kun sige, at de der er skeptiske om at adoptere en græsk hund går glip af en fantastisk oplevelse og et ubeskriveligt stærkt bånd mellem hund og menneske. Jeg tænker ofte på et lille citat jeg læste da inden vi fandt Dolly; "Why breed and buy, when homeless die", og jeg ved at det altid vil følge mig, og jeg til enhver tid vil anbefale andre at adoptere en græsk hund. For os er der ingen tvivl, vores græker er et hjertebarn.     Fredag d. 11/3 2011 blev dagen hvor vi skulle hente vores 2. græker og 3. hund hjem til Søstrup. Harry nu Pelle var en del større end forventet, men det gjorde ikke spor. Han var heller ikke det mindste ruhåret, men har den lækreste bløde pels, og heller ingen klager her :-) Da vi kom hjem hilste Pelle på de to andre som stort set valgte at ignorere ham. Der gik 4 dage før grækeren Freja på 6 år tøede op, men så var freden også slut og de to leger morgen, middag og aften så det er en fryd. Basse er snart 12 år, men virker godt tilfreds med at "hans" flok er forøget og mon ikke han holder mindst et år mere - det håber vi bestemt. Mange hilsner og tak til alle de skønne mennesker som hjælper og sørger for at disse fantastiske firbenene væsner får en bedre tilværelse! Charlotte, John og Isabella     Kære Linda, Hermed en lille opdatering på Panda, vi er blevet rigtig glad for den lille charmetrold. Hun er startet på træning sammen med en hundetræner / psykolog og det går rigtig godt, hun er allerede blevet fortrolig med at gå løs i hundeskoven ved Geels Bakke. Hun er stadig lidt betænkelig ved det store hunde, men hun bliver bedre for hver gang. Hun havde lidt hoste men dyrlægen undersøgte hende og fandt heldigvis ikke noget usædvanligt, og gav hende en ormekur. Hun er på de kun 4 uger blevet stort set renlig om dagen, og er flink til at benytte de udslåede aviser om natten hvis det kniber. Allerhelst vil hun sove i sengen, men vi forsøger at få hende til at blive i kurven:). Jeg vedhæfter et par billeder, hvor vi bl.a. er skoven med træneren og hendes hund der er rigtig god til at vejlede hvalpe. Med venlig hilsen Vagn Nielsen     Ja, jeg kan ikke vente længere på at fortælle Jer om det lille mirakel, der ligger og sover i min sofa: Jeg hentede Ria i april 2010, og dengang kom hun bestemt ikke frivilligt med mig. Hun gemte sig sammen med sin søster Siyah (dengang Lena) bag møblerne hos sin søde plejemor. Hun havde allerede prøvet meget i sit (halvt år) korte liv: at blive smidt på gaden, miste det halve af sin søskendeflok, blive fløjet til Danmark – og efter et kort ophold hos en plejefamilie skulle hun nu igen videre. Næsten ikke til at klare… Men hun klarede det. Og efter en meget forsigtig – og til tider bange – start på livet i Slagelse er Ria nu en særdeles livlig og udadvendt pige. Hun er dog ikke til fals: hun modtager ikke klap eller godbidder fra nogen, som hun ikke har set an mindst et par gange. Men dem, som hun lukker ind, elsker hun betingelsesløst. Mange vil nok ikke tro det, men hun er faktisk utrolig velopdragen og lærenem - herhjemme :) Hun har aldrig ødelagt en eneste ting, når hun har været alene hjemme. Hun kan underholde sig selv i timevis med en bold, en pind eller et pivedyr. Men hun opfordrer også konstant til leg i de vågne timer. Hun har faste rutiner, som vi begge har det godt med at overholde. Og hun kommer, når man kalder, undtagen når hun har fået lukket sig selv ude på badeværelset, hvor hun elsker at ligge på det varme gulv. Så sidder hun helt stille og venter bare på, at jeg finder hende. Hun bruger dagen, hvor jeg er på arbejde, på at sidde på sin stol og kigge ud af vinduet – og hun er kendt af hele kvarteret. Hun er samtidig blevet en rigtig god anledning til at fortælle om de græske hunde og om jeres arbejde – for alle synes hun er så charmerende og vil vide, ”hvad hun er for én”… Men lige så snart vi er på gaden, er hun en lille trold: Hun gør uforudsigelige ting konstant: vil hilse på alle hunde og hopper og danser, indtil det lykkes at overtale den, der går med hende. Vil kun gå ”sine egne” veje – altså dem, hun er vant til, og møder vi min gode ven og kollega, der passer hende en gang imellem, går hun ganske enkelt ikke videre, men sidder og hyler, til han er ude af syne. I det daglige er hendes navne stille og roligt blevet til Pjusser pga. de pjuskede ører og lange pjuskede faner. Og hun virker, som om det passer hende fint. Det jeg egentlig bare vil sige er, at hun har gjort mit liv rigere. Og jeg måske også hendes :) I skal have tak for Jeres store arbejde, jeres engagement og store hjerter. Mange hilsner fra Ria/Pjusser og Anni   Hej til jer alle Her ser i Mille (Lydia), hun er faldet godt til i familien.. Hun hygger sig med alle vore andre hunde – og elsker og ligge på skødet og ikke mindst i sofa og senge… Ligger hos farfar i lænestolen :) Kærlig hilsen fra Vivi og Allan Sydendal Prieme og Mille…     En lille hilsen fra Charlie, som vi adopterede i april 2010. Da vi fik Charlie, var han lidt utryg i starten. Han havde svært ved at vende sig til sit nye liv og gad ikke rigtig lege med de andre hunde. Men ca. 2 uger efter faldt han til og har siden da haft det helt fantastisk. Han har fået sig en søster, Tilia, som nu er hans et-og-alt. De to er uadskillelige og de elsker hinanden meget højt. De leger hele dagen lang, insisterer på at gå tur sammen, og foretrækker at sove i samme kurv om natten :) Han har netop afsluttet hundetræning, som han virkelig nød! Han fik en masse nye venner og han er bare så go med andre hunde. Han er lidt af en udbryder-konge :) Charlie kan åbne samtlige skabe, døre og vinduer i huset så hvis der sker noget sjovere udenfor, eller hvis mor er væk og han savner hende, så skal han nok få fat i mine sko eller hoppe ud af vinduet :) Dette resulterede dog også i at han en dag "brød" ind i vores bryggers hvor der stod maling som han og hans søster flittigt spiste af. De måtte et smut til dyrelægen men så havde han det ellers godt igen. Charlie har en del alene-hjemme problemer på trods af at vi havde en hundepsykolog på i starten. Charlie er en tryghedsnarkoman og foretrækker at ligge på sin mors skød hele dagen. Når jeg så går fra ham falder hans verden fra hinanden - Derfor har jeg valgt at gå hjemme indtil han er helt tryg. Det er Charlie glad for :-) I september flyttede vi til Ganløse, som er nabo by til Slagslunde. På denne måde ser hans sin kusine Fili ganske ofte og sine bedsteforældre som bor i Slagslunde og Ganløse. Derudover er det et nabolag med en del ældre mennesker som alle har hunde og der er fantstiske gå-tur muligheder idet der ligger en skov og store marker kort fra vores hus :) Charlie elsker at komme i skoven og tægerne er da også rigtig glade for ham! Vi er utrolig glade for Charlie. Han er en fantastisk glad hund med så meget personlighed. Han elsker at få gæster - for at det betyder jo at han får opmærksomhed :) Vi har endnu ikke haft nogle på besøg uden at de straks falder for hans utrolige charme og tillidsfulde gemyt. Han hopper straks op i skødet på dem, og så er de solgt :) Vi siger tak for alt hvad i gør for græske gadehunde. Det er fantstiske dyr som fortjener det bedste. Charlie vil være i vores hjem og hjerter resten af hans liv. Mvh. Sabrina og Oliver   Kære Jette. Du og din familie og alle hundene og kattene ønskes en rigtig hyggelig jul samt et godt nytår. Det går godt med Maia hun hygger sig i sneen og i sofaen med armlænet som hovedpude og sover til middag med sin far, de deles om pladsen. Hun er bange for fyrværkeri så vi glæder os ikke til nytårsaften, men det bliver jo også overstået. Kærlig hilsen fra Maia, Niels og Lis.     Kære Græskehunde Astra eller Allie som hun hedder i dag, kom til Danmark d. 1. Oktober 2009 og vi, hendes familie synes det er på tide, at skrive lidt om hvor godt det går. Det tog ikke mange dage for lille Allie at falde til i Århus. Hun var fra start meget glad og virkede taknemmelig for, at være blevet en familiehund. Allie har på trods af hendes barske fortid lige fra start udvist tillid overfor den tætte familie. Hun er en meget social hund, som i større selskaber ikke overser nogen og benytter enhver lejlighed til at få den fulde opmærksomhed. Ligeledes er andre hunde-ejere meget fascineret af hendes udseende og personlighed. Man skulle næsten tro at Allie har fortid som cirkus hund. Hun lærer hundekunster på ingen tid og er i det hele taget meget lærenem. Som ene hund bliver hun forkælet, nusset om og hun har fundet vej ind i alles hjerter. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre hund og det ville være en tom hverdag uden hendes søde væsen omkring os. Vi kan varmt anbefale andre, at gøre en forskel idet vi endnu engang takker Græskehunde.dk for et rigtig godt samarbejde. Venlig hilsen Allie, Anders & Malene     Kære Græske Hunde Så er det efterhånden over 4 år siden at Frk. Lulu (tidligere ’Jumper’) ankom i sin flyvekasse; det må derfor være på høje tid at sende en hilsen. Lulu har det rigtig godt – hun er glad og fro og lidt af en skrubbe :) Vi fik en lidt turbulent start – skilsmisse, min anden hund døde ganske kort tid efter og det var noget rod. Jeg overvejede at skille mig af med hende, men det blev ikke til noget. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Hun havde fået charmeret sig godt og grundigt ind i hjertet på mig… Hun ligner en blid engel – det er hun IKKE. Hun passer på sit territorium med endeløs energi, og hun hader andre tæver – hvalpe er heller ikke noget hit. Hun kan hoppe MEGET højt hvis hun bliver hysterisk nok (hed også Jumper før jeg fik hende). Hun kom forleden over et hegn på 185 cm fordi hadehun(d) nr. 1 gik forbi. Rimelig godt gået af en hund på størrelse med en lille labrador – der skete heldigvis ikke noget. Hun kan alle de frække tricks, selvom hun er faldet totalt til ro med tiden. Hun kan tømme skraldespande, og sidde yndigt og tigge nede foran slagteren, som om hun aldrig har fået mad i sit liv. Hun går målrettet efter pindsvinene i haven. De får en ordentlig rusketur, og hun er ligeglad med om de stikker og prikker hul så det bløder. Hun gøer dog på en hel bestemt måde når der er pindsvin, så jeg når som regel ud at redde dem. Jeg tror selv disse unoder er levn fra hendes tidligere liv, hvor hun sikkert har måttet slås for alle privilegier, og andre hunde/dyr bare var konkurrence. Det får jeg nok aldrig pillet af hende. Til gengæld er katte OK - hun deler kurv med et par stykker. Man skal være lidt fremme i skoene med hende – hun er ALTID i snor, og haven er efterhånden hegnet totalt – og højt - ind. Når alt dette er sagt har jeg bare den gladeste, dejligste og mest skægge hund man kan tænke sig. Mere kælen og kærlig skal man lede længe efter. Hun byder alle velkommen med hop og dans, og kan også finde på at spæne afsindigt rundt i cirkler af bar glæde… Hun er blevet god til at lege. I starten dukkede hun sig når jeg kastede en bold til hende… hun var nok mere vant til der blev kastet ting efter hende, men det er heldigvis gået over. To ting er hun dog stadig virkelig, virkelig bange for: den første er….vandkanden :) så snart jeg har den i hånden forsvinder hun. Lulu synes i det hele taget at det dér vand er for moderne. Hun har været i bad nogle gange og hun opfører sig hver gang som om jeg prøver på at tage livet af hende (blandt andet en dag hvor hun ufrivilligt havde svømmet lidt rundt i bondemandens gyllehul – lækkert). Ture på stranden er dog superskønt, synes Lulu, hun drøner rundt i sandet som en vanvittig og kyler rundt med tang og pinde, men kommer ikke i nærheden af vandkanten. Den anden ting hun frygter, er fyrværkeri. Hun bliver helt ude af den – det er meget synd; så jeg tilhører altså dem der får nogle piller til hende af dyrlægen, så hun kan sove sig igennem det værste rabalder Nytårsaften. Lulu er i hundedagpleje hver dag :). Jeg er væk for mange timer til at lade hende være alene. Jeg har allieret mig med nogle venner som selv har to hunde og to store drenge. Jeg afleverer Lulu på vej til arbejde – ungerne går med alle hundene når de kommer hjem fra skole og får nogle gode lommepenge for det – så henter jeg hende igen på vej hjem fra arbejde. Alle er glade. Jeg har ro i sindet, og Lulu får noget hundeselskab :) Det er en kanon ordning som varmt kan anbefales. Så alt i alt har jeg – trods enkelte startvanskeligheder - aldrig fortrudt at jeg kastede mig ud i projekt græsk hund - tværtimod. Jeg har den største respekt for jeres arbejde, følger næsten dagligt med på hjemmesiden og sender hermed de allerbedste ønsker om en Glædelig Jul og Godt Nytår, samt en stor tak fra Lulu og mig selv. Hvis jeg havde mere tid ville jeg adoptere en til - det kan være det bliver aktuelt en dag :-) Mange hilsener fra Marie   Hej GH En lille hilsen fra Pappi. Pappi er blevet opereret i sit venstre for ben for en led mus i albuen, så han har været igennem 10 ugers genoptræning hvor han har fået massage 2 gange om ugen og har gået til water wolking i Karlslunde dyrehospital 1 gang om ugen i 5 uger. Da han stoppede til water wolking begyndte vi til svømning i Frederikssund og det går vi til 1 gang om ugen og det skal han gå til rasten af livet. Men nu er han blevet raskmeldt. Men ellers går det godt, hans ører juster vi stadig på, men som min dyrlæge siger han er jo en dreng og han er teenager, men til Pappi s forsvar har vi heller ikke gjort så meget ved det, mens han var syg. Vi er begyndt at gå ture i skoven sammen med 5 – 15 andre hunde, det syntes han er fedt bare at slippe den inder hund løs. Og så er han holdt helt op med at spise vores sko og post, så han er blevet rigtig god til at være alene hjemme. Kærlig hilsen Pappi, Sean & Elisabeth   Kære Græske hunde, Det er ca ved at være et år siden vi første gang talte med jer og efterfølgende fik vores lille prinsesse Birger i November. Vi har nu haft Birger i næsten et år og vi synes i lige skulle høre lidt om hordan Birger trives i Valby. Birger er bare verdens mest fantastiske hund og vores lille glædesspreder. Birger er en glad og meget nem hund, som gladeligt finder sig i at komme med alle steder, bare vi er der, så virker hun vældig tilfreds. Birger finder sig i alle transportformer, både tog, bus (se billede), bil og ikke mindst cykel (se billede) tager hun i stiv arm. Vi fik i foråret en en kurv til cyklen så vi nemt kan komme omkring i byen med Birger og vi er simpelthen så imponerede over at det lille kræ bare sidder helt stille med vind i ørene og kigger på byen. Vi bor i en lejlighed på 5. sal og når Birger er i lejligheden er hun meget afslappet og ligger helst i sofaen eller i 'hendes' lænestol. Birger er i bund og grund en meget rolig hund, hun er lidt forsigtig og bliver stadig nemt lidt forskrækket over hurtige bevægelse og pludselige lyde. Men hun er hurtigt oven på igen og vi synes det hele tiden bliver lidt bedre. Vi havde i starten store begynder vanskeligheder med gå ture og andre hunde. Det er vi dog stille og roligt ved at komme til livs. Det er kun store sorte hunde, der stadig får Birgers hale ned mellem benene, men vi arbejder på det og tror det nok skal lykkedes at hun med tiden bliver helt tryg ved alle hunde. Birger er MEGET vane-hund. Hver dag skal helst følge de samme ritualer, de samme rytmer og de ting vi gør. Hver morgen starter med at Birger bliver lukket ud fra kontoret hvor hun sover om natten og så suser hun op i vores seng og ligger der så længe hun kan. Hun er faktisk ikke til at få ud af sengen (se billede). Også gå turen skal også helst være den samme, så har Birger det bedst og hvis ikke det passer frøkenen at gå en bestemt vej på gå turen, ja så rør hun sig bare ikke ud af stedet før vi går den vej hun vil :-)  Selvom vi er meget glade for bylivet, så har Birgers ankmost i vores liv, betydet at vi for kort tid siden har sat vores lejlighed til salg og vil flytte i hus, så Birger kan få sin egen have. Ja hun er en forkælet lille hund :-) TAK fordi i fandt vores lille drømme-hund til os. Der går ikke en dag uden vi tænker på hvor glade vi er over at have fået Birger ind i vores liv. Hilsen Kristoffer & Lotte En lille hilsen fra Møn, fra Nellie og Qvark. Vi har igen i år været på vores campingtur til Holland, og i år fik vi lov til også at tage vores "lillesøster" med, så vi ialt var 3 hunde i år. Vi var i Amsterdam igen i år, og havde en fin tur. På pladsen var der også mange andre hunde, men vi opførte os faktisk rigtigt pænt. Vi var også på ture til andre steder, så vi fik rigtigt mange nye oplevelser. Nellie er jo begyndt at blive rigtigt grå i pelsen, så det kan ses, at hun ikke er en ung pige længere, men hun er stadig lige hurtig og adræt, og det kan i hvert fald ikke mærkes på hende, at hun er blevet noget ældre. Til gengæld er hun nu blevet rimeligt tryg ved at møde andre hunde, så vi har sjældent problemer med at hun vil markere sit territorium, hverken når vi er ude eller når vi er i vores eget nærområde. Qvark er stadig den samme glade dreng. han vil gerne tale med alle, hunde, katte, mennesker, og han bliver nærmest ked af det, hvis fremmede katte løber væk, når han forsøger at komme i kontakt.     