Græske Hundes plejeprogram

Græske Hunde har lavet et plejeprogram for ældre hunde. Mange hunde i Grækenland bliver smidt på gaden eller afleveret på et internat, når de ikke længere er spændende. For ældre hunde er det traumatisk at skulle overleve på gaden eller under de ofte kaotiske forhold på et internat, og når en hund har nået en alder på 7-8 år, har den ikke nogen chance for at blive adopteret.

Derfor har vi startet et plejeprogram for disse ældre hunde. Hvis en familie ønsker at give en sådan hund et godt otium, betaler Græske Hunde alle omkostninger i forbindelse med hjemtagelse af hunden, dvs. dyrlægecheck, vaccinationer, pas samt transport til Danmark.

Plejefamilien har derefter to valgmuligheder:

Alternativ 1:
Familien adopterer hunden og forpligter sig til at drage omsorg for hunden, med de omkostninger dette indebærer, f.eks. til dyrlægebesøg og behandling. I dette tilfælde ejes hunden af sin familie.

Alternativ 2:
Ønsker familien ikke at overtage hunden som sin egen, kan Græske Hunde tilbyde at betale de omkostninger der måtte opstå i forbindelse med dyrlægebesøg m.v. Familien bliver herved plejefamilie for hunden, og står herefter for den daglige pleje, mens Græske Hunde er formelt ejer af hunden. Det er således op til Græske Hunde at beslutte hvad der skal ske med hunden i tilfælde af sygdom etc. Græske Hunde har ret til at overdrage hunde i denne gruppe til familier, der ønsker at adoptere hundene. I tilfælde af adoption rykkes hunden over i Alternativ 1, og giver dermed plads til at Græske Hunde kan tage en ny hund hjem under Alternativ 2.

Græske Hunde har max. mulighed for at sætte to hunde i pleje under Alternativ 2.

 

Hjælp en ældre hund

For at kunne hjælpe så mange ældre hunde som muligt har Græske Hunde brug for økonomisk støtte. Pengene går til dyrlæger, foder, transport og hjemtagelse af de ældre hunde. Ethvert beløb hjælper, og giver en ældre hund mulighed for et otium i Danmark.

Din støtte kan indbetales på regnr: 0890 Konto nr. 2040898 - Mærk indbetalingen "Gamlinge".

Nedenfor kan du se de hunde vi har i vores plejeprogram i øjeblikket. Ønsker du at adoptere, eller blive plejefamilie for en af disse hunde, bedes du venligst sende en mail til besoegsholdet@gmail.com med overskriften "Plejeprogram".


 

GIPSY

Gipsy er en puddel pige. Hun blev taget fra nogle sigøjnere da hun var bundet bag en vogn uden mad, vand eller skygge, og alt alt for tynd.
Hun har nu boet hos vores kontakt i mange måneder, da ingen vil have ældre hunde som hende. Gipsy er ca 10 år gammel. Hun elsker mennesker, og alle andre hunde uden problemer, hun kan dog godt gø en del, så en lejlighed er nok ikke ideel. Ikke at hun gør når hun er alene, men hun gør når folk kommer og går

 

 

 

 

TIL FORSIDEN

Siden er opdateret den 23. januar 2012