ADOPTION - Hilsner til Græske Hunde
FLERE HILSNER
Vi har modtaget en dejlige påskehilsen fra Lis Andreasen:
Her sidder jeg med alle mine hunde, der selvfølgelig synes jeg skal tidligt op, selv om jeg har fri.
Jeg sidder med en stille fryd og glæde over hvad mine hunde giver mig.
Rolf min store bamse på 59 kg. som jeg i sin tid fik fra Dansk Dyreværn, stille tålmodig, også hver gang, der kommer en ny hund ind på hans område, han tror for øvrigt han er en skødehund, det er ret tungt at have ham på skødet, han vogter territoriet her, intet må forstyrre hans lille paradis.
Evita, kære skønne Evita, som kom hertil for nogle år siden, som en lille forskræmt, bange for alting hund.
Jeg vandt lidt efter lidt hendes tillid, og hun er utrolig til at gøre mig forståelig, hvad hun vil ,elsker at sidde i vindueskarmen, og er god til at hjælpe mig, når der kommer nye hunde.
Hun er næst efter mig overhunden her, hun styrer med en hård hånd, og er blevet en dejlig pige, skødehund er dejligt nussen på maven og masser af kys.
Chanel, som hed Vendela, fik jeg som en omplaceringshund, er stadigvæk. jeg har haft hende i 9 mdr. nu, bange for Mor bliver væk, hun er min tro følgesvend, lige nu er vi på kontoret, hvor hun tror hun skal hjælpe mig med at skrive, vi træner ikke gø for meget hund for øjeblikket. Hun elsker at lege med tøjdyr, som jeg køber billigt hos genbrugsforretninger.
For øjeblikket prøver hun at blive nr. 2 overhund, det er sjovt at følge, det er ikke altid det lykkes for hende og de andre hunde tager det ikke ret alvorligt.
Zouzoulina, endelig kom den lille charmetrold, hun charmerer alt og alle, men ingen nye mennesker får lov til at komme ind i hendes verden før hun har set dem an et par gange, nej op til Mor, for at få tryghed, du passer på mig Mor, det ved jeg godt.
Børn er hun rigtig bange for og mørklødede mennesker, der må ligge noget i hendes fortid.
Hun er en rigtig lille frækkert, leger meget med de andre hunde, og giver ikke op, hvis de ikke vil lege.
An/ børn, har mine naboer, altså ikke dem hvis børn skød på lille Evita, to små piger, og de har lovet mig, at træne Zouzoulina sammen med børnene og mig, når tiden er inde, så hun kan lære, at der også kan være tryghed hos børn.
Min dejlige, dejlige hundefamilie, tak for det i utrættelige mennesker i GH.
Så har vi jo tirsdagsklubben, hvor jeg får besøg af familiens andre grækerhunde, hvor de morer sig, jeg vil lige indskyde, at rengøringen først sker tirsdag aften.
Rex, som er Jespers grækerhund, har jeg haft i pleje i nogle måneder, med hyppige besøg af Jesper, er en gade dreng af rang, han elsker at lege med de andre hunde, han er utrættelig, selv over for min mindste hund Zouzoulina, som han også beskytter, hvis de andre kommer for godt i gang, og kan han så lige snuppe et kødben eller et stk. legetøj fra de andre, så er det helt fint.
Daisy som er Jill`s første græker, er en stille mormorhund når hun er her, hun er nu 9 år, leger et stykke tid med de andre, men kan hun så lige lege skødehund hos mormor, så er det altså lidt hyggeligt, hun er den eneste der får lov til at komme i den ”forbudte” sofa, så hun kan få lidt ro engang imellem.
Belice, som er Jill`s anden grækerhund, er det fødte legebarn, alt hvad der kan kastes er det rene ”junk”, hun kan blive ved i timevis, prøver når hun er her at bestemme bare lidt, men så blander Rex og Evita sig,--- ned af rangstigen, det bekymrer hende ikke , på den igen.
Alle hunde, har et dejligt hundeliv, er rigtig glade for hinanden.
Men det jeg ville fortælle en påskemorgen er, at de dejlige hunde, giver også mig et skønt indholdsrigt liv, jeg sidder lige så stille i mit indre og fryder mig.
Kh Lis
Hermed følger en lille hilsen fra Oskar og hans søde menneskemor Jytte i Malling. Som billederne viser lever han et skønt hundeliv her i Danmark, hvor han som forkælet enehund nyder sin mors fulde opmærksomhed. Charme har smukke Oskar masser af, ja i sådan en grad, at han nogle gange prøver at slippe af sted med diverse gavetyve-tricks.
Han er dog også en meget kærlig hund, der elsker samværet med alle andre hunde og mennesker. Oskar fik desværre
konstateret hofteledsdysplasi i begge hofter i 2007 og har netop gennemgået en operation, hvor han har fået ilagt guld i hofteleddene.Vi krydser alt, hvad krydses kan for Oskar, og mor Jytte er også fortrøstningsfuld, da hun har gode erfaringer med behandlingen fra sin forrige danske hund.
Kære alle hos GH.
Så er det vist på tide, at I hører lidt nyt om Coco og Chanel. Det er jo efterhånden 2½ år siden, vi fik vores græske gudinder. Nu er de nærmest blevet til at par græske bjerggeder. Vi er nemlig flyttet til Göteborg og er så heldige, at bo lige i udkanten af byen med 2 minutter til en kæmpe – og jeg mener kæmpe – skov. Her springer hundene og jeg off track på klipperne en times tid hver dag på jagt efter dufte af elge, harer og rådyr. Det er en fryd, at se dem løbe rundt og nyde det hele. Når Chanel ligger i hundenes sofa og kigger ud af vinduet og der kommer en Bambi forbi ude på vejen om aftenen, - ja, så går hun altså i selvsving ?. Sådan en kontrast til deres liv på gaden i Athen.