Hej GH Lige en lille hilsen og lidt nye billeder af Melita. Melita nyder rigtig sommeren og haven, elsker at ligge i solen og ellers bare gå og snuse rundt. Hun er virkelig verdens gladeste og venligste hund. Hvis man er i tvivl om hvorfor man har lyst til at slå øjnene op om morgenen, tja så skal man bare slå et blik på Melitas store brune øjne så ved man HVORFOR !!! I disse dage går vi spændt og venter på resultaterne af de nye blodprøver på tægefeberen. Vi tror ikke at vi har fået fortalt jer at hun var igennem en langvarig pencilinkur her i februar måned fordi værdierne (titerne) var steget yderligere. Sikke en fest vi havde med det, for Melita havde besluttet sig for ikke at kunne lide pillerne. 3 gange om dagen i 5 uger og alt mad blev undersøgt til mindste krumme. Efterhånden blev hun så mistroisk at hun nægtede at spise. Det endte med at vi måtte knuse pillerne i lidt cremefraice og sprøjte det ind bag i munden. Det var heller ikke nemt og vi måtte være 2 om det. Til sidst blev hun klar over at det ikke nyttede at gøre modstand og så gik det egentlig ret fint den sidste uge. Jo Melita kan skam være ganske stædig, selv om hun er totalt madfikseret. Nu håber vi at blodprøverne er fine så vi ikke skal i gang igen med en ny kur. Ellers trives vores lille solstråle storartet. Vi skal være opmærksom på at hun ikke leger for vildt med andre hunde, da hun så af og til hyler og halter på på højre bagben. Gammel skade fra hendes tid som grækerhund. Vores dyrlæge mener at hun dengang evt har været ude for en påkørsel, da hun har et tydeligt ar på benet. Melita trives fint med det i det daglige når blot vi er opmærksomme. Jeg tænker ofte på krisen i Grækenland og hvad konsekvenser det har for hundene dernede. Det er næsten ikke til at tænke på. Men det har alligevel haft den effekt at vi har 2 (for os ubekendte) fjernadoptioner nu. Kun en dråbe i havet, men håber at vi efterhånden bliver til mange dråber. Håber også at grækerne en dag ændre deres holdning til måden at have kæledyr på. At de finder ud af at en hund er ET LIVSLANGT VENSKAB. Det var så bare lige lidt om Melitas videre liv her i Skalbjerg. Vi sender 4 billeder, "Melita med vennerne" GOD SENSOMMER TIL JER FRA MELITA OG CO: (Kaj og Bodil) Ja nu syntes jeg det var på tide lige at give en tilbagemelding omkring hvordan det går med Sia :o) Hun trives og har det godt :o) Hun er kræsen og det kan være svært at finde noget hun vil spise, men så er det godt at jeg selv kan lide frikadeller og lasagne, da hun elsker dem/det :o) Jeg er utrolig glad for hende og som du/I kan se på billederne er hun bare skøn og elsker at lege med andre hunde når chancen byder sig :o) Skulle hilse mange gange fra Sia :o) Hilsen Jan   Dear Anastasia and Graeske Hunde :) We hope everything is well in Patras, and you and Dimitris are doing fine. It was nice to hear about Vita's background and early life - it explained a lot (e.g. why she was so afraid to be left alone in the beginning). Vita is doing so well, and she is the most amazing, sweet, beautiful, playful and teasing little doggie, and we just adore and love her. She is the best that has ever happened to us, and we are eternally grateful, that you saved Vita, and made it possible for her to come and stay with us:-) We have attached some pics of Vita Bandita :-) Love Simone & Stina   En varm sommerhilsen fra Græske hunde- og kattemor Angela med et lille billede fra Sassy-mis, som er bleven en flot og utrolig kærlig, attached kattepige. Hun har næsten lagt sine hundevaner på hylden og det sker kun, når hun er helt op at ringe at hun hopper som en cirkushund i en meters højde fra stående position og istedet for hundelyd snakker hun almindelig kattesprog, men det er hun til gengæld bleven rigtig god til. Man er aldrig i tvivl hvad hun fortæller én :-). Mine morgener starter allerede når det bliver lyst- omkring ved 4 tiden, ved at der kommer en sort-hvis kattepige og skal ligge i ansigtet på mig, mindst tværs over halsen og hvis det er alt for besværligt fordi mor skubber hende til side, kan armen også gøre det. Men tæt skal det være - især behageligt i de forgangne uger med over 30 graders varme og urolige natter :-) og med en 11 kg vovse på fødderne..... Hun er så kærlig og sød, det er helt utrolig. Og se bare hvor smuk hun er :-) Alle danske og græske 4 benede har det rigtig godt, Charlies ører driller en gang imellem, men der er styr på det og hun stortrives og er hammerende forkælet. Hende og Sassy (Sushi hos os) leger sammen, Sushi er jo stadigvæk en drillepind der gerne går spadsertur under Charlie og Charlie tager det som opfording at skulle skubbe med næsen til hende og hoppe på hende, men de finder ud af det selv. Samba (Ginger) med øjet er også bleven endnu mere kælen, hun er god til at lave hovedstand i sengen og ruller så over nakken, når hun smidder sig rundt i sengen ved sengetid......så ligger hun så lang som hun er og vil gerne rå-nusses på maven, rejser sig og lader sig falde på siden igen for at starte kæleriet forfra.....ja, du kan se, der er nok at se til - så taler jeg jo ikke om min gamle siameser og om min kæmpe danske bamse .-), de skal jo også have deres del af opmærksomheden :-) Jeg håber alt er ok i Grækenland og at den sparerunde de skal igennem ikke går endnu mere ud over dyrene. Keep on the good work, I er og bliver ved med at være fantastiske ! Mange hilsner fra Angela, Sushi, Ginger, Jork, Aristo og Charliepigen     Hej alle på græskehunde, Nu er det jo efterhånden 3½ år siden at Sparky kom til os.. Efter en hård opstart med en meget nervøs hund, har vi i dag en rigtig skøn og rolig hund.. Han er dog en hund, der stadig er mærket af sin fortid, men det er vi opmærksomme på, og derfor holder vi ham væk fra situationer, hvor vi ved han vil stresse.. Men til hverdag er han simpelthen en skøn hund. Han er utrolig opmærksom på os mennesker og hans omgivelser.. Hvis der er noget som der ikke er som det skal være, giver han gerne udtryk for det.. F.eks har han en tendens til at "sladre" når hans "lillebror" laver ulykker. Og når vi er syge, ligger han hellere sammen med os i sengen hele dagen end at komme ud på sine gåture. Og ja han har fået en lillebror (en stor en af slagsen), og de to er som pot og pande eller nok rettere gøg og gokke.. De pjatter, putter og laver ballade sammen hele dagen, og Sparky træder gerne i baggrunden for at lillebror må komme til først, men samtidig er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer. Jeg vedlægger nogle billeder af Sparkys hverdag.. Vh Lars, Camilla, Sparky og lillebror Kallahan   Vi har fået en dejlig hilsen fra Grønland - og et FLOT billede: Her er et billede af en af jeres gamle venner, som endte i Grønland, og har det herligt i sneen. Han har bare pelsen til det her land! I julen blev han passet hos nogle gode venner,og de har sendt dette billede, som vi synes I skal se. Hilsen fra Mikisoqs familie og en glad hund!   Hej Græske hunde En lille hilsen fra Mirta og familie. Nu har vi haft Mirta i næsten 1 år og 8 måneder, og nej hvor går tiden dog bare hurtigt. Mirta indtog vores hjem og vores daglige rytme fra dag 1 af, og hun opfører sig som om hun altid har boet her. Mirta er vores hund nr. 3, og så absolut den klogeste. Vi har lært hende mange cirkus-kunster, og hun klarer dem til UG med kryds og slange. Men der ingen tvivl om, at Mirta er en bestemt dame, og det der med vinduespudsere, fugle, hanhunde og dyrlægen, dem har hun sin helt egen mening om, og det er der "gadetøsen" kommer op i hende. Hjemme er hun den rolige, blide og kærlige hund. Vi har efterhånden fået opbygget nogle vaner/ritualer omkring Mirta. F.eks. hver aften når vi har spist og kaffen er sat over, så går Mirta ud i vores bryggers, jeg lukker døren, og imens Mirta står bag den lukkede dør, så gemmer jeg en lille godbid et eller andet sted i huset. Når godbidden så er gemt et rigtig godt og svært sted (tror jeg), så bliver døren åbnet igen, og Mirta pisker ind i stuen for at lede. Man kan virkelig høre, at hendes snude er kommet på overarbejde i denne søgen, og godbidden bliver selvfølgelig altid fundet. Mirta er blevet rigtig skrap til at finde godbidden på rekord-tid, og det kniber med at finde nye gemmesteder, så vi glæder os til at sneen snart er væk, så vi kan inddrage haven i denne leg. Vi er utrolig glade for Mirta, og elsker hende højt, og vi er også sikre på, at Mirta nyder sin nye tilværelse hos os. Billederne er taget imens Mirta leder efter sin aften-godbid...........og hun fandt den! Med venlig hilsen Marion Hej GH En lille kort hilsen fra Loopy som vi adopterede juli 2007. Loopy er en glad lille hund - vi kalder ham Loopy evig glad. Han elsker at bo på landet. Han bor sammen med tre katte som han forguder og en del frieserheste. Desværre måtte vi sige farvel til hans elskede "storebror" - vores skønne skønne Rottweiler dreng Zaurak, i okt. 2009. Han blev næsten 11 år gammel. Vi kigger nu efter en ny firbenet ven til Loopy, måske der kommer en græsk hund mere til vores hjem :O). Mange hilsner fra Loopy og hans forældre som forguder ham. Venligst fra Dina, Simon og Emilie Rasch. Aars, nordjylland.   Hej GH Ville bare sende en lille hilsen fra Kala. Nu har vi har vi haft hende siden april 2009 og der går bare rigtig godt. Kala har fået en aller-bedste-veninde Freja som vi går eftermiddagstur på vestereng med hver dag. Hun er faldet virkelig godt til og som billederne viser, så nyder hun, at ligge på sofaen sammen med sin far eller alene. Tak for en fantastisk dejlig hund Hilsen Anja og Kenneth   Kære alle jer søde mennesker fra GH og alle hundevenner. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår:-) De kærligste hilsner fra Doli og Daisy   Hej Græske hunde. Her er en hilsen fra mig, jeg har det rigtig godt og nyder mit hundeliv i Slagelse hos min familie. Jeg er for kort tid siden blevet opereret for en kræftknude på låret, men er blevet helbredt og har det godt. Jeg vil ønske alle på græske hunde og alle mine græske hundevenner og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår 2010. Kærlig hilsen Valter og hans familie.     Kære Græskehunde og Lone C En hilsen fra Tsunamien Emma. Emma har jo været lidt at en spændende opgave, men nu har vi endelig fundet hendes kald. Hver søndag er vi inviteret med på jagt, at et jagthold uden hund. De må kun gå fugle og harejagt, hvis de har hund med, og her træder vi ind. Emma har jo altid elsket at spæne omkring, jagte alt der bevæger sig og stikke af ud over de store vidder. Stor var hendes forbavselse, da vi tog hende med ud på en stor mark med vildhegn og skov omkring og fik kommandoen ”find fuglen”, men hun stormede glad af sted. Hun fandt hurtigt et par fasaner som fløj op, og sandelig om ikke vi roste hende. Så fandt hun en hare, og da den blev skudt blev der råbt apport. Hun strøg hen til den, men her trådte de gode manerer ind. Hun hoppede rundt om den, og skubbede og slikkede på den, men det gik vist ikke at tage den. :O) Næste hare ville hun godt hente til os, og væk var Emma, langt ud over markerne og ind i skoven. At vi råbte: Emmaaaaa, troede hun vist bare var lidt opmuntring. Hun vente tilbage uden hare efter 10 minutter til en flok jægere, der ikke så alt for begejstrede ud. Man kan jo ikke vinde hver gang. Inde i skoven var hun først lidt forvirret af alt den råben, find fuglen, kom så Emma, søge og hvad vi ellers brøler op, for at jægerne kan høre hvor vi er. Hun fandt både fasan og fik et stykke råvildt ud, ikke at nogen fik nedlagt noget, men hun ser stadig lidt mystificeret ud, over at vi roser hende, hver gang hun letter fuglene. Hun er måske verdens bedste jagthund, men hun lærer hele tiden, og at se det glade smil, og hendes fuldstændige ligegyldighed med pølsegodbidder, det er så dejligt. Hun vil bare ud og arbejde, og efter 3-5 timer drager vi hjem med en lykkelig og meget meget træt Emma. Sådan kan livet forme sig, fra at være en lille uønsket hundehvalp i Grækenland med flåtfeber og tynd som et stativ, til en varm og kærlig plejemor (Lone C) og til en glad ”jagthund” i Danmark. I skrivende stund stjal hun lige lidt mad på køkkenbordet, og på gulvet ligger stumperne af madrassen til hængesofaen, vi havde taget ind for vinteren. Nå - vi brugte den alligevel ikke så tit. Mange hilsner fra hendes stolte familie   Vov-vov!! Jeg ved ikke rigtig om i kan huske mig - jeg ankom til Danmark for ca. 4 år siden: Dengang hed jeg Tramp, men nu bliver jeg kaldt Micky. Jeg ankom den 21. december 2005 sammen med min søster, som blev hentet af en anden familie, i Kastrup Lufthavn. Jeg sender lige et par billeder af mig selv. Som I sikkert kan se på billederne så har jeg det bare dejligt her hos min familie. Med venlig hilsen Micky PS: Jeg har lige fået en ny lege-kammerat: Min farmor og farfar har lige fået en ny hund gennem jer - nemlig Cirkus (han hedder Cosmos nu). Vov-vov fra Micky     Den 22.10.09 havde Lea (tidligere Voula) og jeg 1-års dag sammen, og jeg husker stadig tydeligt den dag, hvor hun kom i mine arme, og skulle med mig hjem. Det har været en stor oplevelse, som da heldigvis vil fortsætte med Lea i familien ;o). Hun har taget alle nye oplevelser i stiv pote, hun var renlig efter blot 3 uger og fandt meget hurtigt ud af at det ikke var noget problem at være alene hjemme. Hun kan sidde i taske (og uden) i bussen, køre i bil og tog, og jeg kan tage hende med overalt, selv for nyligt var vi inde og se på festugen i Århus, da jeg mener miljøtræning er super vigtig. Men den ”bette tøs” har været meget igennem helbredsmæssigt. I januar blev hun akut indlagt, hun var ved at bukke under, og dyrlægerne viste ikke, hvad der var galt, eller om jeg fik hende hjem igen. Hun tog ikke imod noget, var blind og døv og reagerede ikke på sine omgivelser. Heldigvis begyndte hun endelig at reagere, og jeg fik hende hjem fredag aften efter nogle nervepirrende dage. Det viste sig at være den eksotiske flåtfeber som var brudt ud. Hun fik dagligt medicin og kom egentlig ret hurtigt ovenpå igen, og blev næsten helt normal igen. Hun har siden været både med og uden medicin i perioder, nu er det ca. 1½ måned siden at hun sidst stoppede med medicin. Jeg ved endnu ikke, om hun nogensinde vil komme sig 100%, da hun til tider har nogle træk, som godt kan skyldes at det har sat sine spor i hjernen på hende. Og så har hun desværre for nylig fået hudbetændelse, som muligvis er p.g.a allergi. Det meste af tiden er hun bare en super dejlig tøs, med enorm charme og gode udtryk. Man kan kun elske hende, også selvom hun kan være en rigtig bandit i sit es, he he. Jeg håber, at have hende hos mig så lang tid som muligt, for hun er bestemt ikke en jeg har lyst til at undvære i mit liv - jeg elsker dig Lea. Og mange tak GH for at I gjorde det muligt at få Voula/Lea hjem til mig.   Hej Lone, Karin og Græske Hunde, Her er lige en lille hilsen fra jeres tidligere plejebarn Victoria. Vi var jo så heldige at få lov til at adoptere hende i juli 2005. Hun har udviklet sig til en smuk tæve, med sin helt egen mening om tingene.Jeg er sikker på at Victoria’s motto er: ”It’s my way or the highway”! :o) Og vores to schæfer-drenge synes helt sikkert, at hun er en gimpe, ind imellem. Vi har fundet en rigtig god hundeskole, hvor vi kan skifte mellem sporhold, soft agility og lydighed. Det er rart med noget afveksling. Victoria er rigtig dygtig til lydighed, hvis hun føler for det. For tiden arbejder vi med, at det ikke er nødvendigt at mennesket har en godbid i hånden for at dække, Victoria arbejder helt klart efter ”noget for noget” princippet. Vi er lige blevet færdig med vores andet soft agility hold, hvor hun selv kan få vippen til at tippe, og hun vil gerne løbe gennem tunnelen. Der er sket en kæmpe udvikling fra første hold, hvor hun syntes at de fleste forhindringer var lidt farlige. Victoria er især glad for, at lydighedsundervisningen foregår i en ridehal efterår og vinter. At skulle sidde og dække udenfor når det er vådt og koldt, det gider hun bare ikke. Desuden elsker hun vores træner Berit, det vigtigste er at få hilst på hende, når vi møder til træning. Victoria har også udviklet sig til at være rigtig kræsen, det er ikke nemt at finde godbidder til hende. For tiden er det tørret oksestrube og sardelpølse, der er et hit. Men det kan have ændret sig om et par måneder. Men, vi er utroligt glade for Victoria. Hun er en rigtig sjov hund, en rigtig livsnyder, med en kæmpe personlighed. Det er aldrig kedeligt med Victoria i nærheden. Der kom mange billeder med, men vi har rigtig mange billeder af vores hunde, og det er så svært at vælge :o) Mange hilsner fra Victoria, Falk, Bamse, Peter & Jette     Vi har nu haft vores lille Ritsa i godt tre måneder, & vi er virkelig glade for hende, & det er heldigvis gensidigt! Det var ikke planlagt, at vi skulle blive bedste venner - faktisk er grunden ganske sørgelig. Ritsa blev født i Grækenland, for 1½ år siden, og fik en meget dårlig start på livet: hun var familiehund, men blev kasseret og kom på internat, og fik en ny familie, som efter 4 måneder heller ikke ville ha´ hende, og hun kom på internat igen. Vi havde en dejlig internat-hund fra Rhodos, som vi desværre kun fik 7 år sammen med, før Sheila pludselig døde. Vi savnede hende frygteligt, og det at ha´ hund, og måtte ha´ en ny - allerhelst en hjemløs fra Grækenland. Vi fandt Græske Hunde på nettet, og læste om det fantastiske arbejde de gør, og ville gerne adoptere en af de mange hunde, som trængte til et nyt og kærligt hjem. Vi mailede til Græske Hunde, og fik hurtigt et venligt svar - vi skulle læse om adoption på Græske Hundes side, og tale med en formidler, og derefter ha´ besøg af besøgsholdet. Vi havde en god snak i telefonen, med Jette, som er formidler, og fortalte at vi gerne ville hjælpe en af de hunde, som trængte mest til et nyt hjem, og at vi havde kigget på lille Ritsa. Og efter et par hyggelige telefonsamtaler med søde Helle - Ritsas formidler - og godkendelse som adoptionsfamilie, fik vi fremsendt kontrakt og vejledningen om Leismania sygdommen. Ritsa trængte hurtigt til et nyt hjem, og det gik hurtigt - en uge efter vi tog kontakt til Græske Hunde, så kom Ritsa fra Athen, til Høje Taastrup! Det var fantastisk spændende at se og opleve hende, og hun var, og er, virkelig en darling! Hun er meget glad, livlig og kærlig, og dygtig til at lære alle de nye ting, og det går rigtig godt og stadig fremad, og nu kan hun også være alene hjemme, uden at ødelægge noget - det kunne hun ikke i starten. Og hun er en være slikkepotte og kælegris, og hun elsker alle - mennesker og dyr. Vi glæder os meget over Ritsa, og det er så dejligt at hun er blevet del af vores familie, og det synes hun også ;o) Vi skal starte til hundetræning til foråret, og senere til agility, så hun kan få brugt lidt af al krudtet, evnerne, de lange ben til noget fornuftigt. Vi er taknemmelige over at ha´ stiftet bekendskab med Græske Hunde - det gav os en ny bedste ven, og en lykkelig slutning på vores triste historie, og vi støtter og følger det gode arbejde, med stor interesse. De bedste hilsner Steen, Hanne & Ritsa.     Kære hundevenner, Miki er forlængst indlogeret i Nuuk med familien Helms og elsker den grønlandske natur! Han løber hjemmevandt rundt i fjeldene og har lige lært sneen at kende - det er enormt spændende for sådan en lille hund. KH Familien Helms     Buller blev som hvalp i 2005 på Chios fundet efterladt med sin tre søskende i et gammelt bilvrag. Nu bor han i Nordsjælland hos en dejlig familie som forkælet enehund. Han er blevet en rigtig flot fyr. Se selv :o)   Hej, kære græske venner ! Her en lille hilsen fra Bear og hans familie! Jeg har det så godt sammen med hele min store familie. Emil, som er en Sankt Bernhardshund på ca. 86 kg, er min dejlige storebror, min rigtig gode ven og faste støttepædagog  (jeg er nemlig godt nok stor og vejer 54 kg., men ikke særlig modig). Jeg elsker at gå tur, men nægter at gå nogen steder, hvis ikke Emil kommer med.  Emil skal være i snor, fordi han er fræk og ikke altid kommer når der bliver kaldt, men jeg er så dygtig, at jeg ikke forlader mor og Emil, så jeg kan gå helt uden snor!!! Emil gider ikke lege særlig meget, så vores kat Mozart tager jeg nogle gevaldige legeture med – han er en rigtig sjov og god legekammerat. Poppe er en sød gammel papegøje, som altid følger med os i hverdagen, og hvis jeg bliver for fræk siger han bare fra. Han går rundt på gårdspladsen sammen med os andre, og han putter sammen med Emil og han kan ikke helt forstå, at når han kommer til mig, så vil jeg altså lege – jeg giver ham lige poten sådan et godt legedask, og han kvitterer med et hak i min tud!!! Vi bor dejligt på landet, hvor Emil og jeg har ca. 6 tønder land at boltre os på, så vi er faktisk mest ude og har egen ”lejlighed” i garagen.  Jeg smutter kun ind, når jeg lige skal nyde livet i mor og fars seng!! Jeg er fast inventar om natten mellem mor og far, de brokker sig lidt, men jeg er sikker på at de nyder det lige så meget som jeg. Mor støvsuger så bare sengen næste morgen, så der ikke er fyldt med hundehår. Mange kærlige hilsner fra en forhenværende græsk gadehund - nu en megafræk dansk landhund. Vuf fra BEAR og også hilsen fra min mor og far.     En lille varm sommerhilsen fra en "gammel" bekendt i Tyskland: Det er bare med at nyde solen, så længe den er der. Kærlige hilsner fra "Luisa" Kan du huske Louisas fantastiske historie? Hvis ikke kan du læse den her....     Kære Græske hunde, En lille statusrapport om Bobi (som vi har forkortet Bobino til). Han har det rigtig godt, og vi er MEGET glade for ham. Han er sød og fræk og hvalpet. Han blev renlig efter ca. 6 uger, nu sker der stort set kun uheld når han er alene. Det har han ikke været så meget endnu, men nu begynder dagligdagen, med skolestart på mandag. Han har et dejligt sind, og vi har, i hvert fald ikke endnu, set nogle tegn på at han har været traumatiseret. Han bliver meget begejstret når vi møder andre hunde, desværre er det ikke altid de deler hans begejstring. Hvor han i starten var meget forsigtig, især overfor mænd, er han nu glad, hver gang der kommer besøg. Alle får en meget varm, og henrykt velkomst. Mange kærlige hilsner Fra de meget lykkelige hundeejere Sif, Tor og Pia   Nedenstående skrev jeg, da vi var kommet hjem med den dejligste hund man kan tænke sig: Hej allesammen Så fik vi endelig Sami hjem til Roskilde. Hun er en sød og kærlig hund, som meget hurtigt har fundet sig tilrette i sine nye omgivelser. At hente hende i lufthavne var problemløs, da der fra "Græske Hunde" var hjælpende hænder under hele, det lidt forvirrende, forløb. Sami var lidt urolig i lufthavnen og meget sulten, så da vi var kommet hjem (egentlig allerede i bilen) faldt hun helt til ro. Fik lidt at spise og en del vand at drikke og så ud i haven for at inspicere de nye omgivelser. Om aftenen lå hun hos os og sov hos os i stolene og da det blev nat sov hun igennem med kun en hånd til hjælp i ny og næ. Tak til alle hjælperne. Jeg kan tilføje, at vi stadig er MEGET glade for Sami. Hun opfører sig som om hun altid har hørt til hos os og bare har ventet i Grækenland på, at vi dog snart skulle finde hende. Vi har været til check hos dyrlægen og han syntes hun var er fin og glad hund. Ingen bemærkninger. Desværre kom vores kontaktperson Linda med en lidt trist besked: Sami havde efter blodprøven i Grækenland en snært af flåtfeber. Vi giver nu Sami en tablet om dagen, men må sige at hun ikke har de store symptomer. Så også i dag er hun en glad og munter følgesvend. Tak GH for antibiotikummet. Med hilsener Peter og Birgitta Tang     Nicolas - nu Ludvig - blev fundet i Athen hårdt angrebet af skab og havde mistet lysten til at leve. Lyset i øjnene var slukket. Men Ludvig fandt hurtigt lysten til at leve da han blev adopteret af en dejlig familie i Hvidovre. Ludvig er nu et elsket familiemedlem som får masser af omsorg og skønne oplevelser. Se selv disse dejlige billeder.   Hej Græske hunde Lige en lille hilsen fra Soula og Line ( Scruffy ) Vi har haft Soula siden den 25-11-08 og hun har forandret sig utrolig meget siden. Fra at være en nervøs og bange hund er hun nu en glad og pragtfuld hund. Når vi får gæster ( som hun kender ) hopper hun op af dem og logrer med halen. Før skyndte hun sig ind under sofabordet og blev der til de var gået. Og så er hun en rigtig farhund. Line er glad for alle mennesker og mener faktisk at de har pligt til at snakke med hende og kæle for hende. Gør de ikke det, kigger hun undrende efter dem og ser ud til at tænke: Synes I måske ikke at jeg er dejlig? Hun er en krudtugle og har en energi, som vi godt kan misunde hende. Hun og Soula har utrolig meget glæde af hinanden. De leger meget og det er pragtfuld at se Soula være så glad og legesyg. Soula tror vist at hun er Lines mor, for hun slikker lines hoved og ører så hun sommetider er drivvåd. Vi tænker sommetider på om Soula har haft hvalpe engang. Vi elsker dem begge to og kunne ikke tænke os ikke at have dem i vores liv. Kærlig hilsen Dorthe, Steen, Soula og Line Elpida og hendes familie Det er nu 1 år og nogle få måneder siden, at min mor og jeg stod i Kastrup lufthavn og ventede spændt på at Elpida skulle komme hjem. Aldrig har jeg været så nervøs og spændt før, men heller aldrig har jeg oplevet den samme glæde som jeg gjorde da jeg endelig var i stand til at holde hende i min favn. Bange og nervøs, jeg kunne ikke andet end at falde pladask for hende, en gang til. Den lange køretur hjem til Ejby, Fyn gik roligt og Elpida lå i mit skød hele vejen hjem. Jeg sagde intet men nussede hende blidt og måtte kæmpe for at holde mine glædestårer tilbage. Derhjemme ventede min papfar med min anden hund, Lovis, spændt på os. Det første møde mellem de to gik rigtig godt, dog var de ikke bedste venner fra starten, men der gik kun nogle få uger og de sov i sammen kurv uden problemer. Idag er de bedste venner. Dengang boede vi i en 83 kvm lejlighed inde i Ejby, men nu er vi flyttet til et 122 kvm hus på landet i nabo byen Gelsted. Her har mine to piger fået en stor have at boltre sig i, en god nabo med to hunde, nogle katte og heste som vi hilser på dagligt. Ellers tager vi i hunde skoven og møder nye hunde og mennesker, eller til stranden. Som regel tager min mor med sammen med deres tre hunde. Så vi møder ofte op fem hunde og to mennesker. Et herligt syn. Der er sket meget siden den første tid. I starten var Elpida meget utryg ved alt der var nyt og fremmed. Når vi tog i skoven søgte hun altid tilflugt imellem mine ben, men der gik ikke lang tid før hun blev vant til det og begyndt at bevæge sig væk og selv søge de andre hunde og begynde at lege med dem. I dag løber hun ofte i forvejen og hilser på først. Dog nogle gange hvis der kommer store hunde eller de andre er lidt for pågående, så søger hund stadig tilflugt imellem sin mors ben. Elpida er også blevet en god vagt hund. Hun siger altid til når der kommer gæster, dog også nogle gange når lige hun synes hun kan høre noget udenfor. Hun elsker at ligge i arm og blive nusset på maven, og aldrig har jeg set en hund blive så flad når hun slapper helt af. Hun elsker at lege i haven med sin søster Lovis, og oppe hos mine forældre og deres hunde. Kort sagt, vi har det rigtig godt herude på landet, mine to guldklumper og jeg selv. Jeg har vedlagt nogle billeder, og håber at I kan nyde godt af dem. De kærligste hilsner fra Lovis, Elpida og Janne Biko boede i lang tid på en skrotplads med biler sammen med sin veninde Mia. De kom til Danmark og Biko kom til en fantastisk familie, der i forevejen havde en hund som de selv havde reddet fra gaden i Italien. Desuden har de rottweileren Zacho. På det ene billede kan man se de tre skønne hunde sidde flot og vente på at få ..... jordbær. Ja, de elsker jordbær. Tre meget heldige hunde. Bellis menneskesøster Augusta på 10 år har læst om vores "papkassehund" Carnello på siden, og skrevet dette digt til de græske hunde. Tusind tak for dit smukke digt, Augusta :o) Nu er der jo efterhånden gået 8 måneder siden Karla (Milli) blev en del af vores familie. Vi blev derfor enige om at sende jer en hilsen fra hende. Hun har det godt, tror vi, hun virker i hvert fald sådan, hun ligger lige nu på terassen i sommerhuset og gnaver i et gammelt kødben som er hendes kæreste eje. Vi syntes at det har været en fantastisk oplevelse at få Karla, hun er sjov, fræk, opfindsom, og meget meget kærlig. Hun er blevet meget lydig og kommer når vi kalder og kan faktisk gå frit i sommerhuset uden de store skovture. Når vi går i skoven om morgenen i Århus, og da også senere på dagen, går hun også uden snor og det er skøn oplevelse for hende for hun får meget motion og har stor fornøjelse af at lege med andre hunde. Hun gør ikke, hun kan passes af andre og kan let stimuleres med boldlege, pinde og helt almindelige opdragende lege. Vi føler os meget heldige at vores hund er sød og dygtig. Karla er absolut en familiehund, hun vil helst være med til alt og det er hun jo så…..vi vil også gerne have hende med og det gør familielivet let at hun kan deltage i det meste vi deltager i. 21/2 2009 blev Karla sterilliseret og det var ikke nogen sjov oplevelse men det gik efter planen, selv om hun var meget fornærmet over den skærm hun skulle bære! Hverdagene er blevet til fast rytme og Karla ved at når vi komme fra arbejde så er det hende det handler om og hun har sine faste ritualer som vi så indretter os efter og et af ritualerne er at vi skal hilse på alt hendes legetøj og så skal vi jo også helst lege lidt med det alt sammen. Vi elsker vores lille græker og håber at hun skal blive hos os i rigtig rigtig mange år. Mange hilsner fra Karla, Flemming og Henrik   Hej GH Nu har Pappi været hos os ½ år og vi fejer hans 1 års fødselsdag d.20/3. Det har været meget nemt at få Pappi ind i vores familie han faldt hurtig til. Han var ikke så glad for at skulle ud når det var mørkt, men det har han lært. Han var heller ikke så glad når det regnede, men det har han også lært nu. De første 14 dage havde vi tisse uheld, men så var det ovre og så havde vi et par få dage med tisse uheld da jeg begynde på arbejde. Han har stadig svært ved at lade vores sko være, men ellers går det godt. Pappi er en meget glad hund, han er glad for alle mennesker og dyr og han elsker at ligge i sofaen og blive kløet på maven. Han kommer også op i sengen, men han bliver ikke længe og hvis man ligger dynen hen over ham så går han med det samme. Han elsker vores kat, men hun elsker ikke ham lige så højt, så når han bliver for meget så får han nogle på hovedet. Han elsker at jage fugle og lege med andre hunde, men vi arbejder stadig på at han skal komme når man kalder, men han er blevet bedre. kærlig hilsen Pappi & Familie     Kære Græske hunde Det er mig igen -  Izzie (tidligere Sunny).  