Det er næsten ufatteligt, at tænke på, hvor meget hundene har forandret sig siden vi fik dem. Fra at være virkelig frygtsomme overfor alle fremmede og børn, færdes de i dag omkring alle mennesker som alle andre veltilpassede hunde. De elsker, når forbipasserende stopper op for at beundre dem og nusse lidt med dem, hvilket de var rædselsslagne for i det første stykke tid vi havde dem.Chanel er stadig en spradebasse i en alder at ca. 4½ år. Hun er familiens fodsoldat og vil forsvare os for enhver pris. Ikke at hun nogensinde har gjort udfald mod nogen, men man kan bare se, at hun er på vagt på en anden måde en Coco. Hun går altid i forvejen, når der kommer nogen imod os. Så stopper hun op og observerer dem lidt på afstand og kommer så tilbage for at gå 1 meter til venstre foran Coco og jeg, mens vi går forbi. Chanel er ikke bange for noget. Hun gør rasende af fyrværkeri og står med poterne helt oppe i vindueskarmen, når bragene er på sit højeste. Nytårsaften kl. 24 stod hun ved terassedøren og ville ud…
Coco er generalen. Hun holder sig i baggrunden og styrer tropperne. Coco passer på os på sin egen stille måde. Fx var jeg en dag ved at glide på vej ned ad en klippe i skoven og kom med et lille skrig. Siden den dag for flere måneder siden kommer Coco og går tæt op ad mit højre ben, hver gang jeg skal gå ned ad en stejl klippe. Altså med mindre hun har fået færden at noget mere spændende :-) Hun går også altid runder om aftenen for at tjekke om børnene er ok i deres senge. Nytårsaften, hvor hun selv var en smule bekymret ved 24-tiden, gik hun alligevel væk fra os i sofaen for at lægge sig i børnenes værelse på førstesalen, hvor larmen faktisk var værre end i stuen.
Både Coco og Chanel er helt fantastiske hunde. Det første halve år med dem, var rimelig hårdt arbejde, men virkelig godt givet ud. Nu havde vi jo også lige fået en lille dreng på 1 år 1 måned før vi fik hundene, men jeg var jo hjemme hele tiden, så det var faktisk helt perfekt. De blev dermed hurtigt vant til at der var børn omkring dem hele tiden uden at der egentlig skete noget ved det. Begge vores børn er blevet ”oplært” i, hvordan de aflæser hundenes signaler og respekterer deres grænser. Det er ret sjovt, når vores nu 3 årige søn forsøger at forklare det til sine små venner.
Vi elsker bare vores 2 skønne hunde. Vi nyder deres selskab på forskellig vis. Børnene ligger i ske med dem på gulvet og ser TV mens hundene bare snorker, jeg kan ikke undvære mine daglige formiddagsskovture med dem og elsker at træne med dem mens vi går, min mand moutainbiker med dem om sommeren og jeg ved ikke hvem der er mest udmattet, når de kommer hjem… Glade men trætte. Det er jo et par hunde med et pænt stort behov for motion.
En kæmpe hilsen fra familien Mendel.
- Lise
Keas og hendes forældres hilsen til GH
Keas hilsen:
Hej, jeg hedder Kea og som i kan se ud fra billederne er jeg en lille charmetrold af dimensioner.Jeg bor nu hos min mor og min far, de er meget søde og jeg synes selv at jeg har gjort et godt job med at opdrage dem. De tror de styrer showet, men næ næ, JEG er bossen herude. F.eks. tog det mig et stykke tid til at få adgang til sofaen, men efter 4 uger med at kigge dem dybt i øjnene og pibe en gang i mellem mens de sad på sofaen og mig på tæppet har det givet pote: Jeg har nu fuld adgang til den, næste stop? Sengen! Jeg er en bestemt lille dame og jeg ved hvad jeg vil. Da jeg først ankom gav mine forældre mig det tørfoder, som dyrlægen anbefalede, men DET gider jeg i hvert fald ikke at spise. Det forstod mine forældre ikke så godt i første omgang, men pludseligt læste min mor om BARF og forsøgte sig frem med det. Det var en kæmpesucces, den slags mad eeeeelsker jeg.
Jeg har også været på sådan en stor charme offensiv tur hos mine bedsteforældre, de er fuldstændig faldet for mig og jeg har fundet den bedste legekammerat hos bedstefar. Han har sådan en stor jagthund, vi har de sjoveste legeture sammen. Jeg elsker at gå ture og så har jeg mange legekammerater her i nabolaget (der er Jessie, Hannibal, Luffe, den gamle sorte lab., den der golden lab., og de andre som jeg møder en gang imellem). Jeg elsker også at gå i Bernstorffsparken og brug en masse krudt. Der møder vi også mange hunde og det er bare sjovt at løbe med dem.
Selvom jeg er lille, så kan i tro jeg løber stærkt, der er kun en hund som kan følge med, alle andre løber jeg meget nemt fra. Jeg er rigtig glad for mit nye liv i Dk og jeg håber, at jeg snart får mødt endnu flere kammerater fra hjemlandet.
Forældrenes hilsen:
Vi var ude og hente Kea i lufthavnen d. 4. november. Vi havde blot set et par billeder af hende, som fik begge vores hjerter til at smelte, derfor var beslutningen om at adoptere hende truffet på rekordtid. Eftersom vi var blevet godkendt som familie gik det hele stærkt og to uger efter var vi i lufthavnen med snoren og halsbåndet i hånd, med tårer i øjne og hjertebanken. Men så landede vores lille guldklump og viste sig at være den fantastisk lille hund vi havde så inderligt ønsket os. Den først tid var hun meget genert og man kunne se på hende, hvor fortvivlet hun var. Man kunne klart se i hendes øjne at hun spurgte ”hvad skal der ske nu?”. Heldigvis var jeg (den stolte mor) hjemme hele tiden den første måned og det hjalp meget for at få hende til at føle sig hjemme. Efter den første uge var vi til hundetræf på Oxbjerget, da vi mente, at hun godt kunne tåle sådan et træf. Og det kunne hun i høj grad! Det var der vi fik øje for, hvordan vores hund egentlig var: fyldt med energi, legesyg, enorm glad for andre hunde og med en fantastisk evne til at charmere folk. Det var også den dag vi hørte hende gø for første gang!Nu er det gået et par måneder og vi kan se hvor heldige vi har været. Hun har tilpasset sig fint til sit danske liv. Vi begyndte i starten at fodre hende med Royal Canin tørfoder, men det nægtede hun at spise, så gik vi over til at BARF foder til hende og hun eeeeelsker det! Hun er en meget glad hund, som altid putter sig helt tæt når man sidder på sofaen og som elsker at lege hule (hvis man sidder på sofaen med et tæppe elsker hun at gå under tæppet og sove) og se tv (især de udsendelser, som har med hunde at gøre. Der stirrer hun helt stift på fjernsynet og drejer hovedet fra den ene til den anden side når der lyder gøen). Vi går en del ture med hende hver dag og vi har hilst på ALLE nabohundene, som hun elsker at tumle med på fortovet. Hun er rigtig glad for hundeselskab og hun har fået en fast legekammerat hos far/svigerfar som har en ruhåret hønsehund. De to hygger sig godt sammen og tilbragte nytårsaften i hinandens selskab. Kea var slet ikke bange for fyrværkeri, stik modsat. Da vi gik tur om aften d. 30. var der allerede nogen som fyrede raketter af ikke så langt fra os, i stedet for at løbe fra lyden beundrede Kea lyset.
Sikke en lang smøre vi allerede har skrevet, og vi mangler så meget endnu. Men alle de små historier kan vi med glæde fortælle til et af de næste træf. Til sidst vil vi sige, at vi er super glad for den beslutning vi tog og er dyb taknemmelig til GH for det fantastisk arbejde de udfører.
Vi har fået en dejlig hilsen fra Lupas familie:
Som I kan se er hun blevet en del af vores lille familie. Hun bidrager i den grad med masser af kærlighed, som man siger, så får man hvad man giver.....
De første par dage herhjemme gik stille og roligt, Lupa skulle lige finde ud af sin nye verden, bare det at gå på trapper var en stor udfordring for hende... Mht. maden så var hun meget forsigtig i starten, ikke noget med at overfalde den, men nu står hun sammen med hvem af os der nu tilbereder hendes mad ude i køkkenet, og det er næsten før vi andre er nåede derud.... smiler.
Fra den første dag, stillede vi hendes kurv lige ved siden af vores seng når vi skulle i seng om aftenen og det fandt hun stor trøst og sikkerhed i. Hun brugte stort set hele den første weekend i sin kurv, eller i armene på min datter, de lå begge i sofaen og snorkede....
I starten ville hun ikke rigtig lege, tror at hun lige skulle se det hele an og finde ud af, at det var ok at være en lille hund, der bare ville lege - Når vi f.eks. var sammen med venner der selv har hunde og de løb rundt og legede med pinde eller bolde, så så hun lidt på, men ville ikke rigtig selv deltage. Men de andre hunde ville hun altså gerne lege med, lige fra starten har hun været helt igennem vidunderlig at ha sammen med andre hunde, hun bliver simpelthen så glad når hun kan få lov til at løbe rundt og hygge med dem.
Nu har vi efterhånden haft Lupa i lidt over 7 mdr. Der har både været jul og en 1 års fødselsdag, (den 10. jan 08) og begge dele blev naturligvis holdt i ordenes forstand med masser af gaver.... så da vi skulle holde hendes fødselsdag, viste hun godt hvordan man åbnede gaver.... det lærte hun juleaften..... smiler. Hun er bare for dejlig - det synes vores familie og venner også, som alle har taget godt imod hende.... der er ikke det steder i omkredsen hvor hun ikke bliver forkælet når vi kommer på besøg med hende. Så alt i alt er livet godt for os alle, tror ikke at Lupa klager.
Rigtig mange glade tanker fra Lupa og familie
Kære Græske hunde
Her er en lille hilsen og opdatering fra fødselsdagsbarnet Dario.
Så blev det d. 21. januar, og det er nu præcis 2 år siden, vi trodsede sne og isglatte veje for at hente Dario i det mørke Jylland. Han var i pleje der, fordi hans første familie i Danmark efter få måneder ikke ville have ham alligevel.
I adoptionspapirerne stod der, at han var 4 år, og i hans pas at han var 2 år. Vi valgte en mellemting, og tror at han var 3 år, og så har vi bestemt, at hans fødselsdag er den dag, han blev vores. At få min helt egen hund havde været mit højeste ønske i 14 år, og i de sidste 6 af dem havde jeg vidst, at det skulle være en gadehund, så Dario var en drøm der gik i opfyldelse. Men sikken en hund vi startede ud med!Han lettede ben op ad alle vores døre, voldtog dagligt den ældste af vores katte, som ikke kunne gøre modstand, og bed mig hver gang jeg børstede ham. Jeg har heldigvis aldrig været bange for ham, så jeg tog kampen, og i dag jamrer han sig kun, når jeg børster ham – han bider ikke længere. Vi klarede strinteriet og voldtægterne af stakkels gamle Arthur med en kastration.