Der er sket noget fantastisk. Jeg har fået en ny ven fra Athen, og tænk sig han er også flyttet til Østerbro - altså et stenkast fra hvor jeg bor med min familie. Min mor havde set ham på hjemmesiden og snakket lidt om ham, da han ligner mig på en prik, men jeg tænkte at det da ikke kunne passe, for jeg synes da ikke jeg kunne huske, at jeg havde set nogen der lignede mig eller i hvert fald var det så længe siden at jeg havde glemt det.   Men så i fredags da min mor cyklede hjem fra arbejde så hun ham komme gående. Hun var lige ved at falde af cyklen og fik stoppet damen - Rikke -  der gik med ham. De snakkede lidt frem og tilbage og de blev enige om at ringe sammen. Som aftalt så gjort.  Søndag kl. 13 foran posthuset. Min mor var godt nok spændt og snakkede om det hele tiden, men jeg forstod jo ikke hvad hun mente.  På slaget kom han gående - Buddy - flot fyr må jeg lige sige - han ligner jo mig, og jeg er ret flot. Vi stod bare der snude mod snude og snusede til hinanden og logrede med halerne, og det var jo som at se mig selv. Wauuuh - vi gik ind i parken og vi legede som havde vi ikke bestilt andet. Han fik endda lov til at hoppe op på ryggen ad mig - noget som andre hanhunde overhovedet ikke får lov til, uden jeg bliver gal i skralden.  Hurra for min nye ven - Buddy! Vi skal ses igen i weekenden til mere leg.  Tak til Rikke fordi du valgte Buddy, for havde du ikke gjort det, havde jeg måske aldrig set en af min slags igen.     Kærlig hilsen  Izzie (og Betina) PS. vi er ved at undersøge om der er mulighed for at vi kunne være i familie - det ku´ da være sjovt..!!     Det går rigtig godt her i Roskilde, Emma og Tika kan ikke undvære hinanden i blot 5 minutter, og hun elsker også at lege med vores katte.  Emma er blevet en meget kærlig og omsorgsfuld hund, hun slikker på alt som er nyt uanset om det er mad eller sofaen.  Hun putter helt tæt om natten helst under dynen, hvis jeg ikke lægger med armen over hende, slår hun mig med poten til jeg vågner. Hun sover længe og er glad hele dagen lang. Emma er en drømmehund, og hun er nem at havde med overalt.  Hun er meget forsigtig med nye mennesker og store hunde, men vil rigtig gerne snakke med dem, de er bare lidt farlige lige i starten. Hvis det bliver lidt for farligt, så hopper hun da bare op i mine arme, for der er tryg i mors arme.  Hun er vild med at jagte egern i vores skov, hun går fri i skoven og kommer så snart der bliver kaldt. Hun finder selv halsbåndet frem, når hun vil gå tur. Hun er helt tosset med ost og sofaen. Bilen er et hit, hun elsker den og kan hun komme til stranden, er det bare dejligt at gå og snuse i vandkanten eller jagte Tika.  Hun er rigtig god til at være alene hjemme, men hun har aldrig været helt alene hjemme, Tika er der jo altid.  Emma nyder at tulle rundt alene i haven og snuse til det hele, hun kan sidde længe ved det store vindue ud til vejen og kigge på dem der kommer forbi, og så gør hun lidt en gang imellem for at lokke Tika hen til vinduet og lege. Eneste problem vi har haft er, at Emma stadig har lidt øreproblemer, og dyrlægen mener, at hun nok vil have det resten af livet, men vi drypper hendes ører når vi kan se det er på vej igen, på den måde holder vi det nede. Det går super godt, og Emma er så sød og mild og en rigtig glad hundepige. Emma sender mange varme hilsner til sine hvalpe, som efterhånden alle er blevet store i DK.  Jeg har verdens bedste hunde, hvis jeg selv skal sige det, og jeg er dybt taknemlig for, at I fandt lille Emma-pige til mig, kan ikke takke jer nok. Knus fra Sara, Emma og Tika Note: Emma er mor til en flok dejlige hvalpe, og hele familien blev reddet fra en ubeboet ø, hvor de var blevet smidt af. Du kan se eller gense historien om den lille hundefamilies redning på dette link: hundefamilie reddet fra ubeboet ø     Kære Græske Hunde - Benedikte og Lone og alle I andre fantastiske mennesker, Jeg har længe villet give jer en lille update mht. Elmer, som I sikkert husker, når I ser hans billede. Han er nu snart 5 år og en super skøn og dejlig dreng. Han har en god personlighed og er ikke så bange af sig mere, som han var de første par år. Han kan sagtens give "de store" tørt på, når de kommer for tæt på. Han er en fyr, der elsker at tøffe rundt i Søndermarken, vel og mærke uden at de andre hunde forstyrrer ham.... Elmer, eller "obersten", som vi ynder at kalde ham, fordi han troligt patruljerer omkring vores hus i Sverige med høj haleføring og stolt mine, er blevet storebror! Vi var lidt påpasselige i starten, men han har bestemt bare tilpasset sig og er glad for sin lillesøster, selvom det er lidt irriterende, når hun stikker hånden frem og vil røre hele tiden! Elmer blev fra starten modtaget med åbne arme i vores opgang og han ser alle beboere som sine familiemedlemmer, så de får et lille visit, hvis døren står åben - ganske som hvis han ejede stedet, hvilket han er sikker på, at han gør haha. Alle børn og voksne er bare glade for ham og de ser ham nok lidt som deres husalf - Elmer er der altid og altid med et slik på hånden. Vi har aldrig fortrudt at vi fik ham, han er unique og en ener, hvis lige ikke findes. Så tak for Græske Hunde og for den flotte indsats, som I yder hver dag. Håber alle er lige så heldige som Laura, Thomas og jeg er! De bedste hundehilsner fra Pia Hyldebrandt Fredeligt suk fra kurven     Her er en lille hilsen fra din tidligere plejehund Bud (Nu Rocky) fra Slagelse. Som I kan se på de vedhæftede billeder så må man sige at jeg er faldet godt til i mit nye hjem i Slagelse Jeg er blevet en stor hund på ca. 22 kg og har lige haft fødselsdag jeg blev 1 År. Jeg har lavet lidt numre når jeg skulle være alene hjemme med min søster Magda, jeg spiste hjørnet af væggen og lidt af døren, men nu går det bedre for nu har jeg fået et stort bur som jeg er i når vi er alene hjemme, jeg elsker at være i buret, det er en form for hule hvor jeg er tryg, så nu laver jeg ikke numre mere (næsten) lidt arbejde skal der være til min far han er nemlig maler (HA HA). Håber det går godt hos jer og håber vi ses til det store Megatræf. Venlig hilsen Rocky & Magda June Damgaard & Michael Andersen     Hej Græske Hunde.. Vi har nu haft Mille, tidligere Nancy, i godt 4 måneder og har nu haft noget tid til at se hendes sande jeg.. Derfor kan vi alle 4 med sikkerhed sige at hun er verdens dejligste hund! Det er der slet ingen tvivl om... Hun er en lille hund med en KÆMPE personlighed. Hun er kærlig, hengivende, med på den værste, og er der noget hun ikke vil, skal hun bestemt nok give udtryk for det, eks. er vi ude og gå og vi skal en vej hun bestemt ikke gider, så sætter hun sig da bare på rumpen og ser fornærmet ud indtil vi giver efter. :0) Da vi blev enige om at adoptere en græsk hund var vi meget i tvivl om vi alligevel turde tage "chancen", for hvad nu hvis hun havde fået psykiske men efter sin tid i Grækenland, og hvad nu hvis hun slet ikke ville falde til her… Spørgsmålene var mange, men vi begyndte alligevel at kigge på nettet efter hunden for os. Da vi så billederne og læste teksten om Mille var vi enige om at hun var hunden der passede til os, og samtidig var hun bare drøn charmerende på billederne, man kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet når man så billederne af hende. Vi tog ud til plejemor Birgitte for at se Mille, planen var hvert fald at vi bare skulle se hende, for da vi kom ind ad døren blev vi mødt af et kæmpe smil og en logrende hale, der var vi alle solgt på stedet.. Så selvfølgelig kunne vi ikke tage hjem uden at have hende med. :o) Det må siges at være den bedste beslutning vi har gjort som familie.. Siden da har tingene ellers bare taget fart.. Det føles som om hun altid har været en del af familien, som om hun har været her fra hun var hvalp, hun hører bare til her.! Når vi kommer hjem fra arbejde er hun det første vi møder når vi kommer indenfor døren, hendes store smil, hele kroppen der dirrer og halen der suser fra side til side.. Hun elsker at gå lange ture, løbe løs på markerne og ved vandet, jage måger og hare og især at lege med andre hunde. Når vi er på vej hjem fra tur går hun altid og griner op til os, og det ved vi alle hvad betyder.. så skal hun have vores ene vante som hun så kan kaste rundt med hele vejen hjem :o) Når vi så kommer hjem fra en lang kold tur, er det bedste hun ved at komme ind og ligge foran brændeovnen, gerne med et tyggeben eller helst flere… Når folk er i køkkenet ved man altid hvor Mille er henne, hun hjælper nemlig altid med at lave mad, eller i hvert fald med at spise det der er i overskud. Mille er en rigtig kælepot. Hun elsker at blive kløet og elsker at nusse. Hvordan hun har undværet det i over et år vides ikke, men en ting er sikkert, hun kommer ikke til at mangle hænder til den slags i fremtiden.! Om vi skal takke plejemor Birgitte for en dejlig hund eller om Mille bare har det dejligste og mildeste sind i verden er ikke godt at vide, men en ting ved vi alle med sikkerhed. Vi elsker Mille og Mille elsker os alle sammen. Det kan mærkes og det er dejligt… 1000 tak til Græske hunde for så dejlig en hund. At få en græsk hund er det bedste vi har gjort. Så det kan kun varmt anbefales. Hvis man har plads i hjertet vil man få sikkert verdens bedste hund fra jer.. Mange varme hilsner fra Familien Kristensen incl. Mille… :o) Note: Mille hed Nancy da hun lå til adoption, og hun var én af de hunde som blev reddet fra en ubeboet ø, ligesom sin søster Tinula/Frida nedenfor. Du kan se eller gense historien om den lille hundefamilies redning på dette link: hundefamilie reddet fra ubeboet ø SÅ lykkedes det endelig! Her er de længe ventede billeder af Frida og hendes " græske bror" Henry. Som tiden går, bliver alle i familien mere og mere glade for hende – hun er en utrolig dejlig hund, som på ingen måde har skuffet vores forventninger! Dette viser flg. eksempler: Når der bliver gået aftenture, trækker hun overhovedet ikke i snoren – her kunne "storebror" godt lære lidt! :o) Når der går fremmede hunde forbi på fortovet, bliver der hilst med logrende hale igennem hegnet – og ikke med højlydt gøen, som "storebror"! Når der bliver ledt efter nedgravede kødben i haven, bliver hun ved indtil der er fundet ét (hvilket kræver et lille brusebad bagefter – se foto!) Gåturene ved stranden kan nu foretages uden snor, og hun holder sig tæt ved Henry - som dog tager en lille dukkert i ny og næ – DET er IKKE noget for Frida! Når der slappes af om aftenen, sniger hun sig stille og roligt op i sofaen. Er der noget så skønt som bare at ligge på ryggen og sove?! Som I kan høre er hun blevet en stor del af familien, og hendes stille og rolige væsen betager alle som besøger os. Når der er gæster, tér Henry sig som et lille barn og skal gentagne gange "lige op i sofaen" og gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, hvorimod Frida går stille rundt og undersøger hvem der nu lige har lyst til at klø hende på maven. Som tiden går, kan vi mærke at hun stadig får mere og mere tillid til os. Hun er også blevet meget bedre til at komme ind fra haven, når der kaldes – og hvor hun tidligere bare lagde sig midt i indkørslen og ventede på at døren blev åbnet i anden anledning, kommer hun nu hen og kigger ind af glaspartiet ved siden af døren, og bér på denne måde om at komme ind….KLOOOOG HUUND! :o) Med venlig hilsen Familien Winther og hunde! Slagelse Note: Frida hed Tinula da hun lå til adoption, og hun var én af de hunde som blev reddet fra en ubeboet ø, ligesom sin søster Nancy/Mille ovenfor. Du kan se eller gense historien om den lille hundefamilies redning på dette link: hundefamilie reddet fra ubeboet ø Hej GH En stor nytårshilsen! Vi har nu haft Mirta i 5 dejlige måneder. Og det har på alle måder været utrolig positivt og livsbekræftende. Mirta er selvfølgelig en ener, og hun er en rigtig lille livsnyder, som skaber glæde og humør i vores hjem. Og så kan hun "snakke". Mirta er stadig en STOR vagthund, og vores vinduespudser er mægtig glad for, at han kun skal pudse vinduer udvendig. Men når der så kommer gæster, kaster Mirta sig ned på ryggen, gerne oven på deres fødder, og "siger": Se lige mig. Vi skulle ihvertfald ikke have hund i sengen.....meeen, Mirta synes noget andet, dog hopper hun først op i sengen, når vi har slukket lyset. Jeg tror heller ikke der findes en større hyggegøj, det at ligge på ryggen i sofaen, og blive nuset på maven, det er bare råhygge. Langt om længe har vi fundet ud af, hvad den lille dame kan lide og ikke lide. Godbidder er nemlig ikke bare godbidder, der bliver virkelig selecteret, og man ligger heller ikke på hvad som helst. Hundekurve er helt yt, og den lækre Doggie Lounge har vi solgt videre, for det var heller ikke sagen. Godbidderne ønskes at være tørret kylling, tørret parmaskinke eller oksehud, et lille Dental kødben glider også ned. Til at ligge på, har Mirta valgt et fåreskind, det elsker hun til gengæld også. Mirta har allerede været til dyrlægen et par gange, både for at få et helbreds-check, og så for at blive vaccineret. Mirta har også været på hundesalon for at blive "stylet", hun var så fin da hun kom hjem. Det kan være at Mirta er kræsen, men til gengæld er hun så nem at have med at gøre. Hun er med os de fleste steder, og det er aldrig besværligt for os, at have hende med. Mirta er speciel glad, når hun skal besøge mormor, og de to skal da også hygge sig sammen nytårsaften, hvor Mirta skal sove hos mormor, det er første gang Mirta skal passes, men vi er sikre på, at det vil gå rigtig godt, og mormor glæder sig. Med ønsket om et rigtigt godt nytår til alle i GH (incl hunde). Jens, Marion og Mirta     Selvom jeg er lidt sent ude, vil Sweetie og jeg gerne sende alle fra græske hunde et ønske om en glædelig jul og et godt nytår! Sweetie har nu været hos mig i 3/4 år, og det har været og er en stor glæde hver dag. Hun er bare det sødeste lille væsen, som stadig kravler under huden på alle, som møder hende. Vi har nydt en rigtig lang sommerferie, som bla. bød på en uge i sommerhus nær strand og hav, hvilket var en stor fryd for Sweetie, som nød at jage måger langs vandet. Den store vandhund er hun ikke. I efteråret har vi gået til agility, som vi begge syntes er rigtig sjovt, men vi har meget at lære endnu. Lydigheden er blevet ret god, men der er nogle grundliggende ting, som vi skal øve lidt mere på. Alt skal foregå stille og roligt med små armbevægelser og ingen høje lyde. Jeg har fået en ven for livet og kan ikke forestille mig en tilværelse uden denne lille livsglade ven ved min side. Håber mange andre græske hunde må få nye familier i det kommende år. Mange hilsner fra Sweetie og Nelly Kære Benedikte, Så nærmer julen sig, og vi synes derfor du + alle på græskehunde.dk skulle have en kærlig julehilsen fra Louis + familie. Der er sket ting og sager siden sidst.... Vi er flyttet til Skagen og er nu vi rigtig tæt på skov og strand, hvilket Louis synes er helt fantastisk! Han