Dario var så bange for mange ting i begyndelsen. Ild fik ham til at krybe og ryste, så tårerne sprang ud af øjnene på mig, og han var også rigtig bange for knallerter, motorcykler og kørestole. I dag er det kun fulde folk og narkomaner, han hidser sig op over, men vi har også øvet os meget på ikke at frygte alt det andet. I begyndelsen var Dario meget utilregnelig overfor andre hunde vi mødte, men efterhånden har han fået mange venner, og vi kender ham så godt at vi ved hvilke han kan omgås uden problemer. Han er nok en lidt usædvanlig hund på den måde, at han altid har været utrolig gæstfri overfor alle hunde der kommer på besøg hos os. De må tilmed låne både hans legetøj, og lækkerier, mens hunde vi møder udenfor altid er hans fjender indtil det modsatte er bevist.
Dario blev meget hurtigt mors dreng, og han regnede ikke rigtig Mikkel for noget. Faktisk troede han ofte, at han var ude på at gøre mig ondt og var ekstremt beskyttende overfor mig. Han nægtede ligeledes at gå tur med Mikkel, hvis jeg var hjemme. Han hylede og skreg hjerteskærende og ville simpelthen ikke forlade mig. Tilfældigvis skiftede det hold vi gik til hundetræning med pludselig ugedag, så det var far og Dario der måtte af sted, og det ændrede fuldstændigt Darios opfattelse af Mikkel. I dag er de to i høj grad far og søn, og der er masser af gensidig kærlighed og respekt imellem dem.
Kun et ½ år efter vi adopterede Dario, fik han konstateret Leishmania, og vi var igennem en rædselsfuld periode med dum dyrlæge, dødssyg hund og flere måneder uden søvn. Men kærligheden til Dario overvandt alt, selv min enorme frygt for sprøjter! Jeg måtte nemlig selv sprøjte ham i weekenderne, når dyrlægen holdt fri. Jeg er ellers et af de der latterlige mennesker, der må ligge ned ved blodprøver for ikke at besvime. Jeg rystede og mine ben var som gele, allerede da jeg købte kanyler, sprøjter og spand på apoteket, men for Darios skyld blev jeg efterhånden helt god til at forberede sprøjter og stikke min dreng. Jeg skal alligevel aldrig glemme følelsen af at påføre ham smerte, ej heller hans øjne når jeg gjorde det.
Hvad fik vi så ud af alle vores anstrengelser? En hundehvalp! Ja, for den rolige ældre herre vi startede ud med havde skam en helt anden personlighed, da han først blev rask. Han har masser af energi og er helt enormt legesyg og fjollet. Vi havde jo kun kendt den sygdoms-ramte Dario, den raske Dario er en helt anden hund.
Darios Leishmania er nu under fuld kontrol, og ikke noget vi spekulerer på, andet end hver 3. måned, når vi får ham testet, for at kunne regulere hans medicin. Vi elsker og forguder Dario og taler ofte om, hvordan vi dog kunne leve uden ham engang. Vi frygter den dag, hvor han ikke er her længere, for hvor finder vi en lige så særlig dreng som ham? Han er den sjoveste hund, vi nogensinde har kendt, for han har simpelthen sin egen mening om alt, og han er aldrig for velopdragen til at give udtryk for den!
Dario har et meget veludviklet og nuanceret sprog, som består af grynt og brummelyde som kan gå helt over i hysterisk jamren. Det skræmmer desværre mange mennesker, som fejlagtigt tror, at han knurrer. Længe var vi selv overbeviste om, at han var en vaskeægte reinkarnation af ”Forlæns” og Baglæns” fra ”Bamse på Planeten”, for nogle af hans lyde lyder nøjagtig som ”gronyf”.
Vi nyder at have en hund med sprog, og ingen hund kan som Dario udtrykke irritation med de mest menneskelignende lyde, og han bliver hurtigt irriteret! Faktisk kan man godt kalde ham en gnaven hund, men han er også så utrolig omsorgsfuld og kærlig, og han er på pletten, hvis mor er trist og ked. Så vanker der møsser, ligesom han ikke viger fra min side, hvis jeg ligger syg.
14 måneder efter Dario gjorde sin entre i familien, blev han storebror til lille Carmen, og selvom alle advarede os imod det, fordi de mente at Dario var lidt for meget en ener til at ville dele os med andre, men det har det været en stor succes. Dario er en rigtig god og tålmodig storebror, der meget gerne deler, og det er rørende at se deres gensynsglæde selv efter kort adskillelse. I Carmen har han fået en dejlig legekammerat, men også en beskytter, for Carmen lader ikke andre hunde kigge forkert på hendes storebror, og hun springer selvsikkert ind foran Dario hvis hun kan mærke, at han bliver usikker.
Da vi havde haft Dario i 4 måneder, skete det en nat, at jeg besvimede på vej ind i seng efter et toiletbesøg, og hvem fik vækket mig? Det gjorde Dario med forsigtige møs på kinden, ligesom han lagde sig tæt op ad mig, så jeg ikke frøs. Jeg kom til mig selv og fik skreget Mikkel vågen, og da han løb ind og så mig ligge der på gulvet med blod over det hele, var hans første ord ”Åh gudskelov, jeg troede der var sket noget med Dario!”. Han er trods alt den vigtigste, også selvom jeg reddede mig en gipsarm, brud på halebenet, flækket øjenlåg, øjenbryn og en mindre hjernerystelse.
Så længe Dario har det godt, så har vi det nemlig også!
De kærligste hilsner fra fødselsdagsbarnet Dario, Carmen, Mor Maria og Far Mikkel.
Så er der en hilsen fra os!
Vi er det dansk/græske par der tog Peachi til os. Vi har nu haft hende i en måned og hun er nu omdøbt til Kaede (udtalt Katie). Vi er simpelthen så glade for hende. Siden vi fik hende har hun gjort det så flot. Hun græd lidt de første nætter, men efter det gik det fint. Hun har ikke mange uheld indenfor og ingen problemer med at være alene hjemme.Hun har taget os rigtig godt til sig... især hendes mor! Jeg vågner op hver dag med hendes kind hvilende på min eller på min ryg. Hun har endda fået sin helt egen stol! Hun er vældig social og tror alle lever for hende! Hun har også efterhånden fået sig sin egen fanklub i vores gade - alle skal ihvertfald lige stoppe og snakke med hende.
Hun hører rigtig godt efter og har lært at sætte sig ned og gø på kommando! Alt i alt, er vi enormt glade for vores lille græker =)
Vi håber inderligt i finder ejere til Patchi og Pickles. Vi havde snakket om at tage endnu en af dem til os, men desværre forbyder vores kontrakt os at tage mere end en hund.
Forsinket Godt nytår :D
Kærlige hilsener fra
Silje, Antonis og lille Kaede fra Athen.
(efter vi fik denne hilsen fra Peachi's familie har hendes søskende Patchi og Pickles begge fundet gode hjem i Holland)
En stor Nytårshilsen til alle jer i Græske Hunde.
Vi har nu haft vores dejlige græske pige i en måned. Frida ( før Susanna ) er en skøn hvalp på snart 6 måneder, som bare er faldet så fint til i vores lille familie her på landet.Allerede på hjemturen lå hun i arm og sov trygt. JA, Frida har et godt sovehjerte, ER absolut ikke morgenmand!
Hun er en glad lille hund, som er rigtig legesyg, men er også utrolig lærenem. Går allerede meget fint i snor, kommer når vi kalder, og blev helt renlig i løbet af et par uger. Men den danske vinter kan godt føles lidt kold for den lille pige, men når hun er kommet ud er der fuld fart på og i aftes var hun for første gang ude i snevejr, løb rundt og nød det.
Hun er blevet rigtig gode venner med hønsepigerne når bare de forstår hun er boss! Elsker at køre bil, og tager alle hun møder på sin vej med storm! Frida er en rigtig hyggetante som elsker at slænge sig i sofaen og vi lider ikke af kolde tæer efter Frida er flyttet ind!
Vi føler os rigtig heldige over at få sådan en skøn Græker i vores hjem, SÅ mange tak til alle jer som gør sådan et stort stykke arbejde!
Især tak til Mette Og Lea!
Mange Hilsner Lone Og Michael. Og et lille vuf fra Frida.
Hej Helle og GH
Så har Oskar (tidl. Griffos) været hos os i 2 uger... Det er dejligt at have hund i huset igen. Og hvilken hund - han er da bare dejlig!!! Vi hentede Oskar på Sjælland d. 22.12.07. Det var en lang tur hjem til midtjylland, for han havde vidst kun prøvet at køre bil en enkelt gang før. Men det gik nu helt fint alligevel.Oskar ankom jo lige op til julen, så der var masser af mennesker at hilse på. Det synes han bare var sjovt - jo flere jo bedre. Især børn. Oskar elsker børn, så det er rigtig dejligt. Og når han blev træt, lagde han sig bare under bordet og sov.
Oskar er en rigtig klog hund, der elsker træning. Han lærer lynhurtigt, så vi skal hele tiden finde på noget nyt, han kan lave, så han ikke keder sig. Når vi ikke træner, er hans yndlingssted vores have, hvor han drøner rundt og brænder en masse krudt af. På gåturene er han ved at finde ud at, at man skal gå pænt, men engang imellem kan man jo godt komme til at glemme det, hvis der er alt for mange ting at snuse til.
Rigtig godt nytår...
Mange hilsner
Oskar, Thomas og Louise
Irmas` historie
Noget forsinket, vil vi gerne fortælle historien om, at få en græsk hund i familien. Efter at vi havde været på efterårsferie på Kreta, kom vi veludhvilede hjem, men der var noget der nagede. Det havde været svært at se alle de hunde der levede på gaden og prøvede at tigge lidt mad og ikke mindst opmærksomhed. Endnu værre var det, når man så havde kælet bare lidt med en af dem og de så trofast fulgte en videre gennem byen, - og man til sidst var nødt til, at jage dem væk!!
Da vi kom hjem var der ikke langt fra tanke til handling og vi kontaktede Græske hunde for at adoptere.
Vi havde udset os Irma på hjemmesiden, en sød lille hund på 8 kg. Vi blev hurtigt godkendt og ugen efter skulle vi hente Irma i lufthavnen. Det var med bankende hjerte, for hvad nu hvis; Svend (5 år gammel Westi), ikke synes det var så god en ide, som os andre?
Hvad nu hvis hun slet ikke kunne finde ud af at bo i lejlighed ?? Hun var jo 1-2 år, og ingen kunne jo vide hvor hun havde været eller under hvilke forhold, i al den tid.
Hvad nu hvis hun ikke kunne lide børn, Albert 6 år, og Sofie på 16 år ?? Hvad nu hvis alt muligt!!!!
Vi hentede hende en mørk eftermiddag i november. Der blev taget godt hånd om os, af de engagerede ildsjæle fra GH. Vi fik forklaret og fortalt, og vi mødte en græsk hund der var på vej til plejefamilie i Jylland - der var vi altså hurtigt "ramt", den var bare så sød. (Kostas)
Endelig kom vores hunde kørende ud i transportkasser, vi følte os noget nær dem man ser på tv der får et barn fra Kina!!!!