er faldet rigtig godt til i sit nye hjem - og en stor bonus, at vi nu er tæt på mine forældre, som Louis eeeeeelsker! :o) Louis er stadig den skønne basse du husker.... han er også stadig evigglad og fuld af spas. :o) Han er et livsstykke uden lige.... og skulle du komme forbi Skagen engang, er du meget velkommen til at kigge forbi os og hilse på ham. :o) Sender dig lige et par billeder, så du kan se hvilken ung flot 'fyr' han er blevet - ja, 3 år! :o) En rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og GH - tusind tak for det store arbejde i gjort for dyrene i 2008! Må mange flere skønne dyr få hjælp i 2009! :o) De kærligste julehilsener, Louis + familie (Du kan læse historien om hvordan Louis blev fundet på HER (fra siden HISTORIER))   Hej Helle og Græske hunde, Nu har vi haft Soula i godt 2 uger og hun er en helt anden hund. Hun var meget nervøs og usikker da hun kom, men nu er hun glad og tilfreds. Hun elsker at ligge på sofaen, især på " fars " plads. Så snart han rejser sig er hun deroppe. At blive nusset på maven er det bedste hun ved, når man begynder vender hun sig om på ryggen og skubber til en med poten når man stopper. Hun har været med i Hundeskoven og efter 5 min. elskede hun at lege med de andre hunde. Når hun bliver luftet, løber hun uden bånd og kommer så snart man kalder på hende. Hun er meget lærenem og dejlig, og vi elsker hende. Kærlig hilsen Dorthe og steen Kære Helle og Græskehunde Nu er der gået et helt år, hvor Laika (tidl. Fr. Jørgensen) har charmet sig ind i alles hjerter. Hun er en rigtig "drillepind" og både de firbenet og tobenet falder pladask for denne umiddelbare og nysgerrige sjove hund. Laika er blevet "stor" på alle måder, og hvalpen i hende er så småt ved at forsvinde. Hun vil stadig lege - men nu mere (heldigvis da) på en lidt mere behersket måde. Hun er helt speciel, og er den eneste hund, vi har mødt, der kan lege med sig selv som børn i voksealderen. Hun kan bruge halve timer med "gedebukke-spring" for at lege med en "god-bid" eller en bidepind, før hun til sidst som en kat sniger sig ind på den. Hun bruger sine forpoter/ben utroligt meget. Og hvis hun på en god dag skulle få et par ekstra "god-bidder", så gemmer hun dem under eller bag møbler til "dårlige" tider. Den største sorg fik vi alle - og ikke mindst Laika - da vi desværre måtte aflive vores Vax, der i en alder af næste 14 år, blev syg. Det var ganske enkelt forfærdeligt! Laika spiste ikke i 3 dage, og brugte de næste uger på, at lede efter ham både ude og inde. Nu har hun så - efter nu næsten et par måneder - vænnet sig til, at være den ældste hund i huset. Men at lege med andre har hun ikke glemt! På vores daglige ture møder vi altid mange andre hunde, og hun leger vildt, kærligt - og alligevel lettere underdanig - med dem alle. Hun er utrolig kærlig, og der er intet ondt skabt i hende. Vi har dog en mindre "kamp", når hårbørsten findes frem, da hendes efterhånden voldsomme pels kræver nogen pleje. Nu hvor sneen er faldet, er vi dog næsten blevet enige om, at hun ikke kan være en "ægte græsk hund", idet hun i timevis kan ligge i sneen og nyde kulden :-)) Hun er rigtig god til at være alene hjemme, men kommer med os på tur, lige så tit det er muligt. Med disse få ord vil vi alle ønske dig og Græskehunde en rigtig glædelig jul, og håber at se jer til et arrangement i det kommende år. Vi har sendt nogle billeder, så I kan se, hvordan Laika har udviklet sig......til en rigtig fin dame. Mange julehilsner fra Familien Schneekloth   Hej Græske Hundevenner!  Her har i mig tilbage…Det er november 2008 og jeg er næsten 2½ år. Jeg har det super dejligt og nyder livet på Bornholm.  Jeg elsker at gå ture på stranden, hvor der er masser af tang som jeg spiser eller gemmer i sandet. Jeg er en ægte vandhund og elsker at løbe ud i vandet og skræmme ænderne væk. Svanerne har jeg dog respekt for…de hvæser. Jeg har mange gode hundevenner som jeg leger med på mine daglige ture.  Når det regner og rusker udenfor ligger jeg helst under dynen i min kurv eller oppe i sofaen. Jeg er en rigtig kælepotte og nyder at blive nusset og slå slemme prutter.  Min hundetræner syntes ikke jeg var så god til at høre efter, så jeg bestod ikke lydighedsprøven. Men jeg er ligeglad fordi jeg bestemmer selv…!! Mine mennesker elsker mig jo alligevel mega meget.  Jeg vil gerne sende et kærligt vov til mine seks søskende og især til min smukke søster, Doli, som ligner mig mest. Håber i alle har det lige så godt som mig og skulle i nogensinde komme til Bornholm, så kig forbi til en røget sild.  Vov Vov Malaka       Kære Græske Hunde, Nu har vi haft Shanga (tidl. Badut) i et par år også syntes vi det var på tide med en lille hilsen samt en opdatering på hvordan det går. Vi adopterede Shanga i midten af 2006 kort efter hun var kommet til Danmark faktisk nåede hun aldrig ud på hjemmesiden:-) hun var tidl. lænkehund og det var tydeligt at hendes tidl. "ejer" havde været meget slem ved hende. Hun var panisk bange for mænd, og meget mistroisk overfor mennesker generalt. F.eks var hun ekstremt bange for hurtige bevægelser, så hun var helt sikkert blevet slået hvor hun kom fra. Langsomt men sikkert, og med masser masser af kærlighed og tålmodighed har hun fået tilliden og livsglæden igen. Det er en fantastisk proces vi har været igennem med hende, bare det at se de triste øjne hun havde da vi først fik hende, til de øjne der er så fulde af glæde og kærlighed idag. Hun er virkelig en ener og en stor inspiration for os, hun har et fantastisk sind, er bare så glad, kæle og legesyg, også eeeelsker hun at putte:-) Hun er et bevis på hvad kærlighed omgivelser og tryghed kan gøre. Hendes bedste hundeven er hendes storesøster Mischa som hun har lært meget hundesprog af, især at det er af største vigtighed at forsvare ens territorium for en hver pris:-) Hendes ynglingslegetøj er MR. Squeze et lyserødt forstørret kødben i stof, det skal man sove med hver aften:-) Kære græskehunde, en stor tak til jer fordi i har gjort det muligt for os at have Shanga som en del af vores familie, hun betyder mere for os end jeg nogensinde kan udtrykke med ord. Mange tanker og hilsner fra, Shanga, Mischa, Joachim og Karina:-)     Hej Græske Hunde Her går alt godt, vi er super lykkelige for Carla (tidligere Adria) og det er vist ganske gengældt.... Hun nyder den evige omsorg og er verdens største kælepotte. Lange gåture i skoven, samt ved vandet, er i stor kurs og der møder hun dagligt nye legekammerater,- Hun elsker at tumle med sin gode ven Lucas, som er en westi og lige så fjollet som hende selv. Hun går fint uden snor og holder sig hele tiden tæt ved os. Jeg sender lidt billeder, bl.a. fra dagens strandtur hvor hun mødte 3 meget store hunde, som hun legede og badede med til den store guldmedalje,- En varm weekend hilsen fra os alle....     Kære alle i dejlige mennesker i GH som har hjulpet mig til et fantastisk liv hos min nye familie. Jeg sender her en lille hilsen for at fortælle, at jeg nyder livet i fulde drag og har det helt fantastisk. Jeg elsker min familie, (mor, far og 2 katte). De er alle så søde ved mig og gør alt for at jeg har det godt. Jeg eeeeeelsker jo mad, og får mange lækkerier – men min mor siger at vi lige skal passe på vægten, for hvis det står til mig, så spiser jeg næsten hele tiden. Jeg synes det er rigtig sjovt at gemme gnavben m.m. forskellige steder – og det er ikke kun i haven – men også i sofaen, sengen osv., hvilket min mor og far synes er lidt irriterende nogen gange. Jeg elsker også de 3 daglige gåture – hele sommeren har vi været nede ved vandet og bade hver dag – det er bare skønt!. Og så har jeg fået 2 bedste hundevenner – den sorte og den grå på billedet (de bor hos min mor´s forældre), som jeg leger med flere gange om ugen (og selvom de begge er større end mig, så er det mig der bestemmer, for jeg sætter dem nemlig bare på plads! ). Jeg har fået at vide, at jeg får en hunde-legekammerat herhjemme på et tidspunkt :-), nu hvor vi nemlig flytter i et større hus. Jeg går til lydighedstræning, hvilket jeg synes er rigtig sjovt. Min mor siger at jeg er meget lærenem, og at jeg rigtig gerne vil samarbejde  -  hun taler om, at vi skal prøve agility næste år (jeg har allerede prøvet lidt og er super hurtig til det) :-). Der er ”kun” 3 ting der kan forårsage, at jeg ikke hører efter min mor og det er: busser, knallerter (jeg er bange for dem og bliver meget SUR når de kommer forbi) og vilde dyr, som feks. fugle og harer. Jeg vil helst være i nærheden af min mor og far hele tiden (og er meget opmærksomhedskrævende) -  og vil helst sidde på skødet eller ligge helt op af dem, og når vi sover vil jeg helst ligge imellem deres hovedpuder, men ofte bliver jeg bedt om at lægge mig i fodenden af sengen eller i midten i stedet, hvilket jeg egentlig synes er helt fint, bare jeg er i nærheden af dem. Jeg skal jo også dele sengen med kattene – i kan tro at det er hyggeligt når vi alle 5 ligger i sengen :-). Jeg er en stor vagthund synes jeg selv :-) - alle der går tæt forbi vores hus, får lige en masse gøen med på vejen. Min mor og far tager mig tit med rundt og besøge venner og familie, så jeg ikke skal være længe alene, og det kan jeg rigtig godt lide, hvis bare jeg må være lige ved siden af dem hele tiden (jeg følger dem overalt de går). Jeg synes også at det er rigtig hyggeligt når vi får gæster i huset – jeg bliver jo så glad når nogen vil sige hej til mig - bare de ikke nærmer sig min kurv eller tæppe, hvor alle mine gnavben ligger, for så bliver jeg lidt sur – jeg er jo bange for at de vil tage dem fra mig. Jeg kunne fortælle meget mere, men kort sagt, så nyder jeg livet i fulde drag og er meget taknemmelig for at i fik mig hjem til min nye søde familie – jeg har fundet ud af hvor fantastisk livet kan være :-). Jeg skulle hilse fra min mor og far og sige tak fordi I sørgede for at de fik mig, og sige at de er SÅ glade over at have været så heldige at få mig - de siger at jeg er skøn, dejlig og den gladeste lille hund de kunne ønske sig. De siger at de ikke kunne have fået en bedre hund end mig :-) hi hi. En særlig tanke sender jeg til dem der fandt mig, dem der fik mig til DK og til Tina der var så sød ved mig og til Lea der sørgede for at det var mine søde forældre der fik mig. Mange Hilsner fra Coco   Hej her er en lille update om Baloo fra Ios :-) Han er nu voksen.. Og han er stadig en værre hygge fis. Hans yndlingsting er hans "knude" og at ligge dybt ind under dynen og sove. Og det kan han gøre til langt ud på formiddagen. Jeg har ikke haft deicideret "teenage" problemer med ham. Ikke andet end at han sneg sig op i sengen når han var alene hjemme og at være uden snor kan man ikke rigtig finde ud af hvor langt væk man må løbe, så det har været tit jeg har måttet vente på herren… Han er meget dominant overfor andre hunde men man kan sagtens lege med andre.. Damehundene er jo dejlige så der viser man da i det mindste stor respekt. Han så havet for første gang i år og det var så dejligt at man faktisk ikke havde lyst til at gå op ad det igen. Jeg var lidt nervøs for at han ikke rigtig ville kunne lide det da han havde det med at gå udenom selv de mindste vandpytter, men der tog jeg vidst fejl. Mvh. Rikke   Her en lille hilsen fra en familie i det Nordfynske. Vi adopterede lille ”NIMA”, (som nu hedder Bella) i starten af 2007. Vi fik tippet om at hjælpe en lille stakkel af en kollega, og vi har absolut ikke fortrudt, selv om vi har fået mange kommentarer med på vejen. Vi havde på forhånd besluttet at det skulle være en lille hvalp, fordi vi har børn og fordi vi ikke har helt vildt meget forstand på hunde. Vi hentede Bella i lufthavnen, og turen til fyn gik helt uden ”uheld”, og hun var bare helt vildt sød. Det var kærlighed ved første køretur.... Hun faldt hurtigt til sammen med vores katte og kaniner. Men vi undrede os noget over, at hun virkede konstant sulten. Næsten lige meget hvor meget hun fik, sad hun parat og pænt ved køkkenbordet og kiggede spørgende. Vi fordrer hende med dyrlægens det bedste, og så blander vi lidt leverpostej i for at forkæle hende lidt... En dag, tænkte mor at nu skulle hun have en ordentlig portion... (noget mere end der anbefales), og denne gang spiste hun ikke op... – endelig. Rart at vide at der var bund i hende. I hendes hvalpetid, havde hun lidt svært ved at lade vores yngste datter gå i fred, hun ville lege og dermed bide i hendes hænder. Men alt det er ovre og som i kan se på vedlagte billede, så er de to bedste venner nu. Vi er så enormt glade for Bella, og kan kun anbefale andre at hjælpe de stakkels hvalpe, og andre hunde der går en fremtid i møde på gaden i Grækenland. Med venlig hilsen Familien Seerup Hej Græske Hunde. Så er det ved at være 4 år siden jeg kom til Danmark, hvor jeg fandt min dejlige familie i Slagelse - eller rettere de fandt mig :-). Det er længe siden I har hørt fra mig så jeg vil da lige fortælle at jeg stadig har det godt og trives. Jeg har fået lidt mere på sidebenene da jeg desværre måtte kastreres, og det bliver man jo lidt buttet af. Jeg har stadig min dejlige have hvor jeg kan boltre mig, og jeg går en masse lange ture med min familie. Min plejebror Zeus bor stadig i Græsted og har det som blommen i et æg, ham får jeg besøg af en gang i mellem - det er skønt. Det var lige et lille vink fra mig så I kan se at jeg stadig lever og har det godt. Kærlig hilsen fra Valter og hans familie i Slagelse.     