Og endelig kunne vi lukke "kassen op" og se vores "barn" komme ud. Hun nærmest sprang ud, noget større end forventet!, men glad og nysgerrig. Hun tog gerne imod de lækre godbidder, GH'erne havde med, for at lokke de kære små. Hurtigt fik vi snor på Irma og sagde farvel og så fulgte hun glad med hen til bilen, det var altså ret fantastisk. På vej hjem sad hun selvfølgelig på skødet og hun fulgte hver en bevægelse der blev gjort, som havde hun aldrig set noget lignende - det havde hun nok heller ikke!!
Hjemme havde vi aftalt med børnene, at de skulle komme ned med Svend, så de kunne mødes på neutral grund. De hilste glade på hinanden og sniflede lidt rundt. Så gik vi op. Irma var lidt beklemt, vidste ikke helt hvilket ben hun skulle stå på (og der er jo 4, så det var lidt svært). Vi havde købt fåreskind til hende at ligge på, men hun valgte det sted på gulvet hvor der hverken var tæppe eller andet, der følte hun sig hjemme !!!
Vi hev hende selvfølgelig hurtig op i sofaen og nussede, det kunne hun rigtig godt lide.
De næste dage gik rigtig fint, hun tissede (oftest) ude!! og viste på andre måder, at hun havde boet i en familie og lært mange ting. Det hun ikke havde lært, viste hun stor vilje til at lærer meget hurtigt. Efter få dage kendte hun sit navn, og det er ret vigtigt at kunne. Der skete jo også uforudsete ting indimellem, faktisk allerede første aften, hvor hun var ude på Frederiksbergs gader og blive luftet, da hun skulle ind ad hoveddøren vendte hun pludselig om, og løb ad h………
til over vej og fortov, og det er usandsynlig svært, at kalde en hund til sig, der ikke kender sit navn!!!! Heldigvis hjalp både, Svend og en genbo med at fange hende og snart fulgte hun glad med op igen, (det var vist en stor fejl at løbe væk, men man gør jo mærkelige ting, når man slet ikke kender til alt det nye!!)Nu efter 2 måneder kan vi have hende med overalt, hun kan løbe frit i Søndermarken, og kommer gerne når vi kalder.
Hun har også lært at kører bil. I starten kunne hun ikke finde ud af at følge bilen og væltede noget rundt, men det er på plads!! Hun er også færdig med, at blive køresyg, det er også noget værre rod, når man skal stoppe midt i et stort kryds på Nørrebro for at slippe af med det hunde-opkast man har grebet i hænderne!!!!
Hun kan nu også blive i et rum, selvom en af os rejser os og går ud, det er ellers noget af det sværeste for hende, for hun STOR-elsker os, så hun må være sammen med os hele tiden. Hun er noget af det sødeste og kærligste, man kan forestille sig, og så er hun klar til leg og kæl hele tiden, så Albert har ALTID en lege-kammerat. Og det har Svend også - når han gider !!
Alle falder for Irma, når hun er på arbejde i Blækbutikken på H.C. Ørsteds Vej, eller når vi har hende med ude. Ingen kan stå for hendes 4 cm lange øjenvipper og helt vildt søde personlighed.
Det eneste der er, og har været, svært for os alle er, at Irma slet ikke kan holde ud, at vi går. Hun piber og gør græder) som besat og lokker Svend med på den !!! Det er jo ikke mærkeligt, at hun har det rigtig svært med det, så vi arbejder tålmodigt videre med det og håber at hun snart bliver klar over, at vi kommer hjem igen hver gang vi går. Man glemmer dog hurtigt problemet, for hver gang vi kigger på hende eller går forbi hende logrer hun med halen og kigger på os med
skønneste øjne. GH havde sagt, at det er som om, hundene viser taknemmelighed, og jeg kan kun sige, det er IKKE som om - det er faktisk sådan!Tak til alle der har hjulpet os med at få Irma.
Skulle nogen der læser dette have lyst til at se Irma, eller hører mere om det at adopterer en græsk gadehund blot kontakte os. Vi hjælper gerne så andre græske hunde kan få et godt dansk hjem og ikke mindst, så andre danske familier kan få en dejlig græsk hund.
Tine, Christian, Sofie, Albert, Svend & Irma.
Hej Graeskehunde!
Jeg har det rigtig godt her i Jægerspris, jeg bor med min menneskemor og mine menneskesøskende og min hundestoresøster Dina, der også kommer fra Grækenland.
Jeg er blevet en stor dreng, nu vejer jeg 6 kg., og jeg er blevet kastreret (øv!). Jeg elsker at gå tur, når jeg hører hundesnorene løber jeg ud i gangen og hopper op af mine mennesker og Dina :D
Jeg har en stor have jeg løber rundt i og leger sammen med Dina (når hun gider), ellers leger jeg bare selv og spiller fodbold. Min familie har heste, så jeg bliver taget med til stævnerne og det elsker jeg, der får jeg også en masse opmærksomhed og alle synes jeg er sød og vil have mig, men det får de IKKE!
Ps. Jeg prøver at lokke min familie med til at tage med på et hundetræf, så I ser mig nok snart (:
Mange vuf fra Bob (tidligere Bambi) + familie
Lille Milly, nu Molly, er kommet i et lille paradis hos Connie og Henry, der i forvejen havde hanhunden Nuser. Den lille prinsesse får lov til at indtage alle stole samt sofaer i boligen, og hun lever et liv som enhver hund drømmer om.
Det går rigtig godt med Thira hun er en sød lille pige. Hun er helt vild med mad, og med at lege med min søn Magnus.
Thira er en dejlig lille mis som er fuld af spilopper! Der skal ske noget hele tiden med hende, og hun er heller ikke bange for noget. Det ville jeg ellers have troet, men det er hun bare ikke.
Det går rigtig godt her i Tølløse med os alle sammen og Thira den søde misse kat.