Nu har vi haft glæden af Ludvig d.2 i tre dejlige måneder, og det går bare så godt. Ludvigd.2 er den store ubetingede kærlighed, og fra det første lykkelige sekund, da vi modtog ham i Kastrup lufthavn, har vi følt gengældelsens glæde. Han nyder sit liv, og er et stort fjoget nussehoved, en småtosset teenager, med en livsglæde, og et "gå på mod", der kan smelte selv den mest skeptiske menneskesjæl på hans vej. Ludvig er lidt tossegod af sig, og han har meget svært ved at forstå, at der overhovedt findes gnavne, aggresive hunde på denne jord, men han vender sødt sin evigt logrende hale og rumpe op i hovedet på dem, så selv den sureste "pas på hund" må overgive sig til leg og venskab. Ludvig, har haft det meget meget svært, ved at blive nusset på bagpartiet, og en børste, var nok noget af det farligste man kunne udsætte ham for, så selv vores dejlige dyrlæge måtte opgive, at kigge ham efter ved bagbenene, da han simpelthen panikkede, ved selv den mindste berøring af rumpe og bagben... hvis han bla. fik filtret sin snor lidt rundt om bagbenet når vi var ude og gå tur, blev han panisk og skrækslagen...men alt det er bare sølle fortid nu. (og snoren ligger for øvrigt i lommen, da han er så dygtig, at han kan gå uden) Ludvig elsker enhver berøring, og ligger nu på ryggen og sover i arm, med sine laaange ben i lige vejret, han er helt tryg, og har glemt fortidens strabasser og evt. onskabsfuldheder. Ludvig har kun en skræk tilbage i sit liv, og det er, at ikke blive elsket nok, så han gør alt for at "please" os, og bare et lille "dygtig hund Ludvig" og et nus, kan gøre ham lykkelig i timer. Ludvig er med os ...altid, i værkstedet, på båden, i Sverige, men kan sagtens være hjemme, og venter også gerne i bilen, men han har også en kæmpe støtte i vores gamle hundepige Tøsen, som er 15 år gammel, og en super god pædagog. I det spil er vi bare sekundære, da Ludvig har nok lært mest af sin velopdragnehed af hende...men hun er også en rigtig god pige, og er livet gevaldigt op, til både narrestreger og hvalpepjant, af Ludvigs evigt glade selskab. Så kæreste Græske hundevenner, vi bøjer og bukker os i dybt støvet, for det kæmpe arbejde i laver, og takker for jeres støtte og kærlige omsorg, da vores første adoptionsbarn (Ludvig d.1) døde under så ulykkelige omstændigheder i Grækenland. De varmeste hilsner fra Ludvig d.2 og hans familie på Bornholm. (PS fra webmaster: Den flotte tegning af Ludvig er lavet af hans ejer Dorte - tusind tak for den :o))   Argos er omkring 3 år nu, og har forandret sig meget i de år vi har haft ham. Han er noget af det sødeste og dejligste man kan tænke sig, og vækker opsigt de steder vi færdes, for der er mange der ikke kender den race!!!!!!!!!!!!!!!!!! Vi er 100% sikker på at Argos er jagthund , for han er overbevist om, at hans opgave her i livet ,er at løbe efter ALT med fjer eller hår på. To eller fire ben på det udsete bytte, er uden forskel for ham , for er det et rådyr, en due, en solsort eller en dejlig vild kanin eller andet der virker spændende, så er det ellers af sted på egen hånd og da han er en stor flot hund nu på ca. 32 kg. og meget lange ben, kommer han af sted, før vi andre lægger mærke til noget som helst. Det har kostet ham et knust skinneben, så nu har han fået en skinne lagt ind i det ene bagben, for Karlslunde Dyrehospital kunne operere og stabilisere hans ben igen. Derfor har vi besluttet, at en line på 15 meter er nødvendig på frie arealer , idet Argos let springer over et hegn på 1.20m. Nå, han fået et par legekammerater, for en flokhund er han, så vi har nu også en Phalene og en Coikerhondje. Den lille Phalene og Argos er et umage par, men holder meget af hinanden og da Argos er så rar og blid virker det som om de er lige store. De bedste hilsner fra Mona   Molly blev i sin tid fundet som hvalp forladt sammen med sine søskende og mor i Peloponnes, men fik mulighed for som 12 ugers hvalp at komme til Danmark. Desværre kunne hendes første familie her i landet efter et stykke tid ikke længere beholde hende, men heldigvis fandt hun en ny, skøn familie i Albertslund, hvor de nu sammen nyder livet. Hendes familie skriver : Det går over alle forventninger. Molly er glad og nysgerrig på alle de nye indtryk, hun får her. Hun er kærlig og meget lærenem. Hun bliver dog stresset, når kondiløbere eller cykler passerer hende, mens hvis vi når at se, de kommer stopper vi op og sætter os på hug ved siden af hende og beroliger hende og siger at de godt må være der og så sker der ikke noget og vi roser hende og der er også en godbid til hende. Ellers er hun så dejlig og nem. Vi har været meget oppe i skoven, og hun snuser og halen står lige i vejret - vi tror helt bestemt hun nyder det. I skoven er der en sø men hun er ikke en vandhund. Hun er blevet vanvittig hurtig men stadig lidt kluntet så hun triller rundt nogen gange om sig selv - laver nogle sjove rejehop/kænguruhop. En bold er også blevet det store hit, det er jo ikke altid der er andre hunde hun kan lege med. Hjemme er hun god til at slappe af, men også meget opmærksom på hvor vi er og hvad vi laver. Hun er utrolig legesyg og fjollet. Vi har stor glæde af hende, og hun er meget glad og tryg, og hun kommer aldrig - aldrig nogensinde andre steder hen mere - hun hører til her.     Søde Laika blev fundet i Kheratsini industrihavnen i Athen sammen med sine hvalpe en isende kold dag i februar 2006. Da hvalpene var gamle nok til at blive fravænnet, fik hun mulighed for at komme til Danmark, hvor hun fandt sig en skøn familie i Svebølle. Her nyder hun livet, og nu 4 år efter er hun fortsat den skønneste pige, der er højt elsket af alle på sin vej.   Hej Græske Hunde: Da min søn Max på 10 år og jeg besluttede at vi skulle adoptere en græsk hund, var Anton, nu Grækers, den hund vi bare faldt pladask for. Han har nu boet hos os i lidt over 1 måned og han er blevet et uundværligt medlem af familien. Vi valgte at give ham et nyt navn, da der er en fætter og en baby-ven af familien som begge hedder Anton. Vi tænkte at det navn som ligger tættest på Græker var jo så Grækers (Gregers)...tihi...og vi synes nu altså også at det passer vildt godt til ham. I hjemmet er Grækers en nem og velopdragen og helt vildt kælen hund, og så snart vi er nede på hundelufteren er han rigtig velfungerende, han har et sundt og tydeligt hundesprog.... meeen på vejen derned er vi stadig nødt til at være lidt tålmodige og træne, men det går fremad. I starten trak han vildt meget i snoren og gjorde udfald mod joggere og cykler, men han er ved at være rigtig dygtig og vi er helt sikre på at vi kan lære ham det helt. Han har fået sig en bedste hundeven og en kæreste, som vi hver aften efter maden inviterer til gå-ture ned til hundelufteren, det er ikke altid de "gider" med, men så er det bare mig og Max som tager turen...det er bare så hyggeligt. Vi går til hundeleg, og skal snart starte i "skole". Når vi går tur "hugger" vi (laver Sten..saks...papir) om hvem der samler op efter Grækers, og Max bærer sine nederlag med stil og samler fint op efter sin nye bedste ven, uden så meget som at rynke på næsen. VI ER VILDE MED GREGERS....det er bare så skøøøøønt at han bor hos os ;-) Kærlig hilsen Max og Trine Hej alle Græske hundevenner  En hilsen fra Tanja/tidligere Kady, jeg er en af de 3 K hvalpe, der var smidt i en container efter en markedsdag, fordi vi ikke var blevet solgt. Jeg var kun 1 døgn i pleje, sammen med min søster Kelly/nu Mini, så gik jeg lige en tur hen af vejen sammen med min plejemor og der stod min nye ”far”. Han vidste slet ikke, at vi skulle bo i det samme hus, men da han kiggede på mig, kunne han med det samme se, at vi to hørte sammen. Jeg skulle bo sammen med Mocca, min familie selv har hentet i Grækenland og Suzi, en Westie. De kunne også godt lide mig, så jeg flyttede ind med det samme. Jeg gik dog i dagpleje hos plejemor og Kelly i den første uge, så jeg lige kunne vænne mig til alt det nye. Jeg har en dejlig stor have, og der ligger en stak fliser, så jeg kan ligge og kigge ud over hegnet. Når der kommer nogle giver jeg signal til mine hundesøstre, og så kommer kavaleriet spænende og hjælper med at skræmme folk væk. Jeg går lange ture hver dag, og om formiddagen ligger jeg i vinduet hjemme hos mor og far og ”storebror” og kigger ud over vejen.  Om sommeren tager vi til Sverige i sommerhus. Billedet er taget derfra, og som I kan se, slapper jeg rigtig dejligt af. Jeg er især ”fars” pige. Han får sådan nogle blanke øjne, når han taler om mig, men alle de andre i familien er også meget glade for mig. Jo, jeg har det rigtigt dejligt, bliver nusset og forkælet og passet som en prinsesse. En stor hilsen til de, der hjalp mig op af containeren, de der passede mig og fik mig til Danmark og de der sendte mig til plejemor i Glostrup, så min ”far” kunne finde mig.  Tanja Hej Græske Hunde. Vi synes lige, I skal have en update på, hvordan det går med Zita. Hun er nu blevet en stor pige - nærmest ung dame - hun er netop kommet i løbetid, så det har vi meget "sjov" ud af. Hun er rigtig glad hund, vi er begyndt at øve med fløjte - for hun har voldsomt svært ved at høre - i hvert fald, når der er andre mere interessante ting end os. Zita er rigtig glad for at lege med andre hunde - hun elsker at være i hundeskoven, for her er vi ofte heldige at møde andre hunde, og så er hun i sit es!! Hun har været på hvalpe-kursus og vi er nu startet på unghunde-kursus, for vi kan godt mærke at vi har en del at lære, for at forstå hende. Hun er en supergod vagthund - hun gør af alt og alle - også selvom hun er inde i huset, og de er udenfor!! Forleden havde jeg sat æggekogeren til at koge - og var så gået ud i haven for at hente noget. Pludselig kunne jeg høre hende gø - og da jeg kom ind, stod æggekogeren og larmede, for æggene var kogt nok. Poul var ovenpå, så han havde ikke hørt den brumme - og jeg var jo i haven - og heller ikke hørt den - men det havde Zita, og det ville hun så lige gøre opmærksom på. Hun kigger også meget bekymret på os, hvis vi har fået noget i den gale hals - først kigger hun på den af os, som ikke har fået noget i galhals - for om vi da ikke skal hjælpe den anden, og sker der ikke noget, så går hun hen og kigger på den der hoster, for at sikre sig, at vi nu klarer den. Jo - hun er en god halvstor hund - i hvert fald 90% af tiden :+))) Mange hilsner Ulla og Poul Hedehusene Hej Græske Hunde Vi har nu haft Mirta i næsten 8 uger. Vi hentede hende i Gedser hos plejermor d. 19. juli. Allerede fra første dag, har hun været helt tryg ved os. Mirta er en helt speciel hund, og hun har i den grad beriget vores hverdag. Hun er fuld af fart når der skal leges, og verdens bedste nussebasse, når der skal slappes af, og så kan hun i den grad klovne. Mirta sover ved siden af vores seng indtil vi er faldet i søvn, men i løbet af natten, er der noget der løfter Mirta op i vores benende. Når vi så står op om morgenen, hopper Mirta fluks ned igen i håbet om ikke at blive set, det ser ret morsomt ud, og vi kan ikke lade være med at grine af det. Men Mirta er også en hund med egen mening. Den lækre "Fatboy" der var indkøbt blev valgt fra, det passede ikke lige damen, men derimod fleecetæppet blev straks indtaget. Heller ikke de lækre godbidder som var indkøbt passede damen. Vi har nok forsøgt med hele markedets udvalg, og er nu kommet frem til den lille dames smag. Når Mirta er alene hjemme, laver hun INGEN ulykker, og hun er 100% renlig. Og det med at være alene hjemme tager hun i stiv arm, der er hverken piven eller gøen (fortæller naboen). Når vi så ikke er på arbejde tager vi Mirta med os, det går også fint med at komme i andre hjem, der skal selvfølgelig lige snuses til det hele, men så lægger hun sig ned. Der er dog 3 ting Mirta ikke er glad for: Naboer der går på den anden side af hækken, ivrige hanhunde og måger, alle tre ting ville hun gerne være foruden, og det er da også der vagthunden kommer op i hende. Vi er startet på hundeskole, men inden vi startede kunne Mirta både "sit" og "pote", nu kan hun også "dæk", og vi øver nu på "rul". Mirta bliver lidt frustreret og ukoncentreret på hundeskolen, for alle hanhundene vil mægtig gerne lære hende "bedre at kende", og Mirta gider dem bare ikke. Når vi så kommer hjem og der er ro, så er Mirta rigtig dygtig til de øvelser vi har set på hundeskolen. Mirta er en meget nem hund at have, og vi holder utrolig meget af hende, og så opfylder hun præcis det vi ønskede os af en hund. En speciel tak til "Græske Hunde" for det arbejde i udøver, og ikke mindst en stor tak for Mirta! Med venlig hilsen Jens og Marion Her er en lille hilsen (forsinket..) og en opdatering om hvordan det går med Jenny. Jenny faldt meget hurtigt til og ret hurtigt begyndte begge hunde at sove i hver sin kurv i bryggerset fordi de larmede for meget om natten så vi ikke kunne sove. Det gik super fra 1. dag, de har slet ikke virket kede af det og går villigt med derud hver aften. I starten var der tisset på gulvet næsten hver morgen, men det gik hurtigt over og nu er det sjældent at der er en tissetår nogle steder! Jenny og Louis trives rigtig godt sammen, han leger MEGET med hende (hele dagen - når ikke de sover), men når det bliver for meget siger han fra og det forstår hun fuldstændig. Vi går tur 4-5 gange om ugen, tit i skoven - det elsker hun - og vi har flere gange været ved stranden. Louis elsker at svømme og går selv ud på badebroen og hopper i, men den hopper Jenny altså ikke på!! Hun vil gerne helt hen til vandet i vandkanten, men hun vil absolut ikke have våde tæer... Hun er ret nem at opdrage og hun har ikke lavet de helt store ulykker:-) Der er spist et par sko her og der, og noget af Carolines legetøj har også været ganske lækkert, men ellers har hun ikke spist/ødelagt noget. Caroline ELSKER hende (det er vist gensidigt..) og hun leger meget med hende og kan gøre alt med hende uden at Jenny reagerer med andet end at gå hvis det bliver for meget. Vi er alle sammen utroligt glade for Jenny! Hun går frit rundt på vores grund og indtil nu er hun blevet her, det håber vi fortsætter... Hun er bange for hestene, fordi hun fik stød på hegnet en af de første gange vi var derude. Når jeg går ud til hestene, sidder hun pænt og kigger på inde i haven:-). Hun bliver bange/nervøs når hun møder andre hunde eller hører dem gø, det er blevet bedre end i starten, og det har også hjulpet at jeg går til hundetræning med hende (hvalpehold) hver tirsdag. Hun er bare så dygtig!! Hun er generelt meget lydig, men har dog selektiv hørelse ved indkald... Nå, det blev noget af en fortælling, jeg har vedhæftet nogle billeder, de sidste 3 er fra denne uge så kan i se hvor stor hun er blevet. Det var alt for denne gang, vi håber at I alle har det godt. Tak fordi I gav os mulighed for at adopterer Jenny - hun er til stor glæde! Kærlig hilsen Jenny, Jesper, Caroline og Chalotte Hej Græske hunde Her er en hilsen fra mig - Izzie - som I kan se på billederne, så nyder jeg livet. Har boet hos min famile i 10 måneder. Jeg har været temmelig syg med dårlig mave - kom til at spise noget gammelt mad i Fælledparken og så fik jeg en bakterie som tog en måned at komme af med. Pyha - piller 2 gange om dagen. Min mor var rigtig god til at passe på mig, så jeg ku blive rask igen og klar til ferien. Jeg har lige været på sommerferie med min mor til Bornholm. det var godt nok skægt. Altså ikke at sejle med færgen og tænk sig de ville have man skulle tisse i en kæmpe kattebakke ude på dækket i øs regnvejr...nej tak - de havde da sådan et fint gulvtæppe man kunne tisse på og så var der jo tørvejr. Jeg kom desværre også til at lave puha i deres restarurant, men det var kun fordi man absolut skulle vente så lang tid med at komme af den dumme færge. Så endelig fremme - mor synes åbenbart vi skulle bo på en bondgård med køer, katte, hund og høns. Tror nok ikke lige hun havde tænkt på at jeg er god til at fange høns, så da vi havde været der i 2 dage, nedlage jeg en. Det tog mig ca. 20 sekunder. Så var den sten død og jeg var godt nok stolt. Løb hen til mor og viste hende den, men hun sagde bare åh nej og pyha. Så tog de den fra mig og smed den ud. Forsøgte så igen ugen efter, men der havde jeg snor på så nåede den ikke..æv. Efter det holdt min mor mig i meget kort snor. Kun når jeg skulle lege med katten fik jeg lidt mere line. Der var en skøn strand som man kunne løbe lige så langt man ville på og rulle sig i tangen. Men vandet var for koldt så der skulle jeg ihvertfald ikke ud. Min mor dyppede kun tæerne. Uff - bryder mig slet ikke om vand. Nu skal jeg starte i hundeskole igen - det er så tredie gang - jeg har jo vist hende jeg kan alting nu, men min mor siger det er fordi jeg har det så sjovt og vi møder en masse søde hunde jeg kan lege med. Ja - så jeg nyder livet. Min mor siger tak fordi hun fik mig, hun er rigtig glad for mig og kysser mig og nusser mig rigtig meget. Så brummer jeg lidt så hun kan høre at jeg rigtig nyder det. Kærlig hilsen Izzie   Her kommer lidt om Snoopy, (før Lukas)  Snoopy blev spottet i Athen af Gitte S, da hun skulle hente lidt hunde dernede. I Kastrup fortalte hun Mona om denne søde sorte hvalp, der burde til DK og Mona mente, jeg burde tale med Gitte S. vedr. ham. Så det gjorde jeg, og hun sagde, at han bare havde så smukt et sind. Hans søskende var dræbt og han var kun ca. 1 mdr, da han kom i pleje dernede. Jeg skrev straks til Benedikte og der kom et ældre foto, for han var ikke sat til adoption endnu. Jeg tog en rask beslutning, at ham snupper jeg, og skrev så, at jeg ikke kunne hente den 28-06-08, da jeg ikke kunne nå Kastrup pga Brøndbyudstillingen med Debbie. Selvfølgelig kom han den 28-06-08, og jeg var helt forvirret , men Line , Michael og Gitte F skulle hente hunde og ville da gerne hjælpe mig. Og mig, der elsker denne spænding i lufthavnen og så ikke kunne modtage min anden græker. Sikke en dag, tidligt op og afhentning af venner med en bil fyldt med vovser og så gå spændt at vente til Debbie skulle i ringen, samtidig med at kigge på uret. Kan jeg nå hjem og derefter Kastrup eller ej. Det kunne jeg så ikke. Debbie fik sin 1 ste præmie og lidt senere fik vi så søde Snoopy, der var lidt stille og fik sin entre på Gitte F.