De kærligste hilser Pia, Magnus og Thira :)
Nu må det være på høje tid, at i hører lidt fra os. For det første vil jeg sige, at Kahlo har det rigtig godt! Vi er bare så glade for ham. Man er blevet en stor vovse på 18 kg., ja, jeg har ikke skrevet forkert! Han er en rigtig dejlig bamse.
Det eneste vi lige mangler at få styr på, er renligheden. Men det er vi helt sikre på kommer.Han er begyndt til hvalpetræning. Det er bare så dejligt for ham og han er rigtig dejlig træt, når han har været afsted.
Tæt på hvor vi bor, er der en mark, hvor hundene i kvarteret mødes. Han har fundet en god ven, som er en lille blanding, men på samme alder som Kahlo. De to leger bare så godt sammen.
Det er ikke så tit han er sammen med vores gamle hund. Det er for meget for den gamle og Kahlo er meget dominerende over for den. Forleden legede de sammen i en time, så der er håb forude.
Vi har sendt nogle billeder med at vores guldklump. Som i nok kan se bliver han en ordentlig basse.
Hilsen
Peter og Bente
Hej alle
Ja, så har Nekkie (Kleoniki) boet her i tre mdr. Hold da op............ Det har til tider været noget af en udfordring. Det med lydighed ligger langt herfra. Men det har også været vigtigst at hun blev socialiseret. Og hun elsker andre hunde, husets fire katte og de folk der kommer her. Leverpostej der er smurt på træerne og tyggesko er også fedt. Springe over hegnet er hun meget, meget dygtig til. Og hun bliver helt døv når hun kommer udenfor matrikelnr. !!!
Hun har ikke spist ret mange 'ulovlige' ting. Men det bekymrer mig nu ikke det mindste. Vi skal bare til at træne lidt. Al ting tager jo sin tid. Og hun har haft brug for at falde til først. Og det går der jo gerne nogle måneder med. Jeg har en anden tæve på syv år.- en schapendoes. Hun er dygtig til at lære fra sig. Og de to er SÅ gode venner. Det er faktisk gået ud over al forventnig, med deres møde.
Vi er nu alle tre startet på klikkertræning. (jeg starter selv som klikkerinstruktør til foråret). Og det er bestemt noget Nekkie er vild med. Hold da op hvor er hun lærenem. Til sommer, når hun er blevet mere lydig, starter vi på rally o. kursus i dch. Skive. Det er en fantastisk sjov måde at træne sin hund på.
I disse dage er hun ved at være i slutningen af sin første løbetid. Det har været en slem omgang for hende. Hun har forandret sig meget. Om hun er træt oven på den omgang eller hun 'bare' er blevet voksen vil jo vise sig. Hun skal sterilliseres om nogle mdr.
Jeg glæder mig til det store grækertræf i maj mdr. Jeg er sikker på at jeg får nogle trætte vovser med hjem. Og så bliver det lækkert at møde andre glade grækerejere, plejemor og div. kontaktpersoner.
Jeg vil sige tak fordi jeg måtte få lille Neekie her hjem. Hun har taget alle med storm. Og jeg er stolt af min grækerven.
Mange kærlige hilsner fra Pia..... en glad hundeejer
Nu må det vist være på tide at jeg får skrevet en hilsen. Vi har nu haft Lady siden marts og det er gået glat hele vejen med hende.
Hun charmere sig ind på alle hun møder på sin vej, der er ingen der kan stå for hende. Hun er stadig lidt pivet, hvis der f.eks. der er en der kommer til at gå ind i hende så hyler hun helt vildt, men så er det godt hun har to store bodyguards, de har elsket hende måske ikke fra dag et, men i hvert fald fra hun havde været hos os en uge.
Hun er meget legesyg og en rigtig hurtigløber, vi elsker hende højt og ville ikke bytte hende for noget andet.
Hermed et par billeder af hende og vennerne!
Mvh
Malene & Lady
Vi var så heldige at få lov at adoptere Pipit ( Pipitsoula) juni 2005, hvor hun var 16 uger gammel.
Hun var og er en lille charmetrold, som er kendt i det meste af byen for sit væsen. Hun er en meget social hund, som holder af mennesker og de fleste hunde. Hun er en turbo model, som dog med tiden er faldet meget til ro, men stadig kræver hun meget motion, og flere daglige gåture er et must. Hun er en helt fantastisk lille hund ( stor hund i en lille krop), som vi elsker højt.
For 2 mdr. siden forelskede jeg mig i en anden lille græsk hund, som lignede Pipit helt utroligt, og så flyttede Loulou ind hos os, og det har vi aldrig fortrudt. Loulou var den første tid meget usikker, men det er blevet meget bedre. Hun har et fantastisk sind, så mild og med de mest vidunderlige øjne, som klart fortæller én, at hun bare drømmer om at være én eller andens bedste ven. Selvom Pipit af og til sætter hende på plads, for lige at markere hvem det er der bestemmer, er det tydeligt at det er godt for Loulou at have en anden mere selvsikker hund, at støtte sig op ad.
Vi er så glade for vores 2 små grækere, og vil bare sige at vi er fulde af beundring over det store arbejde der bliver gjort for de græske hunde.
Tak fordi vi fik chancen for at adoptere 2 små søde grækere, som i den grad har beriget vores tilværelse.
Mange hilsner Morten, Ida, Helle og de to græske turbo modeller Pipit og Loulou
Nu har vi jo haft Izzie (tidligere Sunny) i 3 uger. Det har været helt fantastisk at følge hende hvor meget selvtillid hun har fået fra dag til dag. Vi går på hundelegepladsen hver dag, hvor hun mødes med sine nye 4 benede venner. Den første dag vi var der, ville hun ikke ind, så hun stod udenfor hegnet og kiggede ind. Dagen efter gik vi derover igen og der var 3 små hunde og hun ville så gerne ind og lege. Nu kan hun slet ikke vente med at komme over og lege. Det er rigtig sjovt at se.