´s arme til beskyttelse fra flokken her. Han kunne det der med tøserne, forsigtig , glad , legesyg , kærlig, ikke for påtrængende eller vild i starten. Så alle tog fint imod ham. Han har været renlig fra dag et. Lærte straks at grave huller i haven, ligge i møblerne og sove i sengen. Været løs fra anden dag og mødt fremmede hunde og starter op på hvalpehold her til september. Han er blid, dejlig, elsker alle mennesker, børn, kattene osv. Gitte S beskrev ham som en nok??? cockermix, men udviklingen har mere vist en border- colliemix. Ja- man ved ikke ikke altid , hvad man får, når fotoet er lidt gammelt, der sker mange ting på et par måneder, men han er bare så kær og så utrolig livsglad. Her den 21 august-08: sidste nyt. Snoopy har parret min gamle Molly der nu har fået abortsprøjter og skulle være over løbetiden og han blev eunuk (kastreret)  akut i fredags. Der er liv i huset her. Hilsen fra Ulla og Snoopy + (Molly, Laura, Debbie og Nana).   Jeg får lige mine nye mennesker til at skrive lidt til jer. Jeg tror nok at det er et rigtig godt sted jeg er kommet hen - de kan ihvertfald godt lide mig. De nusser mig rigtig meget, tror I det er fordi jeg er så sød og glad? Min nye mor har fundet ud af at jeg holder rigtig meget af fisk, så hun har lovet at jeg får lidt fisk hver eneste dag i lang tid. Vi går også rigtig mange ture og her på Samsø kører der nogle store farlige maskiner rundt, de hedder traktorer, siger menneskene - de siger meget stor lyd og kører afsted på STORE hjul. Vi har også været på stranden og jeg har badet sammen med min nye menneskesøster - hun er rigtig sød kan du tro - hun synes at jeg må næsten alt. Jeg må godt ligge i hendes seng og næsten oven på hendes hoved, hvis jeg vil! Jeg har prøvet at passe deres hus, uden at de var hjemme: De var væk i over ½ time !!! De prøver at lære mig nogle ting - jeg er blevet rigtig god til at lægge mig, når de siger dæk og når de siger mit navn og jeg så enten kommer eller kigger på dem så får jeg en godbid. Vi sender også lige et par billeder, så I kan se hvor dejligt her er. Kærlig hilsen Dida       Den 09-07-08 lå lille Cleo på vores gulv og kiggede forsigtigt rundt. Idag d. 04-08-08 ligger Cleo og slås med et af sine mange stykker legetøj. Cleo var da vi fik hende en lille forsigtig hund som sad på skødet af mig hver gang vi gik udenfor. Hun var usikker og nervøs over for alle de nye ting, hunde og dufte. Men allerede fra dag 1 af, havde hun tiltro til menneskerne omkring sig. Hun er så mild og blid og der er intet ondt i hende. Nu næsten en måned efter vi fik hende, spæner hun rundt og leger og slås med alle hunde i miles omkreds. Specielt dansk svensk gårdehunde er et hit. Da vi så billederne af hende var vi sikre på at hun var en lille sort labrador. Dette kan vi godt se at hun ikke er nu. Hun er en brun blanding af ALT. Schæfer, labrador, frø, hyæne. Hun ligner mere end blanding mellem en Schæfer og en hyæne end hun ligner noget andet. Om aftenen når vi går i seng lægger hun sig pænt ned ved siden af sengen og sover, dette har hun gjort fra den dag hun kom. At man så om morgenen hopper op i sengen og putter sig ind til os er en hel anden side af sagen. Man kan mærke at alt usikkerhed og nervøsitet er udskiftet med glæde. Hun er nu den hvalp hun har fortjent at være. En 3 dages tid efter hun var kommet til Danmark og til sit nye hjem blev hun renlig. Selvfølgelig er der sket et par uheld efterfølgende, men dette har udelukket været vores skyld da vi ikke har været hurtige nok til at aflæse hendes signaler. Jeg kan sidde og kigge på hende mens hun sover og få tårer i øjene over at hun er her. At hun er en af dem der undslap Grækenlands forfærdelige måde at håndtere hunde på er et mirakel. Hun er lige hvor hun skal være. I et godt hjem hvor hun spreder en masse glæde og hvor hun får en masse kærlighed. Det er egentlig så lidt der skal til i bund og grund. En masse kærlighed og så har man verdens bedste hund der vil gøre alt for en. At give en græsk hund et nyt og godt liv er den største gave man kan give til den. Og til sig selv.     Vi fik Cookie den 20/7 2008. Vi hentede hende ved hendes plejemor Stine i Svendborg. Der havde hun haft det rigtig godt, og det var vist heller ikke helt nemt at give slip på hende. Vi tog Cookie direkte med på camping, hvor vi havde det rigtigt dejligt. Hun blev hurtigt glad for både campingvognen og bilen. Vi fik snakket med en masse andre hunde og det gik rigtig fint. Nu er vi så kommet hjem til Esbjerg, og hun har hilst på sin nye legekammerat vores Maine Coon han kat Speedy. Han væser lidt af hende når hun kommer for tæt på, men de skal nu nok finde ud af det. Vi kan jo se at hun har boet sammen med en Maine Coon kat før. Hun er virkelig en dejlig hund. Mange hilsner Lissi og Peter Skrevet for Lene af Ulla Henriksen Skønne Ellie Den 13-02-08 ringede en hundebekendt gennem nok 10 år til mig, da hun nu følte sig klar til en ny hund. Lene er ikke på nettet, og har vist interesse for mine plejebørn og Nana. Måske var der, eller kom en græsk ønskehund til adoption. Hendes gamle hanhund var aflivet og hun havde fået en udrangeret avlstæve, en blid flatcoated retriver. Lenes forrige hunde var hanner i 40 kg klassen og noget mindre kunne nu gøre det. Jeg bad hende komme og se hvilken type der interesserede hende, og tændte pc-eren. Jeg tænkte, at måske Ellie var noget, især ønsket vedr. type og størrelse, og det var hun så. Ellie var en hvalp, jeg selv havde lagt mere mærke til, da hendes øre var blevet kuperet og var betændte, da hun blev fundet. Heldigvis skrev jeg straks til Kontakt Mette, der kontaktede Plejemor Mona, og ja- de kom til træf på Oxbjerget næste weekend. Så vi aftalte så at mødes der, og Ellie lavede så det typiske at komme i 1ste løbetid lige inden. Så hun blev kun lige præsenteret i hundeflokken og Lene var begejstret . Lene blev akut godkendt, da Mona havde fertile hanhunde i huset, og onsdag efter så landede Ellie så i Tåstrup. Venus og Ellie skulle lige se hinanden an. Venus er superrolig hjemme og Ellie jo en ung spradebasse, der bare indtager huset. Ellie var noget utilfreds i starten, da hun ikke kunne gå løs pga at hun skulle lære indkald og var løbsk, for ung og sprudlende Alt er forløbet så godt, Ellie er nok lidt af en udfordring, nok hyrdehundetypen. Lene går hver morgen et par timer med dem til Albertslundbjerget, et super område, hvor der også er vildt , og søer at bade i. Så Ellie kommer godt ud hver dag og det med lydighed går fremad, selvom hun helst vil hilse på alle hunde, hun møder. Så hun har en masse legekammerater. Hun er nu steriliseret , så hun ikke mere skal gå i snor i løbetiderne. Ellie er nu 1 ½ år og stort set superlydig mht til at gå løs de steder, hvor der ikke er risiko for at møde for mange gale kamphunde. Og så er hun superelsket og Lene føler, at hun har en sjov og spændende hund, med meget kærlige karaktertræk. Ellie er så heldig, at Lene ikke arbejder mere, og selv om de bor lidt småt, så har de nogle af hundeverdenens bedste grønne arealer meget tæt på bopælen. Så dette er for mig en supergevindst i en hunds liv. Lykken er at komme til Danmark, når man som lille har oplevet overgreb og mishandling i Grækenland. Og Lene takker de græske folk, og selvfølgelig GH, der hjalp Ellie videre i livet da hun blev fundet forladt og mishandlet. Og Mona med familie for kærlig pleje i hendes første tid her. Hilsen Lene og Ulla     Så er der gået næsten 2 måneder siden Sweetie blev en del af mit liv, og det har udelukkende været en positiv oplevelse. For hver dag, der går øges tilknytningen imellem os, og hun har i den grad charmeret sig ind på mig og alle, vi møder, både familie, venner og helt fremmede. Prinsesse Sweetie er blevet øgenavnet, hun har indtaget både sofa, stol (men ikke seng) og tiltusket sig mange privilegier. Det er en meget glad og nysgerrig hund, elsker at gå løs i skoven (mener dog stadig ind i mellem, at hun selv bestemmer farten og ruten), men det arbejdes der på. Hun elsker at drille de store hunde ved at få dem til at løbe efter hende, men hun er så hurtig, at de ikke har en chance, og man kan se, at hun elsker det. Alle mennesker skal man helst hilse på, det kan være lidt for meget ind i mellem, men de fleste falder jo for hende. Børn er stadig ikke hofretten, men det går fremad, hvis blot de er stille og rolige. Som jeg også fik at vide af plejemor, skal man ikke tro, at hun er en lille bange stakkel, hun er fuld af selvtillid og kan sagtens sige fra over for andre hunde, bryder sig blot ikke om at være midtpunkt mellem lutter store hunde. Sweetie har allerede været til fællessang, ballet i Fredensborg slotspark, været med på weekend med andre hunde, katte og mange mennesker og alt er gået fuldstændig problemfrit. Hun kan være alene hjemme, hygger sig i møbler og også i min seng, kan jeg se, men det er fuldstændig problemfrit. Nu glæder jeg mig til at holde 4 ugers sommerferie med hende, bla. 1 uge i sommerhus, så vi kan fortsætte med at knytte bånd, og mon ikke vi starter op med noget agility til efteråret, vi øver allerede rundt om i naturen. Jeg kan kun sige, at jeg så glad for den beslutning jeg tog, da jeg så den lille charmetrold på hjemmesiden. Rigtig god sommer til alle, specielt til alle dem, som gør et kæmpe arbejde i foreningen. Med venlig hilsen Nelly og Sweetie   Hej Græske Hunde, Først vil vi godt sige TAK for den store opbakning før og efter vi har fået Donna (tidligere Bella Donna, men da vores han hund hedder Balder syntes vi at det var lettere for alle at kalde hende DONNA). Det går rigtig godt med hende hernede på Lolland hun stortrives bare, hun er fræk, frisk og meget kærlig både over for os men også for vores hanhund (så han har fået en kammerat). Hun har været hos dyrlægen i Maribo, og de siger at hun er sund og rask, men skal tabe sig lidt, så hun er på lidt diæt. Hun sover rigtig godt og hun er bestemt ikke morgenhund, hun kan godt ligge og snue til et godt stykke op på formiddagen, men det passer os fint. Så har huset været fuld af gæster denne weekend, og det gik rigtig godt, det tog hun stille og roligt. Så alt i alt så har vi fået en rigtig dejlig hund som vi alle er rigtige glade for. Kærlig hilsen Kirsten og Kent Konradsen   Som I kan se på billederne er jeg faldet utroligt godt til i Slagelse, jeg bliver behandlet utrolig godt hos de søde mennesker der har taget mig til sig, jeg er helt renlig hvis jeg er inde, og skal besørge så går jeg ud i haven og så får jeg ros af de flinke mennesker jeg bor hos. Ha' det godt. Hilsen Rocky PS. Den smukke sorte hund er min bedste ven, græske Magda. Hun er blevet min storesøster.     Ja, Venner Det er så mig - ja, I ved vaks og vågen ! Bare ik lige i øjeblikket - får mig lige en lur i en af mine dejlige bløde stole, sofaer og bløde dyner ! Blot for at fortælle at jeg altså lige er fyldt 5 år - jep - en to tre fire og fem år er det blevet til siden jeg blev fundet i skraldespanden på Chios - og meget er sket - men jeg har det godt og vil du se mere om mit travle liv så check min facebook profil Susanne Og Bobo - og måske mødes vi til et træf - det vil jeg sætte pris på ;-) Blunder lige en stund til ...zzzzzzzzzzzzzz Bobo     Hej Jeg vil bare fortælle at det går godt med Chiquita, nu har hun boet i Danmark i godt 4 år og er 6 år gammel. Hun har sart mave og får dyrlæge foder men klarer sig godt. Hun har personlighed og har fået mange små hundevenner i nabolaget, hun er mest til dansk-sv gårdhunde og westies Hilsen Inger   Vil bare lige sende en hilsen til alle jer søde mennesker i GH. Igår fyldte jeg 2 år og jeg er blevet en stor basse på ca. 18 kilo med små korte ben. Jeg er en super glad hund, som hver dag leger med min hunde-storesøster, graver huller i haven og jager solsorter. Min familie er dybt taknemlig fordi, jeg er deres og de synes jeg er jordens dejligste hund!!!! Tak igen for alt hvad i har gjort for mig og alle de andre hunde-venner. Mange kærlige hilsner fra Doli     Vi synes at vi lige ville sende en lille hilsen fra Ringsted. vi har skrevet en gang men har siden adopteret en græsk hund mere. Det handler om os. Nemlig kiska og Jackie. Kiska kom til danmark for snart to år siden, hun var meget meget bange, men det er hun begyndt og komme efter nu. Hun har udviklet sig fra og være lille bange Kiska til den mest glade hund. Hun bliver dog stadig en imellem hurtig utryg, men så skal hun bare lige mærke sin mor hånd og høre hendes stemme så er alt godt igen. Kiska var næsten 2 år da vi fik hende.... Vi valgte så og adoptere en hvalp i samarbejde med græskehunde og det blev så Jackie. Hvor var hun lille og beskidt da vi fik hende, men efter et bad var hun fin :) Det viste jeg også og være rigtigt sundt for Kiska, hun livede nemlig endnu mere op og de er blevet rigtig gode venner og leger rundt dagen lang. Kiska er næsten blevet som en lille hvalp. De er simpelhen blevet så frække begge to og skal ligge i sengen om natten på trods af de har deres kurve med bløde tæpper i. Det er heller ikke lige altid de lige kan høre, men når jeg så lige strammer stemmen lidt op så hjælper det på det :) De elsker at komme ud i skoven som vi er heldige ikke og bo så langt fra, og gå lange ture samt dagens træning. Vi vil gerne takke græskehunde for alt den hjælp de har givet + vores vidunderlige hunde som vi er meget glade for. Der har ligget meget arbejde, tid og penge i det specilet med Kiska, men det har været det hele værd og vi fortryder intet. Det alt for denne gang. Jackie på lidt over 1 år er den sort/hvide og kiska den sorte/brune. Mange hilsner fra Allan, Malene, Patrick og vores dejlige hunde som er jer alt taknemlig.   Ja så har vi haft vores skønne græker i ca 10 mdr. Når vi tænker tilbage på hvilken hund vi modtog i Kastrup Lufthavn og så til nu, ja så er det en hel anden hund vi har. Han er en lømmel, en bandit han er sjov og dette var netop hvad vi gerne ville. Han er elsket af hele familien, ja de står nærmest i kø for at få lov til at passe ham, det er jo dejligt at han ikke skal i kennel når vi et par gange om året tager på ferie. I starten vi havde ham ja der kunne vi ikke lege med pind og bold dette var han meget bange for, men nu er det det bedste der kan ske og han elsker at være i vores dejlige store have. Farmand John bliver fulgt overalt for hvis han nu tager hundesnoren, ja så skal jeg da med, i starten var han meget bange for vores bil, men nu bagsmækken op og vupti så er hunden i bagagerummet, Han er stadig lidt bange for biler som kommer bagfra så når vi går tur kigger han meget bagud, men dette træner vi med og kan se at det hjælper, så det er jo dejligt også. Han er blevet så dygtig at han gik ved mors side hjem fra parken dog med en 10 meter lang line hængende ned på jorden, men gik så fint og satte sig når vi skulle passerer en vej ja jeg kan ikke rose ham nok, heldigt at vi netop valgte denne dejlige græker, han er så taknemmelig og glad når vi kommer hjem fra job, men vi skal heller ikke forsøge at gå igen uden ham, der vimser han meget omkring, og hvem kan stå for de dejlige bedende øjne der siger jeg vil da gerne med dig. Han er så heldig at vi ikke har ret langt til tre hundeskove, så der kommer han hver dag og den med vand og plørehuller ja den er den bedste, plørehulshund kalder min datter ham og når han så er tør så er han en dryssehund, da al skidt simpelthen drysser af ham, ja ingen tvivl om hvor han har ligget, men en skøn græker ja det er han. Ja jeg kan blive ved med at skrive, men må hellere stoppe... han ligner Boubobis som er til adoption og havde vi plads ja så var han ikke i pleje så I derude I bliver ikke snydt hvis i vælger ham som jeres hund. I vil få mange dejlige oplevelser især sjove oplevelser med netop denne type hund (fransk briard---schapendoes--bearded collie) ja en af der racer ligner de og opfører sig ligedan prøv at læs om den slags hunde og du vil finde nogle gode egenskaber på en god familiehund. Mvh john, Lis og Sakka   Lille Kissa nyder livet i Danmark, og på trods af, at hun snart er voksen, elsker hun fortsat at lege med græske Thira (se billederne nedenfor), som bor hos Kissas ejers søster. De to små gavtyve skal helt sikkert nok finde på sjov og ballade sammen.     Jeg vil sige at det går rigtig godt med Thira. Hun er en dejlig kat, sød,men også lidt doven. Hun har lige haft Kissa og lege med i et par dage. Det ville hun ikke til at starte med, men nu kan hun godt med Kissa. Vi er meget glade for den lille søde skatter kat. Kærlig hilsen Pia Andersen og Magnus Andersen   Kære Græske Hunde Her i huset er der fest og ballade, for vi har nemlig fået nyt medlem i familien! Må vi have lov at præsentere: Fenya Festabe!!! Et par dage inden jul drog jeg til hovedstaden for at hente uldtotten, som plejefamilien var så søde at transportere helt til lufthavnen, så hun ikke skulle risikere at falde i kløerne på DSB. Ud af transportkassen dukkede der den yndigste lille hippie-hund frem. Noget forsigtig var hun godt nok, men hun klarede både ventetid og nummer to flyvetur i sit korte liv, som var det det naturligste i verden. Hjemme ventede mødet med Gamle Cicero og Lille Wilma. Lidt nervøse var vi da, men helt uden grund, for de to tøser tonsede rundt fra første øjeblik (og DET gør de stadig) Cicero sukkede højlydt og tænkte sikkert : Åh nej, nu igen!!! Vendte sig om på den anden side og pruttede videre. Nu har han to skønne ungmøer til at rense mundtøjet for savl. Velbekomme ;-) Nu har Fenya været her hos os i godt 4 måneder, og vi har fået os en rigtig klovnehund, der tumler rundt, der tramper når hun går , der springer ret op i luften med 1½ skrue, der pludselig ræser huset rundt med 300 km/t, der pladrer ud i vandløb og åer og ligner noget der er løgn bagefter, der kaster sig ned på ryggen for at blive kløet, der altid møver sig frem i forreste række, der 2 sekunder efter man har været efter hende, får en til at grine højt over en af hendes nye tossestreger. Som I kan se har vi fået os endnu en græker, der er gået lige i hjerterne på os. Så helt igennem forskellig fra Wilma, så helt og aldeles sin egen, så helt igennem ligeså elskelig. Vi takker endnu engang Græske Hunde både for det kæmpe arbejde i gør i Grækenland og her, men også for, at der var endnu en dejlig hund til os. Mange hilsener fra Fenya, Wilma, Heidi og resten af familien i Rø   Her kommer en hilsen fra græske Lucky og hendes ejer Rita. Skrevet af Ulla Henriksen. For lidt over et halvt år siden stod Lucky til adoption. Jeg var syg med det billede af hende, hvilken gudesmuk hund, og kontaktede Rita, for Lucky passede i alder, køn og størrelse til Rita ønsker om ny hund. Ritas sidste hund, en lille sheltietæve var da 14 ½ år og kunne ikke rigtig mere. Rita blev godkendt og den 16 okt-07 blev dagen, hvor Lucky kunne hentes i Kastrup. Lucky kom, så og sejrede. Nu har Lucky så boet her et halvt år og er fit for fight. Men allerede inden for 14 dage kom Mikki , en lille langhåret han-dværggravhund på 9 år til Rita, da hans moder blev alvorligt syg. Så der var pludselig 3 hunde. Desværre måtte sheltie-tæven aflives inden jul pga helbredssvigt. Lucky er et livsstykke. Hun er utrolig aktiv og omkringsigfarende, normalt altid superglad, men skal nok fortælle forbigående hunde, at der er hendes have og her hersker hun. Det er lykkedes Rita at dæmpe hendes gøeri i haven meget - heldigvis. Lucky og Mikki enes fint og har glæde af hinanden; som gravhund er han også en hund med sine egne meninger. Lucky er stadig sort/hvid i hendes vurderinger af folk, nogle elsker hun ubetinget, andre kan bare holde sig væk. Men børn elsker hun, hvis de ellers kan lidt hundesprog, især det ene barnebarn, Krista er et Hit. Faktisk legede de sammen på gulvet inden for en halv time efter vi kom til Tåstrup fra Kastrup. Det var skønt at se på, når hunden går i pjat-legeadfærd lige efter så lang en rejse og hos nye mennesker. Lucky har nået et enkelt hold hundetræning og det har givet pote mht hendes forhold til fremmede hunde, og Rita og hendes kommunikation. Hun startede nemlig ud med at snappe efter de fleste hunde, men det hele går bedre dag for dag og til træning lærde hun hurtigt, at de ikke var så farlige. Lucky virker som en meget klog hund, hun er så skøn kærlig, og Rita får så mange kommentarer fra folk på gåturene, fordi hun er så utrolig smuk, alle hundeelskere lægger mærke til hende. Jeg er så glad for at Lucky kom til Danmark , og især til en jeg kender, og ved , at hun nu er så superelsket, som enhver hund har brug for, især en forladt græsk hund. Jeg sender de bedste ønsker og tak fra Rita, fordi nogle har gjort det store arbejde at redde Lucky fra det farlige gadeliv på en usikker græsk ø. Lucky har nakket sin første mosegris på en eng ved åen.. Billederne er fra St. Bededag og det er Krista, der træner Rulle Rundt og Give me Five. Mange Hilsner fra Rita og Ulla   Hej alle! Igen i år er vores nytårshilsen blevet forsinket, endda noget mere end sidste år, men bedre sent end aldrig:) Sakis bliver snart 2 år nu. Han er stadig som en hvalp; utroligt glad og legesyg! Han er dog stadig angst for andre mennesker, og vi har derfor kontaktet en adfærdsterapeut og arbejdet en del hermed. Han er nu så tryg, at han sagtens kan gå tur blandt mennesker og ignorere deres tilstedeværelse, men han bliver stadig bange, hvis de på nogen måde tager kontakt til enten ham eller os. Vi har brugt utallige timer udenfor blandt andet Netto, for at kigge på de mennesker, der går ud og ind, og vi tager ham med i byen så ofte som muligt for at styrke hans tillid til, at mennesker ikke vil ham noget ondt. Vores adfærdsterapeut siger dog, at vi med tanke på Sakis' grad af angst ikke må forvente, at det bliver så meget bedre. Det gør vi nu heller ikke. Vi har opnået det absolut vigtigste: at Sakis kan fungere i dagligdagen uden at være bange meget af tiden. Han elsker nu at komme på tur, både i bil og til fods, og at han ikke er så tryg ved fremmede, der kontakter os, det kan vi sagtens lære at leve med. Vi er ret stolte og glade over, at han er nået så langt, men arbejder stadig på, at det skal blive endnu bedre. Om det så nogensinde gør det – ja, det kan kun tiden vise. Vi har haft flere problemstillinger, vi har fået hjælp til af vores adfærdsterapeut. Sakis havde på et tidspunkt tendens til at stresse op på et niveau, hvor vi ikke kunne få ordentlig kontakt til ham. Det var gerne om aftenen, når vi skulle se en film eller noget, så kunne han slet ikke falde til ro. Han havde heller ikke de bidhæmninger, som hvalpe normalt lærer i løbet af deres 8 uger sammen med kuldet, og når han stressede helt op, nappede han ofte, så vi fik blå mærker. Men alt det er fortid: Sakis er stadig en meget energisk hund, men han stresser eller napper overhovedet ikke længere, og vi er så glade for at have kontaktet vores adfærdsterapeut. Hun har lært os utroligt meget om, hvordan vi bedst muligt omgås og arbejder med en angst-præget hund som ham, og det er absolut hendes fortjeneste, at han i dag er en helt anden og gladere hund! Sakis vejer nu omkring 28 kg., og han er ca. 10 cm. højere end en labrador. Han er blevet utroligt køn, og deler stadig gladelig masser af pysser ud til alle, han er tryg ved. Han spiser bedre end nogensinde, men er en slank hund af natur, så han virker faktisk ikke så stor, som han egentlig er. Vi er stadig lykkelige for vores vidunderlige hund, og kan slet ikke forestille os en hverdag uden ham! Mange hilsner Sakis og familie   Laika bliver snart to år og det går super godt med hende! Selvom hun er nået op på 30 kg forhindrer det hende ikke i at ville sidde på skødet og på trods af at hun, det meste af tiden, opfører sig som det er passende for en voksen dame taber hun stadig spontant hørelsen når der er potentielle legekammerater i farvandet. Hun har da også hygget sig rigtig godt med de plejehunde vi har haft boende. Hvis man skal beskrive Laika med nogle få ord ville det uden tvivl være glad, aktiv og udadvendt. Hun vil allerhelst være med hvor der sker noget hele tiden og synes bestemt ikke vi skal lave noget lige udenfor haven uden hende. Desværre stresser hun en del over nogle nye oplevelser, så det er ikke altid vi kan have hende med, men vi arbejder på det. Ud over at hun helst vil være sammen med os hele tiden har der ikke rigtig været nogen problemer med hende - hun er sød, rar og elsker at hilse på nye mennesker og hunde. Vi bliver tit stoppet af folk der vil høre hvilken race hun er, og så må vi jo skuffe dem med at der kun er én Laika! Tak fordi vi fik hende - det er vi vist allesammen rigtig glade for :)     Hej Allesammen Nu er det tiden at i får en hilsen fra mig Khala.. Jeg flyttede hjem til min familie i Febuar 2008..Jeg kan godt sige jer at JEG har givet dem grund til at elske mig fra starten.. Med alt min Charme, selvtillid og super lækker pels..Ja det er ikke helt ved siden af når jeg siger at JEG er byens nye Charme trold.. Jeg slipper godt for alt, med mit charmerende væsen som ingen kan stå for... Min hunde søster Liva som også kommer fra Grækenland er bare så sød ved mig, og forstående, for det er ikke altid hun syntes det er lige skægt når jeg står og bidder hende i ørene eller benene fordi jeg vil lege, men det er jeg ligeglad med for så hopper jeg bare oven på hende og laver forlæns rul hen over hende så jeg får den fulde opmærksomhed, jeg har fortjent.. Det er ikke altid nemt at være en Charmetrold, det er hårdt arbejde.. Min Far hedder Christian og min Mor hedder My og alle mine menneske brødere hedder Andreas, Oliver, Christoffer og Alex...Ja også har vi også en kat der hedder Filur, hun er rigtig skæg at løbe efter...Hun er bare alt for hurtig til jeg kan nå at fange hende, selvom hun er lidt buttet.. Så i kan nok se vi er en stor familie. De første par dage jeg var her ,viste jeg dem for starten hvad det vil sige at have fået en Charmetrold jeg gav den gas fra morgen til aften, min familie syntes jeg er noget af det sødeste og kæreste, de siger også at jeg er sjov fordi jeg snakker meget, specielt når jeg ikke får min vilje så gør jeg mig lige bemærket..Det kan være med at jeg lægger mig på nakken og bider i mine ben med stor lyd på..Ja det er der ikke mange der kan..Hvis Liva ikke syntes at jeg skal hen i min kurv fordi hun lige ligger så godt foran den, så springer jeg hurtigt hen tager fat i kurven, og trækker afsted med den, så jeg er også meget modig..Jeg var bare ikke lige så modig de første 2 dage jeg skulle sove her hos min familie, så min mor hun lå med sin arm nede på gulvet og nussede mig i søvne, det var rigtig dejligt og jeg følte mig rigtig tryg ... Min mor siger at jeg skal i skole og lære nogle flere ting end jeg kan, så det skal jeg starte på 28 April, min søster skal også i skole igen, bare på et hold efter mig for unghunde, for jeg skal på hvalpe hold jeg er jo ikke så gammel, men jeg glæder mig rigtig meget til at jeg skal ud og have nogle flere venner... Jeg elsker alt mad så det er ikke uden grund jeg nærmer mig de 10 kilo, uden at være buttet..smil.. Der bliver holdt igen med alt den gode mad som Liva gerne må få, for jeg har lidt sart mave, det syntes jeg er lidt snyd, men kan godt forstå min Mor , hun syntes det er lidt træls at samle op efter mig når jeg har et lille uheld og taber noget af mit.. Så den står mest på det tør fodder jeg får men det kan jeg også rigtig godt lide... Min Mor og Far har lige købt hus, fordi de må ikke have 2 hunde hvor de bor, så her i løbet af sommeren skal vi flytte til vores nye hjem, så snart de er færdig med at bygge, det glæder jeg mig rigtig meget til for Liva og jeg får en kæmpe legeplads hvor vi rigtig kan fortsætte med at grave ned til kineserne i vores nye jord bunke, vi er altså allerede nede ved kineserne her hvor vi bor nu, men det er Mor og Far ikke så glade for, fordi vi har ødelagt hele græs plænen med de flotteste og dybe huller, men det er kun Liva og jeg der syntes de er flotte...Det er også lige meget for i vores nye hus får vi nogle store jord bunker hvor vi må grave alt det vi har lyst til siger Mor, det bliver så hyggeligt.. Så glæder både Liva og Jeg, os til at vi skal til det store træf, der håber vi begge at vi kommer til at møde nogle fra vores rigtige hunde familie, som også er så heldige at bo i Danmark, det kunne være rigtig dejligt at møde dem igen...Men selfølgelig også alle i andre skønne Grækere.. Det var lige en lille hilsen fra mig..Jeg skal hilse jer alle fra min familie.. Stor tak til GH der hjalp mig til min familie... De kærligste wuffeli wow fra Khala   Fra Græsk Gadehund i Pattras til forkælet single hund i København. Jeg adopterede Oscar den 14 marts 2008 fra Græske Hunde. Vi har altid haft Beagler og Labarador hunde i min familie, så det var oplagt, at når jeg nu selv skulle til at have en ny hund, så skulle det være én af den slags. Så da jeg faldt over den frække beagle (Beagie) på hjemmesiden, måtte jeg bare skrive til Græske Hunde og lægge billet ind på ham - og hvor heldig må man være. Den 18 marts 2008 kom hans søde plejefamilie og afleverede ham til mig. Det var med et sug i maven, jeg kunne gå min første dejlige tur med ham i parken og derefter hjem i lejligheden på 4 sal, hvor han straks fandt sin ynglingsplet i gangen på det røde tæppe. Oscar har vist sig at være en super kælen hund der er utroligt lærenem. Med en beagle som hund, kan man jo komme langt med en godbid, så vi øver og øver. Starten var hårdt arbejde, men allerede en lille måned efter kan jeg se resultater på den lille purk. Vi går til hundetræning og han nyder at få lov at lege jagthund en gang i mellem nede i Utterslev Mose. Som beagle kan man jo have sine egne meninger, og det er bestemt også noget han benytter sig af. Han er begyndt at sætte en pote på køkkenlågen uden at hoppe op, for så at kigge på mig... "sig lige nej igen".. hehe. Men det gør kun det hele mere underholdende. Han sover hele dagen når jeg er på arbejde, og når jeg kommer hjem er det en meget glad hund der bare gerne vil lege, og selv går ud til døren når han skal. Jeg vil gerne takke Græske Hunde, for de muligheder jeg har fået med skønne Oscar, og at man aldrig står alene med noget når man har fået en "brugt" hund.     Nu har vi haft Gaia siden den 8 sep 2007, så syntes det var på tide at aflægge en hilsen. Først vil vi endnu en gang gerne takke for det store arbejde I gør, for uden det var Gaia aldrig havnet i vores arme. Gaia Bor sammen med 5 katte (som er lidt sjove at jagte) og 2 hunde venner en ældre schæfer tæve og en ung jack russel han, og Gaia elsker at lege med dem begge. Når tiden ikke går med leg eller med at passe på huset, vil hun helst ligge på skødet, ja hun ved ikke helt hvor stor hun er, men gør det nu alligevel... for hyggeligt er det jo. Gaia sover også i sengen, det gjorde hun fra første nat. Gaia har også fået en lidt uvant ven nemlig en miniature pony ved navn boni. Gaia tager fint på, hun vejer nu 24,6 kg og har taget 8 kilo på mens vi har haft hende. Her er lidt billeder så I kan se hvor skøn hun er MVH Familie Hansen fra Sandved   Læs flere hilsner...

© 2010 Graeske Hunde, Denmark - Registered charity no. 30 74 17 65 - All Rights Reserved - Designed by Marianne Wehlast