Bilerne ænser hun stort set ikke mere. Hun går med halen lige i vejret når vi går tur og lyser af tilfredshed. Det er så sjovt at se. Hun hilser på alle hunde vi møder på vores vej, dog helst de små. De store er stadig lidt farlige..
Da vi hentede hende fik vi af vide hun ikke spiste så meget - det har vist ændret sig, hun vil spise hele tiden hvis hun fik lov, men hun får også god mad.
Hun er et nussehoved og sover i benenden af min seng hver nat. Når Katrine overnatter ligger hun i den seng Katrine har lavet af puder på gulvet eller oppe hos hende...
Jeg vedhæfter lidt billeder af hende, så I kan se hvor godt hun har det og rigtig føler sig hjemme.
Vi er så glade for hende, hun er en skøn og nem hund.
Kh
Katrine, Mathias og Betina
Hej med jer, alle fra Græske Hunde!
Nu er det vist på tide, at I får en hilsen fra mig. Jeg hed oprindeligt Sabrina. Da jeg kom til Danmark, kaldte min plejemor mig for Jayda. Nu er jeg altså blevet til Sabrina igen.
Jeg kom til min nye mor den 12. august 2007. Jeg har hørt min mor sige, at hun altså er RIGTIG RIGTIG glad for alt det min plejemor har lært mig. Da jeg kom til min nye mor, var jeg renlig og kunne ”sitte” og ”dække” (i hvert fald hvis jeg gerne ville (læs: hvis godbidderne var gode nok)), og jeg var meget omgængelig (også når jeg selv skal sige det).
Da jeg kom til min nye mor, fik jeg en storebror. Han hedder Loke og er en springer spaniel. Han fortalte mig straks, at det altså er ham, der bestemmer. Han har en egen måde med at stikke snuden i vejret og så må jeg jo bare konstatere, at det nu altså ER ham, der bestemmer. Men han er nu rigtig rar alligevel. Jeg må gerne få hans kødben, men han vil IKKE finde sig i, at jeg bider i hans hale.
Min nye mor er også mormor til en hund, der hedder Charli. Han er en rigtig dejlig bamsebjørn og ham bider jeg i halen, når vi er sammen, hi hi. Så spurter vi rundt i huset og haven efter hinanden.
Heldigvis har både min mor og min ”menneskesøster” en dejlig have, som hunde kan lege i og det gør vi!
Min mor syntes, at jeg er en rigtig spilopmager og at jeg skal trænes lidt mere i lydighed (det synes jeg altså ikke er nødvendigt). Hun kalder mig sin ’lille gadetøs’. Til foråret skal vi gå til agility (det syntes jeg til gengæld lyder rigtig sjovt). Jeg er allerede blevet tilmeldt, og vi skal starte til marts. Det bliver skægt! Gad vist om min mor kan følge med mig??? Jeg er nemlig meget hurtig…
Ellers vil jeg bare sige til Græske Hunde: Hvor er det bare dejligt, at I er til og kan hjælpe sådan nogle som mig til at komme til et hjem, hvor der er en mor eller en far, der syntes, at det er super at få en hund, der har været gadehund i Grækenland.
Jeg vil gerne give alle de bedste ønsker til ALLE gadehunde i Grækenland (og andre lande), og jeg vil ønske for dem alle, at de kan få det lige så godt, som jeg har det nu.
Rigtig mange tak til Foreningen Græske Hunde, som har gjort at jeg og mange andre hunde har fået et godt hjem.
Rigtig mange hundehilsener fra
Sabrina (Jayda)
Vores lille vidunderlige Toto har det super godt. Han trives fint og er lige blevet 1 år. Han er jo sin egen.....en lille bestemt herre med egen mening om tingene, men så dejlig og kærlig....når det altså passer ham. Har da også fået sine helt egne ritualer. Toto nyder i særdeleshed gåturene ved stranden, hvor han elsker at lege i vandet, kaste tang op i luften, finde pinde som ligeledes får en opret tur.
Og hvad han nyder er andre hunde...jo større jo bedre, han forlader ikke gerne et område, hvis han øjner andre hunde omkring. Går heller ikke af vejen for en tur i vores indkøbscenter, her er jo så meget interessant at kikke på og iagttage. Hans lille men lange krop holder ham bestemt heller ikke tilbage fra at nå ting højere oppe, han har vist været omkring på samtlige stole, borde, vindueskarme osv.
Han hjælper også ihærdigt med at grave i have, i foråret han flyttede samtlige haveløg, og så har Toto jo mange gemmesteder derude, som rævene desværre har fået færten af, så dem jagter han om natten, hvis han får lov. Og turene til sommerhuset eeelsker han.....her er så mange spor af råvildt fugle osv. Og så har han en lille fast veninde Luna, som trådte til helt fra starten og nursede ham. Og så kører han gerne med i bilen overalt bare an kommer med.
Vi overvejer at få en mindre hund mere og kikker meget med på jeres netside, for hvis jeg skulle bestemme adopterede vi gerne dem alle, og det tror jeg da også Toto ville synes, så længe han beholder sig rang. Han ser vidunderlig ud med sine store øre, sine kære let skelende øjne, sine nuser små korte ben og de spættede trædepoter.
Kort og godt så kunne vi ikke ønske os en dejligere hund. Vi gør alt for han skal have et lykkeligt og kærligt liv med masser af oplevelser og udfordringer.
Mange kærlige hilsner fra Kaj, Pia og superdejlige Toto.
© 2006 Graeske Hunde, Denmark - Registered charity no. 30 74 17 65 - All Rights Reserved
Designed by Marianne Wehlast
